.352
Belgien.
Fideris og Klosters, mod S. Davos, 11,200 Indb., et vigtigt Kursted for Tuberku-
løse, med Bly- og Zinkgruber. Engadindalen udmærker sig ved sine nydelige smaa
Bjærgbyer, der besøges af mange Rejsende og Syge paa Grund af den rene Bjærg-
luft; i øvre Engadin ligger Silvaplana, Badestedet St. Moritz, Samaden og Pontre-
sina, særlig Centrum for Turistbesøget, i nedre Engadin Badestedet Tarasp.
25. Tessin (Ticino), omkring øvre Ticino og dens Bifloder, er næsten helt
italiensk og katolsk (2,3 % Tyske, c. 1,5 % Reformerte). — Hovedstaden er Bellin-
zona (Bellenz) ved Ticino, 10,700 Indb., smukt liggende, omgiven med Mure og
med tre Borge, og vigtig som Handelsby, da St. Gotthardsbanen, Bernhardinpas-
sagen og andre Veje forener sig her. Ved Lago Maggiore ligger Havnen Locarno,
7500 Indb., med Handel, mod S. Lugano ved Søen af s. Navn, og ved St. Gotthards-
banen, 13,500 Indb., Kantonets betydeligste By, i en særdeles smuk Egn med Vin-
og Frugthaver, Industri og betydelig Handel, navnlig med Kvæg; mod N., hvor St.
Gotthardstunnelen ender, ligger Airolo.
BELGIEN
§ 1. Historiske og politiske Forhold.
I Oldtiden horte Landet som Gallia belgica til Gallien og beboedes ligesom
dette af Kelter, Belger, dog blandede med germanske Stammer. Sammen med Gal-
lien kom det til Romerriget under Cæsar, under Folkevandringen faldt det med de
nordlige Nederlande ind under Frankernes Herredømme, og fra den Tid har Bel-
giens Historie i mange Aarhundreder til Dels været knyttet sammen med Hollands.
Ved Forliget i Verdun 843 kom de vestlige Landskaber Flandern og Artois til Frank-
rig, de østlige til Tyskland. Efterhaanden opløstes Landet i en Mængde Hertug-
dømmer, Grevskaber og Herskaber under tysk og fransk Lenshøjhed, hvis Navne
er bevarede i de nuværende Provinsnavne; Grevskabet Flandern bevarede længst
sin Selvstændighed, indtil det i Slutningen af det 14. Aarhundrede ved Giftermaal
kom ind under Hertugerne af Burgund, som efterhaanden samlede alle Nederlan-
dene under sig. Ved Giftermaal med Karl den Dristiges Datter fik Maximilian og
derved Huset Habsburg Landene; navnlig under Karl V var Tilstanden blomstrende.
Ved Overgangen til den habsburgsk-spanske Linje blev det derimod anderledes:
men da Misfornøjelsen for en stor Del var fremkaldt ved Philip II s Undertiyk-
kelse af de Reformerte i de nordlige Provinser, skilte de sydlige strængt katolske
Provinser sig fra disse i Opstanden (1579) og blev under Spanien som de spanske
Nederlande, bestaaende af to Hoveddele, skilte ved Bispedømmet Liége, nemlig mod
V. Flandern, Brabant og Hainaut, mod 0. Luxembourg. Ved Utrechterfreden 1713
gaves de som de østerrigske Nederlande til det habsburgsk-østerrigske Hus, under
hvilket de til Dels havde en lykkelig Tid. Under Revolutionen erobredes Landet af
Frankrig, som først dannede det til en egen Republik, men senere inddrog det helt
tillige med Bispedømmet Liége. Ved Wienerkongressen forenedes det med Holland
til eet Kongerige Nederlandene, skønt de to Lande havde store Modsætninger i Na-
tionalitet og Religion, og deres økonomiske Interesser mere og mere havde fjærnet
sig i Tidernes Løb. Belgierne følte sig tilsidesatte, idet hollandsk Sprog og hol-
landske Embedsmænd blev foretrukne, desuden tyngedes Belgierne af haarde Skat-
ter, fordi de maatte tage Del i Hollands betydelige Statsgæld. Misfornøjelsen fik det