Stedbeskrivelse. Ungarske Lande.
333
nsamling; desuden nævnes Universitetet, der stiftedes 1633 i Nagyszombat, 1777
flyttedes til Buda og 1783 til Pest, Nationalmuseet, Rigsdagsbygningen, National-
teatret, Leopoldskirken m. m. Buda-Pest er Ungarns første Handels- og Fabriksby;
den driver særlig Handel med Korn, Uld, Vin, Brændevin, Tobak, Kvæg og Tøm-
^er; 1 Industrien staar Maskin- og Skibsbyggeri, Staal- og Mølleindustri, Tobaks-
fabrikker og Ølbryggeri højest. Af andre Byer i Komitatet nævnes den S. for Buda-
Pest paa Donauøen Csepel liggende Promontor med Vinhandel og et af Eugen af
av oyen bygget Slot, og N. for Buda-Pest de i de senere Aar opvoksede Fabriks-
byer (Nypest), 55,200 Indb., og Råkospalota, 25,200 Indb., samt højere oppe,
ved Donauknæet Visegrad (Plintenburg) med Ruiner af en indtil Tyrkerkrigene
meget benyttet Kongeborg og Vdcz (Waitzen), 19,000 Indb., med en smuk Dom-
kirke og Handel med Vin og Kvæg. 0. for Donau ligger Gødøllø med et kgl. Lyst-
slot, Manor (med Kommune 11,400 Indb.) med Vinavl, Czegled, 33,000 Indb., lige-
ledes med Vinavl, Nagykørøs, 18,200 Indb., Municipalbyen Kecskemet midt i Pu-
staen, med de yidtforgrenede Forstæder 66,800 Indb., de i de senere Aar opvoksede
Kiskunfelegyhdza, 34,900 Indb., og Kiskunhålas, 24,400 Indb., samt nær ved Donau
Ærkebispesædet Kalocsa, 6300 Indb. (med Komm. 11,400). — I Komitatet Bdcs-
^°^°9, S. for det forrige, mellem Donau og Theiss, ligger ved Donau Baja, 21 000
Indb., med Handel med Korn og Vin, Apatin, 13,100 Indb., med stor Hampe- og
ilkeavl samt Industri, og helt mod S. den vigtige Handelsstad Ujvidék eller Neu-
satz 33,600 Indb., lige over for Peterwardein, med hvilken den er forbundet ved
en Bro og ved Jærnbanen, der fører ind i Serbien og videre til Konstantinopel.
Inde i Landet ligger Szabadka eller Maria Theresiopel, 94,600 Indb., der med sine
rorstæder strækker sig over et betydeligt Areal af den c. 2000 km* store Teleczka-
Pusta og har Tobaks- og Kvægavl samt Industri; sydligere Komitatshovedstaden
tombor, 30.600 Indb., med stor Handel og Silkeavl, og ved Theiss Handelsbyen
0-Kanizsa, c. 17,000 Indb., og Zenta, 29,700 Indb, kendt fra Eugens Sejr 1696 —
I Komitatet Nograd (Neograd) N. for Pest-Pilis-Solt omkring øvre Eipel er Balassa-
Gyarmat, 9000 Indb., Hovedstaden; Losoncz mod N., 12,000 Indb., har Stenkuls-
gruber. I Esztergom eller Gran, et af de mindste Komitater (c. 1000 km2), paa
H’gge Sider af Donau oven for Knæet, er Ærkebispesædet af s. Navn 17 900 Indb
Hovedstad; af dens mange Kirker nævnes Domkirken i Basilikastil, en af Ungarns
smukkeste. — I det vestligst liggende Komitat Pozsony eller Pressburg ved Donau
og den østerngske Grænse ligger Hovedstaden af s. Navn, 78,200 Indb., ved Donaus
venstre Bred, de ungarske Kongers Kroningsby indtil 1784, en vigtig’Handels- o«
ncustnby; mod N. ligger Handels- og Industribyerne Bazin (Basing), 4800 Indb&
M°dor (Modern)> 5000 Indb., og Nagyszombat (Tyrnau), 13,200 Indb., paa Øen
Schutt Somorja (Sommerein) med Kornhandel. — I Komitatet Nyitra eller Neutra
„ tor det fornge omkring Waag og Neutra er Byen af s. Navn, 16,400 Indb.,
Hovedstad, ved Neutra ligger Ersekujvår (Neuhäusel), 16,200 Indb., en Handelsby
og tidligere stærk Fæstning; ved Waag Galgocz (Freistadtl), 7700 Indb., med Tøm-
merhandel — paa den anden Side Floden Straffeanstalten Leopoldstadt — Pøsty en
(Pøsteny) med Svovlbade og Vågujhely (Waag-Neustadt), kendt for sin Rødvin
K°d-/; Mriava’ ,10’100 Indb > med Industri i Uld og Lærred. — I det nordligere
t T Jre"csen <Trentschin) omkring Waag ligger Hovedstaden af s. Navn, 7800
Indb., i Nærheden Teplicz med varme Bade og mod 0. Rajecz med Hør- og Hampe-
qV‘ , ^f,,K°mcltate? Lipt° (Liptau>’ den øvre Waagdal, med den lille Hovedstad
°'I ^St. Nlkolaus)’ Hgger Roszahégy (Rosenberg), 12,200 Indb., med Ruiner
a Mathias Corvinus’ Borg Likava; Vichodna er kendt for sin Ost (Liptauerost) —
1 Komitatet Bars, Bjærglandet om Gran, med den lille Hovedstad Aranyos-Marot