Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Stedbeskrivelse. Bosnien og Herzegovina. 341 især i Klæde og Vaaben; den ligger smukt med sine mange Moskeler, Minareter og Kirketaarne, men i det Indre er den til Dels en rigtig orintalsk By med snævre, krumme og Smudsige Gader; den har ofte lidt af Ildebrande, sidst 1879. Mod NV. ligger Travnik, 6500 Indb., mod N. ved Bosna Senica, 7200 Indb., og, nær ved Nord- grænsen. Dervent, 5400 Indb., ved Vrbas Banjaluka, 14,800 Indb., med Handel med Korn og Tobak og Heste- og Svineavl, og Jajce, tidligere de bosniske Kongers Kro- ningsby, helt mod NV. i det saakaldte „tyrkisk Kroatien“ ved Unna Novi og Bihac, 6200 Indb., i det nordøstlige, bedst befolkede Hjørne Tuzla Dolnja, 11,300 Indb.. Bjelina, 10,100 Indb., og Zvornik ved Drina, samt ved Save Brckna, 6600 Indb. — I Herzegovina mod S. ligger Hovedstaden Mostar ved Narenta, 10,400 Indb., en næsten helt orientalsk By med Handel, Vin- og Silkeavl samt Industri, især i Silke og Vaaben, sydligere Trebinje. S. for Bodensø ved højre Rhinbred, indesluttet mellem Schweiz og Vorarlberg, ligger Fyrstendømmet Liechtenstein, 159 km2 med 10.000 Indb. (1910), c. 62 paa 1 km2, omtrent alle Tyske og Romersk-Katolikker. Det er opstaaet af de smaa Grevskaber Vaduz og Schellenberg, der ved Aar 1700 købtes fra Vorarlberg af Huset Liechtenstein, som ejer store Godser i Østerrig, ligesom i Tyskland; 1718 ophøjedes det til Fyrstendømme, 1866 udskiltes det af det tyske Forbund og har fra den Tid sluttet sig nøje til Østerrig, til hvis Toldomraade det hører siden 1852. Det er et bjærg- og skovrigt Land, med gode Græsgange; der er Vin-, Frugt- og Kvæg- avl samt nogen Industri i Bomuld og Træ. Riget har fra 1862 en konstitutionel Forfatning, det lovgivende Kammer (die Landstände) bestaar af 15 Medlemmer. Budgettet 1911 lød: Indtægter 767,700. Udgifter 781,300 østr. Kr.; der er ingen Gæld; fra 1867 er Hæren ophævet. Hovedstaden er Vaduz i Rhindalen, 1200 Indb., med Slottet Hohen-Liechtenstein. SCHWEIZ § 1. Historiske og politiske Forhold. I Begyndelsen af Middelalderen falder Schweiz’ Historie sammen med det frankiske Rige, efter at dette havde undertrykt Allemannerne; derpaa hørte det dels til det burgundiske, dels til det schwabiske og senere til det tyske Rige. Blandt Lensfyrsterne udøvede navnlig Hertugerne af Zähringen en betydelig Indflydelse over Landet; men efter denne Slægts Uddøen (1218) opløstes det i en Mængde større og mindre Herredømmer og gejstlige Stifter, som Habsburg, Toggenburg, Neuen- burg, St. Gallen og Basel, samt Kommuner, hvilke sidste undertrykkedes af de .første; 1291 forenede Skovkantonerne Schwyz, Uri og Unterwalden sig, 1308 udbrød Fri- hedskampen, særlig foranlediget ved Habsburgernes Undertrykkelse, 1315 fulgte Sejren ved Morgarten og Edsforbundet i Brunnen mellem de tre Kantoner. I de næste Aar indtil 1353 sluttede Kantonerne Luzern, Zürich, Zug, Glarus og Bern sig til, saaledes var de „8 gamle Steders Edsforbund“ dannet. Ved heldige Krige befæstede de deres Stilling (Sempach 1386, Kampen mod Karl den Dristige 1476— 77), fra 1481 til 1513 traadte Fribourg, Solothurn, Basel, Schaffhausen og Appen-