Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Stedbeskrivelse. 349 11. Zürich, omkring Søen af s. Navn, strækkende sig mod N. til Rhinen og Thur, er næsten helt tysk (c. 2,5 % Italienere og knap 1 % Franske) og reformert (henved 19 % Katolikker). — Hovedstaden Zürich ved Søens Nordende og paa begge Sider af Limmat, der deler den i den store og lille By, medens Sihl, der løber i Limmat N. for Byen, begrænser den mod V., Landets største By og med de tidligere Forstæder eller „Aussergemeinden“, der er lejrede i en vid Kreds om Byen — som Aussersihl, Enge, Wollishofen, Fluntern, Hirslanden, Hottingen, Ober- strass, Riesbach, Unterstrass og Wiedikon —, 192,200 Indb. Zürich er det tyske Schweiz’ kommercielle og aandelige Midtpunkt, tillige den største Fabriksstad, særlig i Uld og Silke; blandt de mange Læreanstalter nævnes Polytechnikum, stiftet 1855, og Universitetet, st. 1833; den er Hovedsædet for den schweiziske Boghandel. Mod S. Zürich. gaar Bjærgbanen til Utliberg. Langs Søens Bredder ligger talrige Fabriksbyer, saa- ledes ved den vestlige Bred Horgen, 3000 Indb., og Wådenstvyl (Wadenschwyl), 5600 Indb., og ved den højre Meilen. NØ. for Zürich, hvor Jærnbanerne fra Central- schweiz forgrener sig, ligger Winterthur, 25,700 Indb., med betydelig Industri. 12. Schaffhausen, det eneste Kanton N. for højre Rhinbred, helt tysk og re- formert, kun noget over 2 % Italienere og nogle faa Franske; henved 18 % Kato- likker. — Ved Rhinen ligger Hovedstaden Schaffhausen, 18,500 Indb., en smuk middelalderlig By med Jærnindustri, Bryggerier og Brænderier, der ligesom i Nabo- byen Neuhausen for en stor Del drives ved Rhinfaldet. Mod S. den lille By Laufen ved det smukke Vandfald, mod V. Unterhallau, med Vin- og Hampeavl. 13. Thurgau, ved Rhinen og Bodensøen, et tysk og overvejende reformert Kanton; der er nogle Italienere; henved 32 % er Katolikker. — Ved Murg ligger Hovedstaden Frauenfeld, 6800 Indb., med Industri navnlig i Bomuld; nær ved Thur Weinfelden, 2700 Indb., med Vinavl og Frugtavl, ved Bodensøen Havnen Romans- horn, 3200 Indb., med betydelig Kornhandel, og Arbon, 11,000 Indb. Ved Untersee ligger Slottet Arenenberg, der før ejedes af Kejserinde Eugenie, men som hun har skænket til Kantonet. 14. St.-Gallen, mellem Bodensøen, Thurgau, Zürich og Rhinen, strækkende sig mod S. over Wallensøen, er helt tysk, kun c. 2 % Italienere; godt 60 % er Katolikker, 300 Jøder. — Mod N. ved Steinach ligger Hovedstaden St. Gallen,