350
Schweiz.
62,400 Indb., Midtpunktet for stor Industri i Bomuld, Broderi og Musselin; Navnet
kommer af den hellige Gallus, hvis berømte Abbedi nu er ophævet; Byen har et
gammelt Bibliotek med mange Haandskrifter. Ved Bodensøen ligger Havnen Ror-
schach, 13,200 Indb., med livlig Handel og Industri, ved Ziirichersøen Havnen
Rappersivyl (Rapperschwyl), ved Thur Wattivyl, med Tekstilindustri, N. for Thurs
øvre industrielle Dal Toggenburg den lille By Wildhaus, Zwinglis Fødeby; mod S.,
hvor Hovedvejen gaar over Sargans, ligger Badestederne Ragatz og Pfäffers i Ta-
minadalen, ved Rhinen Altstätten, 5700 Indb., med Industri og Handel.
15 —16. Appenzell, helt omsluttet af St. Gallen, blev paa Grund af religiøse
Stridigheder 1597 delt i
Appenzell med Sentis i Baggrunden.
b) Appenzell-Äusser-Rhoden mod V., er næsten udelukkende tysk og langt
overvejende reformert, kun henved 10 % katolske; Indb. driver megen Industri i
Bomuld, Broderi og Musselin og har Ord for deres Velstand. — Hovedstad er He-
risau, 15,600 Indb.
c) Appenzell-Inner-Rhoden mod 0., med tyske og overvejende katolske Ind-
byggere (kun noget over 6 % Reformerte), der ernærer sig ved Kvægavl og Væveri
og er kendte for deres ejendommelige djærve Lune. — Hovedstad er Appenzell ved
Sitter, 5100 Indb., en gammel middelalderlig By med malede Træhuse; i Nærheden
Mælkekurstederne Weissbad og Ebenalp.
17. Glarus, omkring Linthdalen, et tysk og overvejende reformert Kanton, c.
24,5 % Katolikker; Hovederhvervet er Industri og Kvægavl. — Ved Linth ligger
Hovedstaden Glarus, 5100 Indb., ny opbygget efter Branden 1861, med Klædeindu-
stri; paa den anden Side af Linth Ennenda, 2500 Indb., med stor Industri, mod
N. Näfels, 2000 Indb., kendt af Slaget 1388, mod SØ. i Sernftdalen den lille Elm,
kendt af det voldsomme Bjærgskred 1881.
18. Schwyz, mellem Züricher-, Zuger- og Vierwaldstådtersøen, næsten helt
tysk (2 % Italienere) og katolsk Kanton (noget over 3 % Reformerte). — Ved