Historiske og politiske Forhold.
345
eller 8 Kantoner fordrer det. Den udøvende Magt er lagt i Hænderne paa F o r-
bundsraadet (Bundesrath), der bestaar af 7 Medlemmer og vælges paa 3 Aar
af den samlede Forbundsforsamling, ligesc m denne ogsaa vælger Forbundsraadets
Præsident og Vicepræsident paa 1 Aar. Den øverste Domstol er Bundesge-
richt i Lausanne (19 Medl. og 9 Suppleanter), som ligeledes vælges af Forbunds-
forsamlingen paa 6 Aar. — De enkelte Kantoner er alle demokratiske Republikker
med for øvrigt noget afvigende Regeringsformer. Uri, Glarus, Unterwalden og Ap-
penzell er rene Demokratier, hvor den lovgivende Magt udøves af Landesgemeinde,
o: Forsamling af alle stemmeberettigede Borgere. I de øvrige Kantoner har Folket
overdraget Myndigheden til repræsentative Forsamlinger (Grosser Rath, Kantons-
rath osv.), hvor dog ogsaa de vigtigste Beslutninger er underkastede hele Folkets
Afstemning.
Den økonomiske Tilstand er i det hele god, der er udbredt en vis ligelig Vel-
stand over hele Landet, Sparsommelighed og Nøjsomhed er gennemgaaende Træk,
store Grundejendomme er sjældne. Statens aarlige Budget er henved 100 Mill.
Frs. — 1911 var Indtægterne c. 98.044,000, Udgifterne 98,296,000 Mill. Frs. — og
viser i Almindelighed et lille Deficit, men i Virkeligheden er der Overskud, da Gæl-
den er ubetydelig og overgaas af Aktiverne. Det samme gælder for Budgetterne i
de enkelte Kantoner, der tilsammen i Aktiver har et Overskud af over 255 Mill.
Frs. — Forbundet har ingen staaende Hær, men en M i 1 i t s h æ r, der deles i den
regulære Hær eller A u s z u g og i Landwehr samt L a n d s t u r ni, i hvilken en-
hver vaabenfør Mand er pligtig at tjene, i Auszug fra det 20. til 32., i Landwehr
fra det 32. til det 45. Aar, og derefter i Landsturm til det 48. Aar; 1912 bestod den
af: Auszug 143,850, Landwehr 69.600 og Landsturm 214,100 Md._ ialt c. 421,500
Md. Skønt Staten er neutral, anvendes der meget paa Hærens Uddannelse (1911
var Forbundsregeringens Udgifter til Militæret c.
Kantonerne (Tallene fra Folketællingen Dec.
44,8 Mill. Frs.).
1910) er:
1. Genéve (Genf) 300 km2 med 155,000 Indb., 549 paa 1 km
2. Vaud (Waadt) 3,250 — — 317,400 — 98 — —
3. Neuchatel (Neuenburg) . . 800 — — 133,100 - 165 — —
4. Valais (Wallis) 5,200 - 128,400 — 25 — —
5. Fribourg (Freiburg) 1,650 — — 139,600 — 83 — —
6. Bern - 6,850 — — 645,900 — 94 — —
7. Solothurn 800 — — 117,000 — 148 — —
8. Basel-Stadt 50 — — 135,900 — 3,776 — —
9. Basel-Land 400 — — 76,500 — 179 — —
10. Aargau 1,400 — — 230,600 — 164 — —
11. Zürich 1,700 — — 503,900 - 292 — —
12. Schaffhausen 300 — — 46,100 — 157 — —
13. Thurgau 1,000 — — 134,900 — 133 —
14. St. Gallen 2,000 — — 302,900 — 150 - —
15. Appenzell-Ausser-Rhoden . 250 — - 58,000 — 240 — —
16. Appenzell-Inner-Rhoden . . 150 — — 14,700 — 85 — —
17. Glarus 700 — — 33,300 — 48 — —
18. Schwyz 900 — — 58,400 — 64 — -
19. zug 250 — — 28,100 — 118 - —
20. Luzern 1,500 — — 167,200 — 111 - -
21. Unterwalden ob dem Walde 500 — — 17,200 — 36 — -