326
Østerrig-Ungarn.
gene ligger ved Elben Leitmeritz el. Litomerice, 15,400 Indb., lige overfor ved Egers
Indløb i Elben Theresienstadt, en tidligere stærk Fæstning. 0. for Elben fra Bøh-
mens nordligste Spids nedad til Prag ligger en Strækning med stor Tekstil-, navn-
lig Bomuldsindustri: Georgsivalde, Rumburg, Warnsdorf, 23,200 Indb.; Bøhmisch-
Leipa eller Czeska Lipa, 12,300 Indb.; Jung-Bunzlau el. Mi-Boleslav ved Iser, 16,300
Indb. Mod 0. ligger et andet Industridistrikt, navnlig i Klæde, omkring Reichen-
berg, 36,400 Indb., hvilket naar mod N. til Friedland, 6900 Indb., kendt fra Wallen-
steins Historie. S. for Reichenberg Gablonz, 29,500 Indb., Hovedsæde for Glasfa-
brikationen; Jiczin (Gitschin), 10,000 Indb., Industri. — I det østlige Bøhmen lig-
ger Trautenau el. Trutnov, 16,000 Indb., med Industri, i hvis Omegn der leveredes
flere Slag 1866; nær ved preussisk Schlesiens Grænse Braunau, 8000 Indb., med
Industri. Omkring øvre Elben træder Industrien mere tilbage; ved Elben ligger
Josef stadt, 5400 Indb., Fæstning; Køniggråtz el. Hradec Kralove, 11,000 Indb., kendt
fra Slaget 1866, mod NV. det fra samme Slag kendte Sadova; længere nede ved
Elben Pardubitz, 20,400 Indb., et vigtigt Jærnbaneknudepunkt, og Kolin, 16,400
Indb. (Slag 1757), S. for Elben Chrudim, 14,400 Indb., med Roesukkerfabrikation
og Brænderier; Czaslau, 10,200 Indb. (Slag 1742), Kuttenberg el. Kutna Hora,
15,700 Indb., med Bjærgværker, særlig i Kobber og Bly; mod SØ. Leitomischl el.
Litomyszl, c. 8000 Indb., Industri og Handel.
13. Markgrevskabet Mähren, SØ. for Bøhmen mellem Schlesien, Ungarn og
Østerrig, koin allerede c. 900 under Bøhmen og har siden delt Skæbne med dette.
Af Indbyggerne er over 72 % Slaver — mest Czecher og Mährer, delte i Horaker
ved Bøhmens Grænse og de særlig som Hesteopdrættere kendte Hanaker østligere
i Hannasletten S. for Olmütz, desuden nogle Polakker og Slovaker —, og knap
28 % Tyske, mest ved Nord- og Sydranden samt i de større Byer; de fleste er Kato-
likker, der er kun henved 3 % Protestanter og henved 2 % Jøder. Landet er foi
det meste meget frugtbart, kun c. V25 er uproduktivt, over Halvdelen Agerland, c.
27 % Skov; der er betydelig Kvægavl, Bjærgværker i Kul og Jærn, og Industri
navnlig i Roesukker, Lærred og Bomuld. Mähren deles i 30 Distrikter og 6 selv-
stændige Byer: Brünn, Olmütz, Iglau, Znaim, Ungarisch-Hradisch og Kremsier.
Brünn, Brno, ved Schwarzavas og Zvittavas Forening, 125,700 Indb., Hoved-
staden, er en godt bygget By med mange Forstæder, Kirker og store Pladser; den
er vokset stærkt, siden den i det 19. Aarhundrede er blevet en betydelig Fabriksby,
især i Uld, men ogsaa Bomulds-, Læder- og Maskinfabrikkerne maa nævnes; den
har en polyteknisk Skole; over Byen hæver sig mod V. ved Zvittavas venstre Bred
Spielberg, 285 m over Havet, et kendt Statsfængsel. De vestligere liggende Kullejer
ved Rossitz er til stor Gavn for Brünns Industri. 0. for Brünn ligger Austerlitz,
3500 Indb., kendt fra Trekejserslaget 1805. Ved den bøhmiske Grænse ligger Iglau,
Jihlava, ved Iglava, 25,900 Indb., en af Mährens ældste Byer, Centrum for et af
mange Tyske beboet Klædedistrikt; mod SØ. 7rebitsch, c. 13,000 Indb., mod S. nær
ved den østerrigske Grænse Znaim (Znoimo) ved Thaya, 18,800 Indb., med Indu-
stri, og Nikolsburg. Mod N. er der stor Lærredsindustri: Sternberg, 14,600 Indb.,
Mährisch-Trübau, Schonberg, 13,300 Indb. S. for Sternberg ved March ligger O’-
mütz (Olomouc), 22,200 Indb., stærk Fæstning, den har livlig Handel. S. for Ol-
mütz omkring March ligger den frugtbare Slette Hanna, hvor der navnlig drives
Hesteavl; Hovedpladsen er Prossnitz, 31,200 Indb., med Industri; Gaaseavl og Korn-
handel; Sletten naar mod S. til Kremsier ved March, 16,500 Indb., niod 0. til
Prerau ved Beczva, 20,700 Indb.; sydligere ved March Ungarisch-Hradisch, med
Vin- og Kornavl. I det østlige Mähren ligger Weisskirchen, 8700 Indb., med Klæde-
industri og Handel; Neu-Titschein el. Novy Jiczin, 13,800 Indb., med Klædeindu-