Stedbeskrivelse.
351
Foden af Mythenstock ligger Hovedstaden Schwyz, 3400 Indb, med en smuk Kirke.
Byens Havn er Brunnen ved Vierwaldstådtersøen, kendt af Edsforbundet og be-
søgt af mange Rejsende paa Grund af de smukke Omgivelser, ligesom de andre
Byer ved Søen: Gersau og Küssnacht, mod NØ. ligger Flækken Einsiedeln, 4100
indb, med et Benediklinerabbedi, hvis Mariabillede besøges af over 160 000 Pile-
grimme aarlig.
To/2^ Ved Søen af S‘ NaVn’ det mindste hele Kanton, tysk og katolsk, noget
over 3 % Itahenere og henved 7 % Reformerte. - Zug ved Søen af s. Navn, 8000
Indb., er Hovedstad og har Industri, den gør et middelalderligt Indtryk med sine
Mure og Taarne; i Nærheden ligger Mælkekurstedet Felsenegg, Kantonet ekspoi-
tTndtnafgstgeOtnid3r5Seret Mælk‘ HIle Landskab farten S. for Egerisøen er
20 . Luzern, V. for Søerne, strækkende sig over et stort Stykke af Højsletten,
er ysk (kun c. 1,5 % Italienere) og overvejende katolsk (godt 8 % Reformerte).
ovedstaden Luzern ved Vierwaldstådtersøen, hvor Reuss flyder ud af den 40,900
Indb er en smuk By baade i Bygning og Beliggenhed nær ved Rigi og derfor meget
besøgt; den er Hovedsædet for Katolicismen i Schweiz og har megen Industri; tæt
\ec yen indes Thorvaldsens Løve til Minde om de ved Tuilerierne 1792 faldne
schweizere. Sempach ved Søen af s. Navn er kendt af Slaget 1386
21 —22. Unterwalden, V. og S. for Vierwaldstådtersøens Arme, er fra det 12.
Aarhundrede ved Kernwald delt i
c) Unterwalden nid dem Walde el. Nidwalden, den lavere Del mod N. med
ysk og katolsk Befolkning (c. 2,2 % Italienere, nogle faa Reformerte). — Hoved-
sla en er Stanz, c. 1300 Indb., liggende smukt mellem Frugthaver og Enge; Havne
ved vierwaldstådtersøen er Stanzstad og Buochs.
d) Unterwalden ob dem Walde el. Obwalden, den højere Del mod V. o« S.,
med næsten hel tysk og katolsk Befolkning. Hovedstad er Samen ved Aars Udløb
af Sarnersøen, mod 0. ligger Kerns, mod SØ. Benediktinerklostret Engelberq en
vigtig I unststation midt i en storartet Alpenatur.
23. Uri, omkring den øvre Reussdal, med overvejende tysk (henved 5 % Ita-
og katolsk Befolkning (c. 9 »/o Reformerte). - I Reussdalen og ved St.
Gotthardsbanen ligger Hovedstaden Altdorf (Uri), 3800 Indb., med Handel; Egnen
V “g p*a Minder fra Tellsagnet, den nærliggende Bürgten paavises som Tells Føde-
sted. Ved Vierwaldstådtersøen ligger Altdorfs Havn Flüelen; mod N. ved Søens Vest-
kyst Kuth, kendt fra Sagnet om Sammensværgelsen 1307. Amsteg og Göschenen
Bjærgbyerne ved St. Gotthardsbanen, er nævnt (p. 263); Hovedpladsen i Urseren-
dalen er Andermatt.
D, . 24‘ ^raubunden (Bünden, Gr iso ns) er det største Kanton, væsentlig omkring
hinens Kildefloder og Engadindalen. Mejeri, Husindustri og Indtægten af de Rej-
sende skaffer den ringe Befolkning, der bor i talrige, indbyrdes kun lidet forbundne
Dale, et rigeligt Udkomme. Af Indbyggerne er henved 47 % Tyske, c. 35 % Ræto.
romaner (Ladinere) og 17 % Italienere, desuden nogle hundrede Franske; c. 53 %
er Reformerte og 47 % Katolikker. Engadindalen (tidligere Gotteshausbund) og
den øvre Rhindal (Grauer Bund) har særlig rætoromansk og italiensk Befolkning,
lyskerne bor mest mod N. fra Chur og i Landets tredje Hoveddal Prättigau (Zehn-
genchte-Bund). — Den eneste By af Betydning er Hovedstaden Chur (fransk Coire,
italiensk Cuira, Romernes Cuera) i Rhindalen, 15,100 Indb., med livlig Handel-
Byen er omgiven af Villaer og Vinhaver. Ved Vorderrhein ligger de smaa Bjærg-
byer Ilanz, tidligere Graubündens Hovedstad, og, i Tavetschdalen, Disentis, 1139 m
over Havet, ved Hinterrhein Thusis, mod N. i Prättigau de smaa Byer Mayenfeld,