Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
346 Schweiz. 22- Unterwalden nid deni Walde ................. 300 km2 med 13,800 Indb., 48 paa 1 km2 23- Uri ........................... 1,100 — — 22,100 — 21 — — 24- Graubünden ............. 7,150 — — 117,100 — 16 — — 25- Tessin .................• • 2,800 - - 156,200 - 56 - - Schweiz .. 41,300 km2 med 3,753,300 Indb., 91 paa 1 km2 Indbyggertallene er fra 1910, for de større Byers Vedkommende (over 10 000 fra 1912. V 4 2. Stedbeskrivelse. 1. Genéve, i det sydvestlige Hjørne ved Lac Leman, et af de mindste Kan- toner, indesluttet af Frankrig; af Indbyggerne er kun godt 10 % Tyske, 5,5 % Italienere, de øvrige Franske; lidt over Halvdelen er Katolikker, c. 47 % Refor- merte, desuden nogle Jøder in. fl. — Genéve (Genf, ital. Ginevra), paa begge Sider af den fra Lac Leman udstrømmende Rhone, med Forstæderne,’ som Plainpalais og Eaux-Vives paa venstre og Les Påguis paa højre Bred, 132,800 Indb., er Hoved- stad og Landets tredjestørste og rigeste By („det lille Paris“), samt siden Kalvins rid det franske Schweiz’ aandelige Midtpunkt, Universitetet er opstaaet af det af Kalv in 1558 stillede Akademi; tillige er den Samlingssted for mange, navnlig lærde politiske Flygtninge, som her fortsætter deres videnskabelige Arbejder. Den er en betydelig Handels- og Industriby, navnlig Hovedpladsen for Urfabrikationen og Arbejderne i Guld og Sølv. Paa Grund af sin smukke Beliggenhed og sit milde Klima besøges den af mange Fremmede; Rhone, over hvilken der fører 7 Broer, deler den i to Dele: paa venstre Bred ligger den gamle By, den livligste Del, paa højre Quartier St. Gervais, tidligere Forstad; paa en lille 0 i Rhone er der et Min- desmærke for den i Genéve fødte Rousseau. Mod N. ved Søens vestlige Bred er den lille smukt liggende By Versoix. 2. Vaud (Waadt), N. for Lac Leman til ud over Neuchåtelsøens Sydspids, tillige Egnen ved højre Rhönebred indtil Dent de Mordes, fransk-reformert Kan- ton, kun henved 9 % Tyske og henved 4 % Italienere samt godt 13 % Katolikker. Indbyggerne har særlig Ry for deres Dannelse, Kantonet er rigt paa Undervisnings- anstalter. — Lausanne nær ved Lac Lemans Nordkyst, 69,100 Indb., Hovedstaden, meget besøgt for sin smukke Beliggenhed og sit milde Klima, har Akademi, er Sæde for Bundesg^richt og har nogen Industri og Handel samt Vinavl; Byen er bygget paa 3 Høje, den inderste Del har stejle Gader, de ydre Bydele er derimod elegante og smukt anlagte. Mod 0. ved Søen ligger Vevey (Vivis), 16,300 Indb.. smukt beliggende med mange Landsteder, har Industri og Handel; Montreux, 18,500 Indb., er et paa Grund af det milde Klima meget besøgt Kursted, i Rhönedalen liggt?1 Salmebyen Bex, 3500 Indb., ved Neuchåtelsøens Sydspids Yverdon (Ifferten), 8600 Indb., kendt af det af Pestalozzi stiftede Institut; den har Svovlbade; mod N. ved Søen Grandson med Cigarfabrikation, kendt fra Karl den Dristiges Neder- lag 1476. 3. Neuchatel (Neuenburg) V. for Søen af s. Navn i Jurabjærgene, fransk-re- formert; kun c. 14 % Tyske og henved 3 % Italienere samt c. 14 % Katolikker. Skønt det fra 1815 hørte til det schweiziske Statsforbund, stod det som Fyrsten- dømme, af Navn under Preussen indtil 1857. Forholdsvis har dette Kanton de fleste Byer paa Grund af den store Industri, særlig i Ure, men ogsaa i Chokolade Cement ni. m. — Ved Søen ligger Neuchatel, 23.600 Indb., Hovedstad, smukt amfi- .........