Stedbeskrivelse.
347
teatralsk liggende paa Skraaningerne af Chaumont, med Industri i Kniplinger Ure
<Jg1Rn;'ievSam! Vinavl; fra Neuchatel gaar Jærnbanen mod SV. gennem Travers-
Mod N- h8ger Le Locle, 12,900 Indb., og La Chaux-de-Fonds,
38 600 Indb., Hovedsæderne for Urfabrikationen og desuden Industri i Kniplinger,
IU d og Sølv. La Chaux-de-Fonds er egentlig kun en Landsby („den store Lands-
by ), ner har vokset sig stor ved Urindustrien.
Kild4' (Wa[lis) omfatter Rhonedalen og de sydlige Sidedale fra Rhönes
Kilde! Ul A aud og desuden Landet ved venstre Rhönebred lige til Lac Leman. Af
ndbyggerne er c. 2/3 Franske, boende i den større vestlige Del, henved i/s Tyske
og knap 5 % Italienere, omtrent alle Katolikker, kun godt 1 % Reformerte —
Ved Sionne nær ved Rhönes højre Bred ligger Hovedstaden Sion (tysk Sitten,'Ro-
mcrnes Sedunum), 6500 Indb., en gammel middelalderlig Bispestad, mod V. ved
Dranse Marbgny, 2500 Indb., mod N. ved Rhönes venstre Bred den lille Bv St.
^Ur,ce’ mod 0’ "ær ved Rhönes højre Bred den lille Flække Leak el. Loueche-
z e med kendte Bade, Louéche-les-Bains, og østligere i det lyske Oberwallis ved
Rhönes venstre Bred Brieg (Brigue), hvor Simplonvejen begynder. Et Midtpunkt
toi det store Fremmedbesøg er den helt moderne udseende By Zermatt
5. Fribourg (Freiburg, det gamle Uchtland) omkring Saane (Sarine). Af Ind-
ey8ÄeT er Tf 2/3 Franskmænd’ henved Vs Tyske og noget over 1 % Italienere;
J’ , . . .e* Reformerte- ~ Hovedstaden Fribourg ved Saane, 21,000 Indb., har
Industri i Straafletning og Ure, og Handel; Byen deles i den øvre franske og den
necie ys æ Del og har en smuk Domkirke, over Saane fører to store Hænge-
^e?JcU'len el, A/0"af/edcSøen af s- Navn er kendt af Karl den Dristiges Neder-
ag 1476 Avenches S. for Søen er Romernes Aventicum. Mod S. ligger Gruyéres
(Greyerz) nær ved Saanes venstre Bred, kendt af sin Ost.
6. Bern, det næststørste og folkerigeste Kanton, strækker sig fra Høialperne
(Berner-Oberland) mod N. over Schweizerhøjsletten og Jura lige til Elsass’ Grænse-
Jura andet forenedes med Bern 1815. Det er overvejende tysk-reformert, der er
kun henved 17 % Franske og lidt over 1 <•/„ italienere samt henved 14 % Katolikker.
T, 1 B^ner-Oberland, hvor Beboerne nu mest lever af de Rejsende, ligger:
nn ved Aar, 7400 Indb., med den eidgenössische Militærskole; mellem Thuner-
og Bnenzersøen Interlaken og Unterseen, tils. 7200 Indb., Brienz ved Brienzersøen
Lauterbrunnen, 2600 Indb., ved Vandfaldet Staubbach, Grindelwald, 3400 Indb ’
og Metrmgen i Haslidalen, 3100 Indb., alle meget besøgte. Paa Højsletten’
hvor der drives betydelig Kvægavl (navnlig er Emmendalen Sædet for Osteproduk-
tionen), ligger Bern, paa de tre Sider omflydt af Aar, 89,900 Indb., en ægte Schwei-
Z, / Buegange i Gaderne, fremspringende Tage osv., anlagt 1191 af den
sidste Zahringer; den har et 1834 stiftet Universitet, en smuk Domkirke, ikke ringe
Hande og Industri, men dens egentlige Betydning ligger i, at den er Forbunds-
hovedstad. I Emmendalen ligger Burgdorf (Berthoud), 9300 Indb., med Industri
Pestalozzi aabnede her sin første Skole 1798; og Langnau, 3100 Indb:, Midtpunkt
tor Osteproduktionen, tillige med stor Tekstilindustri. I Juralandet som har
overvejende fransk og katolsk Befolkning samt stor Urindustri, ligger- Biel el Bi-
enne ved Søen af s. Navn, 23,900 Indb.; midt i Søen findes den lille af Rousseaus
IS °™ ^endte 0 St- Pierre- St- Bnier (St. Immer) i Dalen af s. Navn har 7400 Indb
Mod N. ligger Porrentruy (Pruntrut), 7000 Indb., tidligere Hovedstad i Bispedøm-
met Basel, og Delemont (Delsberg), 6100 Indb., med Jærnværker
7. Solothurn (Soleure), 0. for Berns Juraland, for det meste selv hørende til
Jura er helt tysk (henved 2 % Franske) og overvejende katolsk (c. 31 % Refor-
,nerte). - Solothurn, smukt bygget By paa begge Sider af Aar ved Weissenstein,