Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Stedbeskrivelse. Østerrigske Lande. 329 skiller Bosnien og Herzegovina fra det adriatiske Hav, samt Kystøerne, hørte i henved 8 Aarhundreder til Venezia, indtil det ved Campo Formio Freden 1797 kom til Østerrig, som vel senere maatte afstaa det til Napoleon, men kom i endelig Be- siddelse af det 1815; 1878 afstod Tyrkiet den sydligste Kyststrækning om Spizza. Af Indb. er næsten 97 % Slaver (Serbokroater) — mod N. kaldes de Morlakker —, henved 3 % Italienere og nogle faa Tyske og Albanesere; de fleste er Rom.-Kato- likker, over 16 % (Serberne) hører til den græsk-katolske Kirke, andre Konfes- sioner er kun sparsomt repræsenterede. Agerbruget er kun ringe i det temmelig ufrugtbare Land, kun henved 14 % er Agerland, 47 % Enge og Græsgange, henved Kysten ved Ragusa. 30 % Skov (mest dog Maqui); der er nogen Frugt- og Kvægavl og Handel, navnlig med Bosnien og Montenegro, og Skibsfart; Landet har gode Havne, som dog længe har staaet i Stampe paa Grund af den daarlige Forbindelse med det Indre, hvilket dog nu afhjælpes ved Jærnbaneanlæg. Landet deles i 12 Distrikter (tidligere i Kredsene Zara, Spalato, Ragusa og Cattaro). Zara (slav. Zadra) paa en smal Landtange ved Zarakanalen, 13,300 (med Kom- mune 36,600) Indb., er Hovedstad; den er stærkt befæstet, har en god Havn og er romersk Ærkebispesæde med en smuk Domkirke; Byen er særlig kendt for Tilberedelsen af Maraschino (af nogle smaa Kirsebær Marasche). Sydligere ved Ker- kas Munding ligger Havnen Sebenico, 10,100 (med Kommune 24,600) Indb., og inde i Landet Scardona, det gamle Liburniens Hovedstad; endvidere ved Kysten Spalato (slav. Spljet), 27,500 Indb.; Navnet kommer af Kejser Diocletians Palads (palatium), hvis Mure til Dels danner Byens Mure; da den nærliggende romerske By Salona ødelagdes af Avarerne i det 7. Aarhundrede, flygtede Indbyggerne til Paladset og byggede Byen der; der findes mange Oldtidslevninger, hvoraf nogle er omdannede til offentlige Bygninger; Spalato er Dalmatiens største Handelsby og har desuden nogen Industri. Mod V. Trau, forbunden ved en Bro med den asfalt- rige 0 Bua. Skilt ved et bosnisk Distrikt (med Havnen Klek) ligger den tidligere