Stedbeskrivelse. Østerrigske Lande.
327
stn; og i den Strækning, der skiller østerrigsk Schlesien i to Dele, Måhrisch-Ostrau,
36,800 Indb., med Industri i Klæde og Roesukker samt Stenkulsgruber og Vitko-
vitz, 23,200 Indb., med Østerrigs største Jærnværk.
14. Hertugdømmet Schlesien deles i to Dele ved en Spids af Mähren: den
større nordvestlige Del ved Sudeternes Affald omkring Oder, og den mindre syd-
østlige Del ved Karpaterne om Weichsels Kilde. Landet er den lille Rest af de schle-
siske Besiddelser, der kom til Bøhmen under Karl IV; det meste tog Preussen i det
18. Aarhundrede. Af Indbyggerne i det tæt befolkede Land er 45 % Tyske, 55 %
Slaver, hvoraf den største Halvdel er Polakker, Resten Czecher (Horaker); foruden
Katolikker er der c. 13,5 % Protestanter og 1,8 % Jøder. Det er mindre frugtbart
end Mähren, dog er kun V30 helt uproduktivt, Ager- og Havelandet udgør Halv-
delen af Arealet, over 34 % er Skov. Der er betydelig Agerbrug og Kvægavl, Bjærg-
værker i Jærn og Kul og stor Industri, navnlig i Uld, Bomuld, Lærred, Metal og
Roesukker. Schlesien deles i 7 Distrikter og tre selvstændige Bver: Troppau, Bielitz
og Friedeck.
I den nordvestlige Del ligger Troppau, Opava, ved Oppa, Grænsefloden til
Preussen, 30,800 Indb., Hovedstaden, og Jägerndorf ved samme Flod, 16,700 Indb.;
mod V. Freiwaldau, 6900 Indb., og Freudenthal, 8000 Indb.; alle Fabriksbyer. Ben-
msch, c. 5000 Indb., har Bjærgværker i Sølv og Bly. — I den sydøstlige Del Teschen
(Teszin) ved Olsa, 22,500 Indb. Hovedstad for Hertugdømmet af s. Navn, Indu-
stri og Handel med ungarske Vine. Mod 0. Bielitz (Bilsko, Bielsk), 18,600 Indb.,
Industri og Handel med Galizien. Mod V. ved Mährens Grænse Friedeck, Centrum
for Bomulsindustrien, og Polnisch-Ostrau, 22,900 Indb., med Stenkulsgruber.
15. Kongeriget Galizien og Lodoinerien („med Storhertugdømmet Krakau og
Hertugdømmerne Auschwitz og Zator“) omfatter det nordlige Affald af Karpaterne
Ira Weichsels Kilde til Moldau og desuden en stor Del af det foran lejrede Slette-
land. I Middelalderen dannede det under Navnet Bøde-Rusland sammen med polske
og volhynske Lande en vigtig Del af det kijev-russiske Rige; i det 11. Aarhundrede
deltes det i to selvstændige Riger Halicz (Galizien) og Lodomerien, hvilke dog snart
kom ind under Ungarn og senere under Polen; ved Delingerne 1772 og 1795 tog
Østerrig Landene; Krakau indlemmedes 1846. Indbyggerne er næsten alle Slaver,
c. 54,7 % Polakker mod V., 42,3 % Rüthener mod 0.; de henved 3 % Tyske bor
i Kolonier eller i de større Byer, Germaniseringen er aldrig lykkedes, den er tvært-
imod gaaet tilbage i de sidste Aar (1880 var der c. 5, 1890 3,5 % Tyske). En be-
tydelig Rolle spiller Jøderne, over 11 %, navnlig i Østgalizien, hvor de udgør paa
Landet c. 15 %, i Byerne ofte Halvdelen og derover af Befolkningen. I øvrigt er
over 88 % Katolikker, hvoraf henved Halvdelen er unerede Grækere (Rulhenerne);
Protestanter er der kun meget faa af. Galizien er, fraset Bjærgegnene, meget frugt-
bar, omtrent Halvdelen er Agerland, ogsaa Kvægavlen er betydelig (henved 21 %
Enge og Græsgange), Skovene udgør næsten 26 %, helt uproduktiv er kun 3,5 %;
der vindes store Mængder af Salt, som udføres især til Rusland, og Kul mod NV.,
desuden Petroleum; Industrien er kun lidet udviklet. Galizien deles i 74 Distrikter
og Byerne Lemberg og Krakau. Floden Szan danner omtrent Grænsen mellem Øst-
og Vestgalizien.
I Østgalizien: Lemberg, Lvov (Leopol), tidligere Røderussernes, nu Galiziens
Hovedstad, Sæde for tre Ærkebisper (en romersk, græsk og armenisk), Universitet,
stiftet 1784; Byen med 7 Forstæder har 206,100 Indb., hvoraf over 22,000 Jøder,
og betydelig Handel, som mest drives af Jøderne, samt Industri; Byen forsvares
af et stærkt Citadel. Fra Lemberg gaar en Hovedvej mod 0. over Brody nær ved
den russiske Grænse, c. 18,000 Indb., (c. 3/4 Jøder), der har været Galiziens be-