Stedbeskrivelse. Ungarske Lande.
339
øvre By eller Fristaden, den nedre By eller Kapitelstaden og Ærkebispestaden. Af
andre Byer nævnes Karlovac, Kårolyvåros eller Karlstadt ved Kulpa, 16,100 Indb.,
en vigtig Landhandelsplads, nær ved Kulpas Indløb i Save Sissek (Sziszek), 7000
Indb., og i Banaterdistriktet ved Kulpa Petrin ja, 5500 Indb. — I Varasdin (Varasd),
Bjærglandet N. for Drave, ligger Municipalbyen og Komitatshovedstaden af s. Navn
ved Drave, 13,400 Indb., med et gammelt befæstet Slot. — I Belovar-Kørøs, 0. for
det forrige, ligger Hovedstaden Belovår, 7200 Indb., og Kørøs (Kreutz), 4900 Indb.
I Slavonien: Det vestligste Komitat Pozega (Pozsega) har Hovedstaden af s.
Navn ved Orljava, 5900 Indb., med Vin- og Tobaksavl. — Til Komitatet er fra
1886 lagt Gradiscaner- og Broderdistrikterne langs Save af den tidligere Militær-
grænse; ved Save ligger Fæstningen Gammel-Gradisca og mod N. Ny-Gradisca, læn-
gere nede ved Save Fæstningen Brod (Brood), 10,200 Indb., lige overfor Bosna
Brod. — I Verøcze (Verovic), det midterste Komitat langs Drave til dens For-
ening med Donau, ligger ved Drave Komitatshovedstaden og Slavonians største By
Esseg (Eszek), 31,400 Indb., Fæstning med stor Avl og Industri i Silke og Handel
med Kvæg, Korn og Frugt; den gamle By blev ødelagt i Tyrkerkrigene; som den
nu er, stammer den fra det 18. Aarhundrede; mod S. ligger Djakovår og Vinkovci
(paa det gamle Cibalis’ Sted). — Det østligste Komitat Szerem (Syrmien) med det
tidligere til Militærgrænsen hørende Mitroviczer- eller Petenvardeinerdistrikt har
til Hovedstad Vukovår ved Donau, 10,200 Indb.; østligere ligger Petervärad eller
Petenvardein, 5700 Indb., en stærk Fæstning ved Foden af Fruskagora, kendt fra
Eugens Sejr 1716, i Nærheden Karlocza eller Karlowitz, 4300 Indb., kendt for sin
udmærkede Vin og Freden 1699; sydligere Ruma, 12,000 Indb., med Vin- og Heste-
avl, ved Save Mitrovicza, 12,900 Indb., paa det gamle Sirmiums Plads, og ved Donau
nær ved Belgrad den vigtige Handelsplads Semlin (Zimony). 17,100 Indb., hvoraf
de fleste Tyske.
III. Bosnien og Herzegovina.
Disse Lande, der som en Kile gaar ind mellem Kroatien-Slavonien og Dal-
matien, medens de mod 0. begrænses af Serbien og Montenegro, hørte i Romer-
tiden til Illyrien, senere til det øst-ronierske Rige; i Begyndelsen af det 7. Aarhun-
drede indvandrede Serberne, og Landene stod nu snart under serbisk, snart under
kroatisk, og da Kroatien kom ind under Ungarn, under ungarsk Herredømme; efter
helt at have været selvstændige fra 1376 til 1463, kom de ind under Osmannerne.
For at faa Lov til at beholde sin Ejendom gik den jordbesiddende Adel over til
Islam og fik sammen med tyrkiske Indvandrere Styrelsen af Landet, men den store
Del af Folket, Bønderne, som holdt fast ved den kristne Tro, levede under stadig
Undertrykkelse, dog holdt Herzegovina sig endnu uafhængig i nogle Aar (til 1482),
ligesom Ungarn hævdede sit Herredømme i den nordvestlige Del af Bosnien indtil
1526. Det tyrkiske Herredømme hvilede i Aarhundreder tungt paa Landene, som
ofte udsattes for Hærgninger i det 17. og 18. Aarhundredes Krige. Først i det 19.
Aarhundrede, da den tyrkiske Styrelse, tvungen af de helt uholdbare Tilstande,
begyndte at slaa ind paa en valen Reformpolitik, brød der Uroligheder ud for Alvor,
og den kristne Befolkning rejste den ene Opstand efter den anden, sidst midt i
1870erne, da Østerrig optraadte som Mægler og lod sine Tropper rykke ind i Lan-
det. Ved Berlinerkongressen 1878 afgjordes dets Skæbne, og ved Traktat af April
1879 stilledes det (sammen med Novibazar, som senere gaves tilbage til Tyrkiet)
under østerrigsk Forvaltning, dog stadig som en Del af det tyrkiske Rige. Men
22’