Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
350 Schweiz. 62,400 Indb., Midtpunktet for stor Industri i Bomuld, Broderi og Musselin; Navnet kommer af den hellige Gallus, hvis berømte Abbedi nu er ophævet; Byen har et gammelt Bibliotek med mange Haandskrifter. Ved Bodensøen ligger Havnen Ror- schach, 13,200 Indb., med livlig Handel og Industri, ved Ziirichersøen Havnen Rappersivyl (Rapperschwyl), ved Thur Wattivyl, med Tekstilindustri, N. for Thurs øvre industrielle Dal Toggenburg den lille By Wildhaus, Zwinglis Fødeby; mod S., hvor Hovedvejen gaar over Sargans, ligger Badestederne Ragatz og Pfäffers i Ta- minadalen, ved Rhinen Altstätten, 5700 Indb., med Industri og Handel. 15 —16. Appenzell, helt omsluttet af St. Gallen, blev paa Grund af religiøse Stridigheder 1597 delt i Appenzell med Sentis i Baggrunden. b) Appenzell-Äusser-Rhoden mod V., er næsten udelukkende tysk og langt overvejende reformert, kun henved 10 % katolske; Indb. driver megen Industri i Bomuld, Broderi og Musselin og har Ord for deres Velstand. — Hovedstad er He- risau, 15,600 Indb. c) Appenzell-Inner-Rhoden mod 0., med tyske og overvejende katolske Ind- byggere (kun noget over 6 % Reformerte), der ernærer sig ved Kvægavl og Væveri og er kendte for deres ejendommelige djærve Lune. — Hovedstad er Appenzell ved Sitter, 5100 Indb., en gammel middelalderlig By med malede Træhuse; i Nærheden Mælkekurstederne Weissbad og Ebenalp. 17. Glarus, omkring Linthdalen, et tysk og overvejende reformert Kanton, c. 24,5 % Katolikker; Hovederhvervet er Industri og Kvægavl. — Ved Linth ligger Hovedstaden Glarus, 5100 Indb., ny opbygget efter Branden 1861, med Klædeindu- stri; paa den anden Side af Linth Ennenda, 2500 Indb., med stor Industri, mod N. Näfels, 2000 Indb., kendt af Slaget 1388, mod SØ. i Sernftdalen den lille Elm, kendt af det voldsomme Bjærgskred 1881. 18. Schwyz, mellem Züricher-, Zuger- og Vierwaldstådtersøen, næsten helt tysk (2 % Italienere) og katolsk Kanton (noget over 3 % Reformerte). — Ved