Stedbeskrivelse. Ungarske Lande.
331
lige oprettedes et nyt Kronland, serbisk Voivodina (bestaaende af de nuværende
Komitater Krasso, Ternes, Torontål og Båcs-Bodrog). Efter Udskillelsen af de un-
garske Lande 1867 (se p. 308), er der foregaaet følgende Forandringer: Transsil-
vanien har fra 1876 mistet al Selvstændighed og er forenet med Ungarn — hvortil
ogsaa Fiume med Distrikt var blevet lagt 1870 —, og det samme er Tilfældet med
Voivodina (allerede ophævet 1860), medens Kroatien-Slavonien er et selvstændigt
Kronland. Militærgrænsen mistede 1873 sin særegne militære Forfatning og er ende-
lig fra 1881 helt indlemmet i Kroatien-Slavonien den Del af Banatet, der hørte til,
blev allerede 1872 indlemmet i Ungarn.
Af Befolkningen i de ungarske Lande var i 1901 51,4 % Magyarer (Magy-
arer i det egentlige Ungarn, Szekler i det østlige Transsilvanien), lidt over 18 %
Slaver — deraf 11,9 Slovaker mest mod N. i Vestkarpaterne, 2,5 % Ruthener, mest
i Skovkarpaterne, og 3,7 % Serbokroater, mod S. —, 16,6 % Rumænere, især i
Transsilvanien og Banat og henved 12 % Tyske, spredte over det hele, men mest
dog samlede paa Vestgrænsen ved Steiermark og Øvreøsterrig; desuden findes der
nogle Italienere, Armeniere og Zigeunere; 1910 opgaves noget over 10 Mill, at tale
magyarisk, 1,968,000 slovakisk, 472,800 ruthensk, 2,939,600 serbokroatisk og noget
over 2 Mill. tysk. Magyarerne vinder mere og mere Terræn og trænger med stor
Hensynsløshed de andre tilbage; 1840 udgjorde de kun c. 37,5 % af Befolkningen,
1880 c. 41 %, 1890 næsten 43 %. Som en af Grundene til deres Tiltagen angives,
at mange, især Jøder, i de senere Aar gaar over til dem. Om de religiøse Forhold
er der talt p. 309, ligeledes om den aarlige Tilvækst og Udvandring. Den ringe Til-
vækst fra 1869, da der var c. 15,2, til 1880, da der var 15,7 Mill., tilskrives dels den
heftige Koleraepedemi 1872—73, dels den daarlige økonomiske Tilstand og Udvan-
dringen, navnlig af Slovaker (til Nordamerika) og Rumæner (til Rumænien). Senere
er Tilvæksten som omtalt blevet en Del større, uagtet Udvandringen er i stærk
Stigen.
1. Kongeriget Ungarn med Storfyrstendømmet Transsilvanien og Fiume med
Territorium er temmelig lige befolket over det hele, naar undtages de østlige Kar-
pater og de transsilvanske Alper, hvor der kun findes 18—20 paa 1 km2; ellers
synker det i Almindelighed ikke under 40 og overstiger ikke 80. — Af Jorden er
over 44 % Agerland og henved 23 % Enge og Græsgange, medens henved 21 %
er dækket med Skov, helt uproduktiv er kun c. 6 %. Agerbrug og Kvægavl er de
vigligste Næringsveje; i de gode Aar udføres der meget Korn (Hvede), desuden Vin
(henved 4 Mill, hl aarlig), Tobak, Uld og Svin, særlig mærkes den store Hesteavl
paa Pustaerne samt Silke- og Fjerkræavlen, Æg er en meget viglig Udføi’selsartikel.
Bjærgværksdriften giver Guld, Sølv, Jærn, Stenkul og Salt. Naar undtages Mølle-
industrien og Brændevinsbrænderierne, er Industrien ringe og hovedsagelig knyttet
til Hovedstaden. De ungarske Lande har tilsyneladende særdeles mange Byer, men
det er egentlig kun de ældre, der har Karakter af virkelige Byer. Som berørt p. 303
holder Magyarerne ikke af at bo tæt sammen, deres Byer er derfor ofte store Sam-
linger af Landsbyer med lave spredtliggende Huse, usædvanlig brede Gader og store
Pladser og breder sig over uforholdsmæssig store Arealer. Ungarn-Transsilvanien
deles, foruden i 27 Municipalstæder, i 63 Komitater (magyarisk Vårmegye),
se p. 314, hvilke altid har ligget til Grund for den administrative Inddeling; i
Størrelse varierer de meget, fra noget over 1000 til henved 13,000 km2. Ved Sted-
beskrivelsen benyttes den til 1848 brugelige Ordning i 5 Kredse: 1) Kredsen paa
denne Side Donau (Dunaninnen), regnet fra Pest; 2) Kredsen paa hin
Side Donau (Dunantul); 3) Kredsen paa denne Side Theiss (Tiszan-
innen); 4) Kredsen paa hin Side Theiss (Tiszantul) og 5) Transsilva-