328
Østerrlg-Ungarn.
tydeligste Handelsby, men nu er i Tilbagegang, og en anden mod SØ. over Ta^n°-
pol, 33,900 Indb. (c. Halvdelen Jøder), med Industri og Handel (Hestemarkeder).
En’ tredje Vej gaar mod S. over Industribyen Halicz ved Dnjestr, Stanislavov,
33 300 Indb (over Halvdelen Jøder), Kolomea ved Pruth, 42,700 Indb., med Potte-
magerier, og Sniatyn, c. 12,000 Indb.; N. for den sidste Horodenka, c. 11,000 Indb.
V. for Stanislavov ligger de i den nyere Tid opdagede Salpeterlejer ved Kalas z, c.
8000 Indb. V. for Tarnopol ligger Brzezan, c. 13,900 Indb., med Handel og Indu-
stri, især i Klæde, og Jærnværker. Mod V. i Østgalizien ligger Stryi, ved Floden af
s. Navn, 30,900 Indb. (Halvdelen Jøder); Drohobycz, 34,700 Indb., med Indus ti i,
Handel og Saltværker; i Nærheden findes Landets største Petroleumskilder ved
Boryslav og Schodnica; Sambor ved Dnjestr, 20,300 Indb., har Lærredsvæverier.
Ved Szan ligger den stærke Fæstning Przemysl, 54,100 Indb., og Jaroslav, 24,000
Indb., begge med Industri, mest i Lærred og Læder, og Handel. I X estgalizien er
den befæstede By Krakau ved venstre Weichselbred Hovedstaden; til 1609 var den
de polske Kongers Residens, til 1764 deres Kroningsstad, fra 1815 var den en lille
Fristat, indtil den 1846 indlemmedes i Østerrig. Byen, der har 154,100 Indb. med
Forstæder — ogsaa Podgorze, 22,300 Indb., paa den anden Side af Floden kan
betragtes som Forstad gør et stort Indtryk med sine mange Taarne, henved 70
Kirker Klostre og Paladser og er rig paa historiske Minder; med sit Universitet,
stiftet 1364, er den et Hovedsæde for polsk Nationalitet. Her nævnes det gamle
højtliggende Residensslot ved Weichsel, der nu atter er omdannet til Residens-
slot og tillige rummer et Nationalmuseum, og den fra det 12. Aarhundrede stam-
mende Domkirke med de polske Kongegrave; Industri og betydelig Handel. Mod
SØ. ligger Vieliczka, 7300 Indb., og Bochnia ved Raba, 10,900 Indb., med store Salt-
værker hvis Gruber i flere Etager strækker sig til Dels under Byerne, den førstes
er 280,’ den andens 324 m dyb. Mod 0. ved Hovedvejen til Østgalizien ligger Tar-
nov ved Dunajec, 36,700 Indb., med stor Lærredsindustri, og Rzeszov, 23,700 Indb.,
hvoraf Halvdelen Jøder, der navnlig er Guldsmede, desuden er der store Lærreds-
væverier- mod S. ved Dunajec og Jærnbanen til Ungarn Novo-Sandec (Neu-Sandez),
25 400 Indb. (V3 Jøder); mod NV. Javorzno, c. 13,000 Indb., kulgruber, Osviecini
el.’ Auschwitz, c. 10,000 Indb., Biala, 8700 Indb., Klædeindustri og Handel.
16. Hertugdømmet Bukovina (ø: Bøgeskov) omkring Pruths og Sereths øvre
Dale, hørte i sin Tid til Moldau, 1774 erobredes det af Russerne, 1775 afstodes det
til Østerrig, hvorefter det forenedes med Galizien, indtil det 1849 blev et selvstæn-
digt Kronland. Da Landet har over 43 % Skov, er det ikke tæt befolket, der ei
c. 28 % Agerland, 25 % Eng og Græsgange, kun c. 3,5 % er helt uproduktiv Be-
folkningen er meget blandet: over 41 % Ruthener, henved 4 % Polakker (Embeds-
mænd og Tjenestefolk), c. 33 % Rumæner, over 20 % Tyske, desuden nogle Slo-
vaker Magyarer, Czecher, Armeniere og Zigeunere; c. 69 % er græsk-ortodokse,
15 % Katolikker, hvoraf en Del er unerede Grækere og henved 3 % Protestanter
samt over 13 % Jøder. Agerbrug og Kvægavl er Hovederhvervet, desuden er der
Bjærgværker i Kobber, Jærn og Salt; Industri og Handel er lidet udviklede. Det
deles i 9 Distrikter og Byen Czernovitz.
Czernovitz (ruth. Czernouz) ved Pruth, 87,100 Indb, hvoraf c, V3 Jøder, er
Hovedstaden; den har tysk Universitet, stiftet 1875, nogen Industri og betydelig
Handel; den er vokset betydelig i det sidste Aarh. Fra Byen gaar Jærnbanen til J Lo -
dau mod S. over Suczava, c. 12,000 Indb., med Industri, især i Læder, og Handel;
0. for Vejen Sereth ved Floden af s. Navn, med Hestemarked, og V. for Vejen
Radautz, c. 17,000 Indb., med et stort Statsstutteri.
17. Kongeriget Dalmatien, det smalle mod S. spidst tilløbende Kystland, der