Historiske og politiske Forhold.
343
' Øvretysk og som mest hor i det nordlige og midterste Schweiz, og 796 200
ganske, mest i de vestlige Kantoner; Sproggrænsen skærer Kantonerne Bern Fri-
>°V‘' a,'S' saaIedes at disse er blandede, medens Genéve, Vaud og Neu-
bor - h 1 T V f°r ØV,igt P- 307); derlil kommer 301'300 Hovere, der
01 i hele lessin og en Del af Graubünden (som Arbejdere findes Italienere spredte
over det hele) 39,900 eIler Ladinere, der næsten aUe bor i Grai
“en for ■’'■rigt er noget i Tilbagegang, samt 19,000 af andre Nationali-
teter, s. Aar fandtes der ■ Landet 565.300 Fremmede. Hvad Religionen an-
gaar, ei Kantonerne mere blandede, og de religiøse Forskelligheder falder ikke
f nat‘ona‘e;, der var * 1910 2.108,600 Reformerte, 1,590,800 Kato-
ikker, 46,300 af andre Sekter og 19,000 Jøder. Næsten helt reformerte er Kan-
tonerne Appenzell-Ausser-Rhoden, Schaffhausen, Zürich, Vaud og Neuchatel over-
sZTeÆT 6r ?“rgaU’,AargaU' BaSe1’ Bern’ G,arus »8 Graubünden; næ-
RhodPn T er Luzern, Zug, Uri, Schwyz, Unterwalden, Appenzell-Inner-
Rhoden, Tessin og Valais, overvejende katolske er Geneve, St. Gallen, Solothurn
ob Fribourg. Jøderne er spredte over det hele. Der er fuldstændig Religionsfrihed-
kun Jesuiterne og de med dem beslægtede Kongregationer er udelukkede. ~
L nerVJSniingSVæJSenet Staar særdeles højf’ naar undtages i de helt katol-
.. nr’ °g der gj°rt overordentlig meget for det siden 1830 og især
a u kJ’ va der indførteS SkoletvanS> at der nu er meget faa virkelige
holder bo? d7 Sk°*evæsenel de enkelte Kantoners Sag, Forbundet under-
holdel blot det saakaldte eidgenössische Polytechnikum i Zürich og stiller den
01 ling- at der er Skoletvang, og at Undervisningen i Almueskolen skal være gratis
og konfessionsløs; 1910 var der !059 Skoler for Smaabern og 4704 Almueskoler
Rek'n'fk Sek""dærsl‘oIe’’ Mellemskoler og obligatoriske Fortsættelsesskoler med
vid2 'Vt'1' Væ.rnePll«ti8 skal “flæ8ge en Prøve) samt Lærerseminarier end-
Real lnTg,e- ymnHle^,SO!n,fOr de‘ meStC e1' forbundne med Kantonskolerne.
Real-, Industri- og Handelsskoler; der er 7 Universiteter, i Basel, Bern, Zürich
tX'il Lausa“e; Fnbour» (katolsk) og Neuehåtel, samt det ovennævnte I'oly-
fremmedø UniVerSltelerne var der 1912 over 7,10,1 Stud., hvoraf en stor Del
, N,æri”8sv<!je. Af Arealet regnes c. 25 % at være uproduktiv (i Graubün-
21 1/ SknvrUg reStF “ der e 41 C- 18 % er A«er-’ Vin- °« »g
21 /. Skov, medens Enge og Græsgange er c. 36 %. Agerbruget er saaIedes
Forbn^t in'nP‘°afUkllOn|en T“’' HVCde) S1“ar lang‘fra t’1' °mtrent Halvdelen af
rad X mriføres, kun Solothurn, Luzern og Schaffhausen producerer mere,
d de behøver Foruden korn dyrkes især Kartofler, Foder- og Sukkerroer, Hør
i V^d mSpnm„J T ,','ærkeS Av'en af Fr,lgt og Vin- den sids‘« navnlig
' V lld’.men ■ Valais, Neuehätel, Tessin, Graubünden, Schaffhausen, Aargau
én Dpi fr, P™d"“reS 1 Mill, hl, i 1911 e. 749,000; der indføres dog
“rf ™ 'g' ?r°duktlonen af Frugtvin er ikke ringe. Skovene, som ha?
Js7R r, ForS0mlneIse »8 planløs Udrydden, er nu i Fremgang siden
876, da de behandles mere forstmæssig, og giver en Del Udbytte. - Kvæs-
ayle“ er langt vigtigere, navnlig i Alpeegnene, hvor den saa at sige er eneher
skende som Sæterdrift (S e „ n h y t1 e r; S e n n. □: en, som ejer Kvæg), leverer de„
udmærkede, over hele Verden kendte Ost, hvis Produktion er i stadig Tiltagen naa
Agerbrugets Bekostning; højest staar Avlen af Hornkvæg (særlig mlrkes den be-
°',1 h S°m S,adi8 cr 1 Tilta8en; desuden er der Faare- og Cede-
sÆ hV1‘koeildog Tllbagegang, og Heste- og Svineavl, som i de senere Aar er i
Ugen, 1911 var der 1.443,500 Stkr. Hornkvæg (1892: c. l,s Mill.), 144.128 Heste,