Geografisk Haandbog
Forfatter: H. Weitemeyer
År: 1893
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE
Sider: 612
UDK: 91
Inklusiv indeks på 128 sider
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stedbeskrivelse. Ungarske Lande.
335
Kronbyer, som indtil 1876 var selvstændige og dannede et eget Distrikt, er Iglo,
10,500 Indb., den største; desuden nævnes Bjærgværksbyerne Krompach ved Her-
nad, Gølmerbdnya og Szomolnok (Schmøllnitz). — I Komitatet Saros 0. for det
forrige i de østlige Beskider er den smukke By Eperies Hovedstad, 16,300 Indb.;
den har Industri, især i Lærred, og driver Handel med Polen. Mod N. ligger Bart-
jeld, 6600 Indb., med besøgte jærnholdige Bade. — I Komitatet Zemplén, der stræk-
ker sig fra Karpaterne ned over Bodrog til Theiss, er Satoral jaujhely, 19,900 Indb.,
Hovedstad, med Vinavl; ved Bodrog ligger Sdrospatak og Tokaj, berømt for den
bedste ungarske Vin, der kommer- fra Hegyaljabjærgene, den lille Høj Mezes-Male
giver den bedste Vin; Hovedstedet for Hegyaljavinene er Mad. — Komitatet Ung,
det skovrige Bjærgland omkring Floden af s. Navn, har til Hovedstad Ungvår,
16,900 Indb., i hvis Nærhed der findes Porcellænsj ordgruber. — I Komitatet Gømør
(Gømør es Kis-Hont) S. for Szepes, der har Rimaszombat, 6900 Indb., til Hoved-
stad, ligger Bjærgværksbyen Dobsina (Dobschau), 5000 Indb. (Kobber og Jærn).
— I Komitatet Abauj-Torna 0. for det forrige ligger Municipalbyen Kassa' eller
Kaschau ved Hernad, 44,200 Indb., en betydelig Industriby og Øvreungarns vig-
tigste Handelsby; mod V. ligger Meczenzef (Metzenseifen) med Jærngruber. — I
Komitatet Borsod, SV. for det forrige er Municipalbyen Miskolcz, 51,500 Indb.,
i Sajodalen Hovedstad, en betydelig Handelsby med stor Vin- og Frugtavl. — I
Komitatet Heves, Bjærglandet om Matra og Sletten ned til Theiss, ligger i et frugt-
bart Ager- og Vinland Hovedstaden og Ærkebispesædet Eger eller Erlau ved Floden
af s. Navn, 28,100 Indb., ved Matras sydlige Fod Gyøngyøs, 18,300 Indb., Handels-
by med stor Korn- og Vinavl.
Kredsen paa hin Side Theiss.
I Komitatet Bereg, Bjærgland i Skovkarpaterne, ligger Beregszåsz, 12,900 Indb.,
der driver Landbrug og Fabrikation af Møllesten, mod N. Industribyen og Hoved-
staden Munkåcs, 17,300 Indb., hvis Klippefæstning bruges som Fængsel. — I Må-
ramaros, skovrigt Bjærgland om øvre Theiss, er Måramarossziget ved Theiss Hoved-
stad, 21,400 Indb. (hvoraf c. 8000 Jøder); den er Hovedoplagsplads for Sten-
salt, der vindes i Omegnen, som fra Ronaszek og Szlatina; mod N. ligger Huszt,
19,300 Indb., med Hampeavl, ved øvre Theiss Kørøsmezo, mod S. Borsa med Bly-,
Sølv- og Kobbergruber. — I det mod V. liggende Komitat Szabolcs ved Theiss lig-
ger den lille Hovedstad Nyiregyhåza, 38,200 Indb., og Nagykållo, begge ved Theiss-
sumpene, med Udvinding af Soda og Salt. — I Komitatet Szatmår, SØ. for det for-
rige ved Theiss, er Nagykåroly, 16,100 Indb., Hovedstad; mod NØ. ved Szamos lig-
ger Szatmår-Nemeti, 34,900 Indb., med Industri, navnlig Slivovitzerbrænderier, og
mod SØ. Bjærgværksbyen Nagybånya, 12,900 Indb. — Det vestligere liggende Ko-
mitat Hajdu, en Del af det tidligere Hajduke- eller Hejdukkedistrikt1), har til Ho-
vedstad Municipalbyen Debreczén (Debreczin), 92,700 Indb.; den ligger paa en ens-
formig, frugtbar Slette og er den mest udprægede magyarske By i Sprog, Sæder og
Bygning; dens Hovederhverv er Landbrug, den er Landets første Handelsby næst
Hovedstaden; der holdes aarligt store Markeder, særlig handler den med Korn, To-
bak og Kvæg, navnlig Okser og Svin, men tillige har den betydelig Industri, saaledes
i Sæbe, Uld, Læder og Pibehoveder. Mod NV. ligger Hajdubøszørmeny, 28,200 Indb.,
tidligere Hajdukedistriktets Hovedstad, med stor Korn- og Tobaksavl, mod SV.
Handelsbyen Hajduszoboszlo, 18,100 Indb. — I det mod SV. liggende Komitat Jåsz-
Nagy-Szolnok paa begge Sider af Theiss, der indbefatter de tidligere Distrikter
')Hajduker var oprindelig Navn for magyarske, serbiske og valakkiske Folk, der førte Røverkrig
m°d tyrkerne og til Belønning af de ungarske Konger fik Bolig her i Begyndelsen af det 17. Aarhun-
drede; senere brugtes Navnet for det ungarske Fodfolk og derefter for de ungarske Embedsmænds
Drabanter og Tjenere.