Stedbeskrivelse. Bosnien og Herzegovina.
341
især i Klæde og Vaaben; den ligger smukt med sine mange Moskeler, Minareter og
Kirketaarne, men i det Indre er den til Dels en rigtig orintalsk By med snævre,
krumme og Smudsige Gader; den har ofte lidt af Ildebrande, sidst 1879. Mod NV.
ligger Travnik, 6500 Indb., mod N. ved Bosna Senica, 7200 Indb., og, nær ved Nord-
grænsen. Dervent, 5400 Indb., ved Vrbas Banjaluka, 14,800 Indb., med Handel med
Korn og Tobak og Heste- og Svineavl, og Jajce, tidligere de bosniske Kongers Kro-
ningsby, helt mod NV. i det saakaldte „tyrkisk Kroatien“ ved Unna Novi og Bihac,
6200 Indb., i det nordøstlige, bedst befolkede Hjørne Tuzla Dolnja, 11,300 Indb..
Bjelina, 10,100 Indb., og Zvornik ved Drina, samt ved Save Brckna, 6600 Indb. —
I Herzegovina mod S. ligger Hovedstaden Mostar ved Narenta, 10,400 Indb., en
næsten helt orientalsk By med Handel, Vin- og Silkeavl samt Industri, især i Silke
og Vaaben, sydligere Trebinje.
S. for Bodensø ved højre Rhinbred, indesluttet mellem Schweiz og Vorarlberg,
ligger Fyrstendømmet Liechtenstein, 159 km2 med 10.000 Indb. (1910), c. 62 paa
1 km2, omtrent alle Tyske og Romersk-Katolikker. Det er opstaaet af de smaa
Grevskaber Vaduz og Schellenberg, der ved Aar 1700 købtes fra Vorarlberg af Huset
Liechtenstein, som ejer store Godser i Østerrig, ligesom i Tyskland; 1718 ophøjedes
det til Fyrstendømme, 1866 udskiltes det af det tyske Forbund og har fra den
Tid sluttet sig nøje til Østerrig, til hvis Toldomraade det hører siden 1852. Det
er et bjærg- og skovrigt Land, med gode Græsgange; der er Vin-, Frugt- og Kvæg-
avl samt nogen Industri i Bomuld og Træ. Riget har fra 1862 en konstitutionel
Forfatning, det lovgivende Kammer (die Landstände) bestaar af 15 Medlemmer.
Budgettet 1911 lød: Indtægter 767,700. Udgifter 781,300 østr. Kr.; der er ingen
Gæld; fra 1867 er Hæren ophævet. Hovedstaden er Vaduz i Rhindalen, 1200 Indb.,
med Slottet Hohen-Liechtenstein.
SCHWEIZ
§ 1. Historiske og politiske Forhold.
I Begyndelsen af Middelalderen falder Schweiz’ Historie sammen med det
frankiske Rige, efter at dette havde undertrykt Allemannerne; derpaa hørte det
dels til det burgundiske, dels til det schwabiske og senere til det tyske Rige. Blandt
Lensfyrsterne udøvede navnlig Hertugerne af Zähringen en betydelig Indflydelse
over Landet; men efter denne Slægts Uddøen (1218) opløstes det i en Mængde større
og mindre Herredømmer og gejstlige Stifter, som Habsburg, Toggenburg, Neuen-
burg, St. Gallen og Basel, samt Kommuner, hvilke sidste undertrykkedes af de .første;
1291 forenede Skovkantonerne Schwyz, Uri og Unterwalden sig, 1308 udbrød Fri-
hedskampen, særlig foranlediget ved Habsburgernes Undertrykkelse, 1315 fulgte
Sejren ved Morgarten og Edsforbundet i Brunnen mellem de tre Kantoner. I de
næste Aar indtil 1353 sluttede Kantonerne Luzern, Zürich, Zug, Glarus og Bern
sig til, saaledes var de „8 gamle Steders Edsforbund“ dannet. Ved heldige Krige
befæstede de deres Stilling (Sempach 1386, Kampen mod Karl den Dristige 1476—
77), fra 1481 til 1513 traadte Fribourg, Solothurn, Basel, Schaffhausen og Appen-