336
Østerrig-Ungarn.
Jazygien og store Kumanien, er Handelsbyen Szolnok ved Theiss Hovedstaden,
28,800 Indb., mod NV. ligger Jåszbereny, 29,700 Indb., Jazygiens og store Kuma-
niens tidligere Hovedstad, og Handelsbyen Arokszallas, mod 0. Tørøk-Szent-Miklos,
25,100 Indb., med Korn- og Vinavl. og Karczag, 23,000 Indb., mod SØ. M'ezo-Tur,
25,800 Indb., kendt for sine Pottemagerier. Bihar (10,600 km2) ved Transsilva-
niens Vestgrænse har til Hovedstad Nagy-Vårad eller Grosswardein, 64,200 Indb.,
ved Kørøs, en vigtig Indgang til Transsilvanien, tidligere Fæstning med betydelig
Handel og Industri, blandt andet i Lervarer; mod NV. ligger Derecske, mod SV.
Nagyszalonta, 15,900 Indb., med stor Svineavl. — I Komitatet Békés, det frugtbare
Sletteland V. for det forrige, ligger ved hvide Kørøs Hovedstaden Gyula, 24,300
Indb., med Korn-, Vin- og Kvægavl ligesom de andre Byer som Békés Csaba,
42,500 Indb., Békés, 26,900 Indb., Mezobereny, 13,300 Indb., Szarvas, 25,900 Indb.,
Oroshåza, 22,300 Indb. — I Komitatet Czongråd paa begge Sider af Theiss ligger
ved Maros’ Forening med Theiss Municipalbyen Szeged, Szegedin, 118,300 Indb.,
en vigtig Handels- og Industriby (Skibsbyggerier) og et betydeligt Jærnbaneknude-
punkt; ved en Oversvømmelse i 1879 led Byen meget, men er nu genopbygget.
Mod N. ligger 0. for Theiss Municipalbyen Hodmezo-Våsårhely, 62,400 Indb., med
Tobaks- og Vinavl samt Hestemarkeder, og Hovedstaden Szentes, 31,600 Indb., og
ved Theiss Czongråd, 25,100 Indb. — Komitatet Csanåd, 0. for det forrige og N.
for Maros, har til Hovedstad Mako ved Maros, 34,900 Indb., der ligesom den højere
oppe ad Floden liggende Nagylak, 14,000 Indb., er Landbrugsby med stor Kvæg-,
navnlig Hesteavl. — I Komitatet Arad 0. for det forrige ved Transsilvaniens Vest-
grænse og N. for Maros er Municipalbyen O-Arad ved Maros Hovedstad, 63,800 Indb.,
af stor Betydning for dens Beliggenhed ved Jærnbanen Buda-Pest-Temesvår og har
en Fæstning; den har store Kvægmarkeder; mod V. ligger Pecska, mod NØ. Vilagos
med Vinavl, kendt fra Ungarns sidste Kamp mod Russerne 1849. — I Komitatet
Torontdl S. for Maros ligger ved Begakanalen Hovedstaden Nagybecskerek, 26,000
Indb., en Handelsby med Faare- og Silkeavl samt Fiskeri, mod N. Nagykikinda,
26,800 Indb., mod S. Pancsova, 20,800 Indb., med Kvæg- og Silkeavl. — I Komi-
tatet Ternes 0. for det forrige er Municipalbyen Temesvår ved Bega Hovedstad,
72,600 Indb., hvoraf henved Halvdelen Tyske; det er en stærk Fæstning og et vig-
tigt Jærnbaneknudepunkt med Industri og Handel med Østen; den smukt byggede
By har indtil den sidste Tid været omgivet af Mure og Volde. Mod S. ligger Ver-
secs (Werschetz), 27,400 Indb., hvoraf Halvdelen Tyske, med stor Vin-, Ris- og
Silkeavl ligesom Fehértemplom eller Weisskirchen, 11,500 Indb. — I det sydligere
Komitat Krasso-Szørény (c. 11,000 km2, tidligere to Kom.), mod S. naaende til
Donau, ligger ved Ternes Hovedstaden Lugos, 19,800 Indb., med Vin- og Silkeavl
og Industri i Læder, og Karånsebes, 8000 Indb., mod S. flere Bjærgværksbyer som
Bogsån, Resiczabanya og Orovicza og helt mod S. Mehadia og Herkulesbad med
besøgte Svovlbade, samt i Donau lige over for Orsova den lille hidtil tyrkiske Ada
Kaleh, som Ungarn har besat 1913, efter at den siden 1878 havde staaet under øster-
rigsk-ungarsk Protektorat. De tre sidstnævnte Komitater, det sydøstlige Hjørne af
Ungarn mellem Maros, Theiss, Donau og Transsilvanien, udgør det saakaldte
Temeser Banat, der bestod til 1779. Det var Banat sammen med Komitatet Bacs-
Bodrog, som 1849 kaldtes Serbisk Voivodina (se p. 331).
Transsilvanien eller Erdely (begge Navne betyder Landet hinsides Skovene
eller, som det administrativt kaldes, Kirdlyhågontul, o: Landet 0. for Kirålyhågo,
Kønigsteig, nogle lave Grænsebjærge mod Ungarn, benævnes af Tyskerne Sieben-
bürgen, som tidligere angaves at komme af 7, af de tyske Indvandrere opførte Byer
eller Borge, men som vistnok maa afledes af den lille Zibin, en Biflod til Aluta). Det