Stedbeskrivelse. Østerrigske Lande.
329
skiller Bosnien og Herzegovina fra det adriatiske Hav, samt Kystøerne, hørte i
henved 8 Aarhundreder til Venezia, indtil det ved Campo Formio Freden 1797 kom
til Østerrig, som vel senere maatte afstaa det til Napoleon, men kom i endelig Be-
siddelse af det 1815; 1878 afstod Tyrkiet den sydligste Kyststrækning om Spizza.
Af Indb. er næsten 97 % Slaver (Serbokroater) — mod N. kaldes de Morlakker —,
henved 3 % Italienere og nogle faa Tyske og Albanesere; de fleste er Rom.-Kato-
likker, over 16 % (Serberne) hører til den græsk-katolske Kirke, andre Konfes-
sioner er kun sparsomt repræsenterede. Agerbruget er kun ringe i det temmelig
ufrugtbare Land, kun henved 14 % er Agerland, 47 % Enge og Græsgange, henved
Kysten ved Ragusa.
30 % Skov (mest dog Maqui); der er nogen Frugt- og Kvægavl og Handel, navnlig
med Bosnien og Montenegro, og Skibsfart; Landet har gode Havne, som dog længe
har staaet i Stampe paa Grund af den daarlige Forbindelse med det Indre, hvilket
dog nu afhjælpes ved Jærnbaneanlæg. Landet deles i 12 Distrikter (tidligere i
Kredsene Zara, Spalato, Ragusa og Cattaro).
Zara (slav. Zadra) paa en smal Landtange ved Zarakanalen, 13,300 (med Kom-
mune 36,600) Indb., er Hovedstad; den er stærkt befæstet, har en god Havn og
er romersk Ærkebispesæde med en smuk Domkirke; Byen er særlig kendt for
Tilberedelsen af Maraschino (af nogle smaa Kirsebær Marasche). Sydligere ved Ker-
kas Munding ligger Havnen Sebenico, 10,100 (med Kommune 24,600) Indb., og
inde i Landet Scardona, det gamle Liburniens Hovedstad; endvidere ved Kysten
Spalato (slav. Spljet), 27,500 Indb.; Navnet kommer af Kejser Diocletians Palads
(palatium), hvis Mure til Dels danner Byens Mure; da den nærliggende romerske
By Salona ødelagdes af Avarerne i det 7. Aarhundrede, flygtede Indbyggerne til
Paladset og byggede Byen der; der findes mange Oldtidslevninger, hvoraf nogle er
omdannede til offentlige Bygninger; Spalato er Dalmatiens største Handelsby og
har desuden nogen Industri. Mod V. Trau, forbunden ved en Bro med den asfalt-
rige 0 Bua. Skilt ved et bosnisk Distrikt (med Havnen Klek) ligger den tidligere