Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
342 Schweiz. zell til. For øvrigt løstes disse 13 Kantoner først faktisk fra det tyske Rige ved Baselfreden 1499, ved den westfalske Fred 1648 anerkendes deres Selvstændighed. Imidlertid havde Reformationen medført heftige Stridigheder i Forbundet, heller ikke manglede det paa politiske Rivninger i Kantonerne, som regeredes højst for- skelligt, til Dels med Undertrykkelse af de lavere Stænder Efter at Napoleonstiden havde bragt flere Forandringer i Forfatningen — Opretelsen af den helvetiske Republik 1798, hvorved Landet blev een Stat, og Napolons Mediationsforfatning 1803, der søgte at mægle mellem det føderative System ag den nye Ordning —, og efter at flere gejstlige Stifter var bievne sekulariserede, traadte de nye Kan- toner til i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede: Vaud, Aarjau, Thurgau, St. Gallen, Graubünden og Tessin, endelig føjede Wienerkongressen de tre sidste Kantoner: Geneve, Valais og Neuchatel til, og Schweiz vendte tilbage til de gamle Forfatningsforhold som Statsfor- bund; tillige garanterede Stormag- terne Landets Neutralitet. Endelig gaves 1848, efter nye Rivninger og Besejlinger af „der Sonderbund“ (Luzern, Schwyz, Uri, Unterwal- den, Zug, Fribourg og Valais), den nu bestaaende Forfatning efter de nordamerikanske Fristaters Møn- ster. Skønt Landet har mange Mod- sætninger at opvise, baade hvad Nationalitet, Religion, politiske og sociale Forhold angaar, har det dog altid været enigt, naar det kom an paa at forsvare Frihed og Fædre- land; en god Støtte har det ogsaa haft i sine Naturforhold. Beliggen- Frankrig, Italien, Østerrig og Tyskland vil altid hævde det en særlig heden mellem Betydning. Schweiz ligger mellem 45 0 49’ og 47 0 50’ n. Br. og mellem 5 0 56’ og 10 0 29' ø. L., det strækker sig c. 225 km fra S. til N. og 340 km fra V. til 0., Grænse- linjen er c. 1700 km, Arealet 41,300 km2. Naar undtages de ganske smaa Stater, er det den eneste evropæiske Stat sammen med Serbien (og Luxemburg), som helt mangler Kyst, indesluttet mod 0. af Østerrig, mod N. af Tyskland, mod V. af Frank- rig og mod S. af Italien. Befolkningen udgjorde 1911: 3,753,300 (1850: c. 2,393,000, 1870: 2,669,000, 1901: 3,341,000), c. 91 paa 1 km2; men Tætheden er meget forskellig. Bjærgkammene er meget daarligt befolkede, Graubünden har saaledes kun 16. Va- lais 25 paa 1 km2, medens mange af Dalene er særdeles godt befolkede, Egnene mellem Basel og Zürich har 150—200, Appenzell-Ausser-Rhoden endog 240 og Genéve 549 paa 1 km2. Udvandringen, der var steget stærkt i Slutningen af forrige Aarhundrede og i 1883 endog naaede c. 13,500, er i de senere Aar taget meget betydeligt af; i de sidste Aar udvandrer omkring 5000 til oversøiske Lande (1912: 5870). Baade i national og religiøs Henseende er Forholdene brogede, uden at det dog skader Statens Enhed, thi hverken Nationalhad, som det f. Eks. hersker i Nabostaten Østerrig-Ungarn. eller religiøs Fanatisme har noget at sige. Af Ind- byggerne i 1910 var 2,599.000 Tyske, der taler en i mange Dialekter delt Gren