332
Østerrig-Ungarn.
Buda set fra Blocksbjærg.
nien; dertil kommer 6) Fiume1). I øvrigt holder Kredsene sig ikke overalt til Flo-
dernes Løb, saaledes ligger Komitaterne Esztergom og Komåron paa begge Sider
af Donau, men det første regnes til denne, det andet til hin Side Donau.
Kredsen paa denne Side Donau:
I Pest-Pilis-Solt med Kiskun (lille Kumanien), et af de største Komitater (c.
13,200 km2), ligger, dannende et eget Forvaltningsdistrikt, Ungarns Hovedstad, den
kgl. Fristad Buda-Pest (Budapest) ved den her 300—800 m brede Donau, bestaa-
ende af to Byer, Buda (tysk Ofen) paa højre og Pest paa venstre Bred, der med
Forstæder er forenede til een By siden 1873 og har 880,400 Indb. (1851: 156,000),
hvoraf 204,000 Jøder og 79,000 Tyske, hvilke sidste er stærkt i Tilbagegang (endnu
1890 var c. V4, 1900 V7 af Befolkningen tysk). De to Byer forbindes ved 6 Broer,
hvoraf 2 Jærnbanebroer; den
nyeste er Franz-Josefsbroen,
en af Jærnbanebroerne er c.
1200 m lang. De to Byer har et
forskelligt Præg. Den mindste,
Buda (1900: c. 120,000 Indb.),
der fra Midten af det 13. Aar-
hundrede til 1526, da Tyr-
kerne erobrede den, var de
ungarske Kongers Residens,
er højtliggende og til Dels
tysk og har for en Del snæv-
re Gad^ (u t c z a = Gade);
den strækker sig i en smal
Stribe langs Floden; omtrent
i Midten ligger Kvarteret
Fæstningen (vår) og paa en
(Karoly Palota), Kirken med
Høj den gamle Fæstning med den kongelige Borg
Rigsklenodierne og St. Georgspladsen (t e r = Plads) t og udenom de andre
Bydele: mod N. Vandstaden (Vizivåres) og O-Buda (Gammel-Ofen) paa den ro-
merske Koloni Aquincums (o: Vandstaden) Plads, mod V. Christinestaden, mod
S. Raizerbyen eller Taban med de snævreste og mest uregelmæssige Gader; syd-
ligere hæver sig Blocksbjærg eller St. Gerhardsbjærget (Szent Gellert hegy) med
et Citadel, ved Foden findes nogle stærkt jærn- og svovlholdige Kilder. N. for Buda
ligger Byens mest kendte Bad Csdszdrfiirdø eller Kaiserbad. I Omegnen af Buda
er der stor Vinavl. Den langt større Pest (1900 c. 610,000 Indb.) paa den lave
venstre Bred har aldeles flade Omgivelser. Den er fortrinsvis Magyarerbyen, med
brede, lige Gader og store Pladser, Centrum for den magyarske Nationalitet med
de fleste Institutioner for Videnskab og Kunst Byen, der vel ogsaa stammer fra
Romertiden, havde stor Betydning i Middelalderen, men ødelagdes under Tyrkerne,
og først fra 2. Halvdel af det 18. Aarhundrede begyndte den at arbejde sig i Vejret.
Den bestaar af den indre By og 6 Forstæder, hvoraf den smukkeste er den
langs Donau lejrede Leopoldstad (Lipotvåros) med den i Floden liggende Marga-
reteø; de andre Dele er Theresiastad, Elisabethstad, Josefstad og Franzstad samt
længst mod 0. Købdnya (Steinbruch). I Leopoldstad ligger ved Floden Franz Josef-
pladsen (hvor før Kroningshøjen var) med Akademipaladset med Bibliotek og Male-
i) Den officielle Inddeling er nu flg. 8 Kredse: 1) Højre Donaubred, 2) Venstre Donaubred, 3) Mellem
Donau og Theiss, 4) Højre Theissbred, 5) Venstre Theissbred, 6) Theiss-Maros Vinklen, 7) Transsilvanien
(Kiralyhägöntul) og 8) Fiume By og Distrikt.