Stedbeskrivelse. Østerrigske Lande.
325
I Hofburg) og Domkirken St. Veit. I den gamle By, der mest har snævre og mørke
men meget befærdede Gader, da den er Centrum for Handelen og Industrien lig-
8er> ved Altstadterpladsen eller den store Ring, Raadhuset og Teynkirken hvori
ycho Brahe er begravet; desuden det af Karl IV 1348 stiftede og af c 1800 Stu-
derende aarlig besøgte Universitet, der til Dels har sit Sæde i Jesuiternes store Byg-
ningskompleks Collegium Clementinum ligesom det 1882 oprettede czechiske Uni-
versitet, der har over 4000 Stud. Prag har betydelig Industri næsten i alle Grene
særlig maa fremhæves Fabrikkerne i Læder, Uld, Bomuld, Maskiner Vogne Olie
og musiloJsite Instrumenter; Forstæderne som Smichov og Karolinenthal er særlig
abriksbyer. For Handelen ligger Byen fortrinlig, da den er Centrum for Landets
Veje og Jærnbaner. Byens Omgivelser er meget smukke; mod V. ligger det fra
Slaget 1620 kendte hvide Bjærg, mod SV. Slottet Karluv Tin eller Karlstein.
I det midterste Bøhmen ligger, NV. for Prag, Kladno, 19,400 Indb., med store
Menkuls- og Jærnlejer, der strækker sig mod V. hen til Rakonitz, 8100 Indb., med
Industri, navnlig i Papir og Glas, mod N. Schlan, 9700 Indb., og mod S Beraun
(Beroun) ved Floden af s. Navn, 16,500 Indb., Industribyer, den sidste har et
Bjærgakademi og Bjærgværker i Bly og Sølv; endnu sydligere Przibram, 13,300
ndb., i Nærheden paa det hellige Bjærg findes Bøhmens mest kendte Valfartsted.
- Det sydlige Bøhmen, hvor den bøhmiske Adel især har store Godser (Schwar-
zenberg), har kun faa store Byer; den største er Budiveis eller Budejovice ved Mol-
dau, 44,500 Indb., Industri og Handel. Af andre Byer nævnes mod N. ved Vatava
Pisek, 16,500 Indb., med Klædefabrikker, og Strakonitz, 5400 Indb., med Industri
i Uld, især Strømper, samt Tabor, 11,900 Indb., Hovedsædet for Hussiterne; NØ.
lor Budweis Wittingau, 5300 Indb., og Neuhaus, 10,100 Indb.; mod S. ved Moldau
Krumau (Krumlov), 8700 Indb., Grafitlejer. — I det vestlige Bøhmen ved Bøhmer-
wald og Forhøjderne, hvor Tyskerne er i Flertal, er navnlig Glasindustrien frem-
trædende. Ved Mies’ Indløb i Beraun ligger Pilsen, 80,300 Indb., Jærnbaneknude-
punkt, med Metalindustri og kendte Ølbryggerier; mod S. Taus el. Domaszlice
8200 Indb., og Klattau el. Klatovg, 14,400 Indb., især Industri i Klæde og Strømpe/
— I det nordlige Bøhmen ligger langs Erzgebirge paa begge Sider af Floden Eger
de store Brunkulslejer, der leverer mere Kul end Østerrigs andre Gruber tilsam-
men; tillige er der Bjærgværker i Tin, Sølv osv. S. for Floden ligger Marienbad,
6300 Indb., kendt Bade- og Kursted, aarlig over 35,000 Gæster, ved Floden: Eger
(Cheb), 26,700 Indb., med Industri og Handel og Ruiner af Slottet, hvori Wallen-
stein myrdedes 1634. Karlsbad ved Tepls Indløb i Eger, 17,500 Indb., er kendt
Bade- og Kursted; allerede i det 14. Aarhundrede skal Kilderne være benyttede,
den ældste og hedeste (73 o C.) er Sprudel; aarlig over 70,000 Gæster Længere
nede ved Eger ligger Kaaden (Kadan), 8600 Indb., og Saaz (Zatec), 17,100 Indb.,
Industribyer, den sidste har stor Humleavl. N. for Eger ligger Franzensbad, be-
søgt Badested, og Asch N. for Fichtelgeb., 21,900 mest protestantiske Indb., Indu-
stri, østlig ved Foden af Erzgebirge Graslitz, 13,800 Indb., med Industri, navnlig
i Bomuld og Kniplinger, og Joachimsthal, ved Keilberg, 6000 Indb., med Sølv- og
Jærngruber. Ved Øst- og Nordranden af de bøhmiske Mellembjærge ligger Byerne
meget tæt: Komotau (Komutov), 19,500 Indb., med Industri og Frugtavl; Brüx,
25,700 Indb., med Bomuldsindustri og Kulgruber, i Nærheden Smaabyerne Püllna
og Sedlitz med kendte Bittervandskilder; Bilin, 9500 Indb., med en berømt Sur-
brønd; Dux, 12,300 Indb.; Teplitz (med Schønau), 26,800 Indb., kendte varme Bade;
Kulin og Nollendorf er kendte Slagsteder; ved Elben Aussig, 39,300 Indb., med
Frugt- og Vinavl samt Kulgruber; Teschen el. Deczin, 22,500 Indb., og Bodenbach,
13,900 Indb., Grænsestation for den bøhm.-sachsiske Jærnbane. S. for Mellembjær-
I