344
Schweiz.
161,414 Faar, 341,296 Geder og 570,226 Svin. Desuden er der en Del Biavl over
hele Landet, og Silkeavl, i Graubünden og Tessin. — Skønt Landet har meget lidt
af brugbare Mineralier — noget Jærn og Salt, Asfalt og ubetydeligt af Brunkul —,
er dog Industrien meget stor, ja i nogle Grene kan Schweiz regnes til Verdens
første Fabriksland; det maa herved erindres, at Vandet i høj Grad bruges som
Drivkraft, især i den nyeste Tid til Fremstilling af Elektricitet, og at Husfliden
staar paa et meget højt Trin; paa den anden Side har Industrien ikke frembragt
de større Landes talrige Arbejderbefolkning eller de store overfyldte Byer, ingen
By har over 200,000 Indb., og kun 6 har over 50,000. Det er navnlig Juraegnene,
de vestlige og nordlige Kantoner, der er industrielle; her nævnes Fabrikkerne i
Bomuld (Aargau, Zürich, St. Gallen. Appenzell, Glarus, Zug) og i Silke (Zürich,
Basel, Aargau og Bern), dernæst Musselin- og Broderifabrikkerne (St. Gallen,
Appenzell, Thurgau), Urfabrikationen i det franske Schweiz, Maskinfabrikationen,
navnlig i Zürich og St. Gallen, Lærredsvæverierne i Bern, hvilke forøvrigt er i
Tilbagegang. Straafletningen (Aargau, Fribourg, Tessin, Zürich, Luzern, Geneve),
Guld- og Sølvarbejderne, Papirfabrikationen i Basel, Træarbejderne i Berner-Ober-
land, Tobaksfabrikkerne (Aargau, Vaud) og Spilledaasefabrikationen (Vaud, Ge-
neve). — Paa Grund af den betydelige Industri, Landets Beliggenhed som vigtigt Pas-
sageland og Folkets Foretagelsesaand er Handelen meget livlig. I 1911 udgjorde
Værdien af den samlede Indførsel over 1848,g, af Udførslen over 1288,g
Mill. Frs. (Schweiz har det franske Møntsystem). Omsætningen foregaar selvfølge-
lig mest med Nabostaterne, men den er heller ikke ubetydelig med England, Nord-
amerika og Rusland; der udføres Produkter af Kvægavlen og Industrien, indføres
Korn, Raaprodukter, Vin, Brændevin, Tobak og Kolonialvarer; Transithandelen er
ligeledes betydelig. Trods de vanskelige Forhold har Landet særdeles gode Veje og
navnlig et betydeligt Jærn banenet — 1912 5112 km —, og intet Land har
vistnok paa Samfærdslens Omraade saa mange Kæmpebygninger at opvise, som
ved St. Gotthardstunnelen, Splügenpasset osv. og de mange Bjærgbaner. Af Tele-
graflinjer var der 1911 3575 km, der tilhørte Staten (Traadlængde: 26,306 km).
Baade Jærnbaner og den vidt forgrenede Dampskibsfart paa alle de større Søer
benyttes i en overordentlig Grad, og intet Land besøges vistnok af saa mange Rej-
sende, mange hundrede Tusinder aarlig; af Fremmede boede der i 1911 som ovfr.
nævnt henved 600,000. Det er en stor Indtægtskilde for Landet, paa den anden
Side kan man ikke nægte, at det virker demoraliserende paa Befolkningen, den
gamle Gæstfrihed er forsvundet, alt gøres i Penge, og i mange Egne er Befolknin-
gen snart kun bestaaende af Hotelværter, Opvartere, Førere osv.; man regner over
1900 Hoteller i Landet.
Efter Forfatningen af 1848, revideret 1874, er Schweiz en republi-
kansk Forbundsstat, „Schweizerische Eidgenossenschaft“, bestaaende af 22,
i Størrelse meget ulige Kantoner, hvoraf de. tre atter hver deles i 2 Afdelinger,
saaledes at der i det hele er 25 Stater. Den øverste Magt har F o r b u n d s f o r-
sam lingen (Bundesversammlung) i Bern; den har alene Retten til at slutte For-
bund, sanktionerer de enkelte Kantoners Regeringsform og tager Bestemmelser om
de fælles Anliggender sqdi Militær-, Jærnbane- og Møntvæsen. Forbundsforsam-
lingen bestaar af 2 Kamre: Nationalraadet, der vælges direkte af hele Folket
paa 3 Aar, 1 Medlem for hver 20.000 Indb. eller mindst 1 for hvert Kanton (1912:
167 Medl.), og Stænderraadet, der bestaar af 2 Medl. for hvert Kanton, de
halverede Kantoner sender kun 1 hver, saaledes at det i alt har 44 Medl. Forbunds-'
forsamlingens Beslutninger skal dog, naar de ikke er af paatrængende Natur, under-
kastes almindelig Folkeafstemning, hvis mindst 30,000 stemmeberettigede Borgere