Historiske og politiske Forhold.
353
klerikale og frisindede Parti til at arbejde sammen, og Julirevolutionen bragte Op-
standen til Udbrud, hvorved Belgien konstituerede sig som et eget Kongerige inden
for dets nuværende Grænser under Leopold af Sachsen-Koburg; tillige erklærede
Stormagterne det for et neutralt Land, hvad der dog ikke hindrede Tyskland i at
krænke dets Neutralitet i Krigen 1914. Landets Udvikling er siden den Tid stadig i
Fremgang, skønt det ikke har manglet paa stærke Rivninger mellem det klerikale
og frisindede Parti, hvortil er kommet store Arbejderuroligheder, og trods sin ringe
Størrelse — det er Evropas mindste Kongerige, naar undtages Montenegro og de til
Tyskland hørende Kongeriger Württemberg og Sachsen -—, indtager det dog en be-
tydelig Plads blandt de evropæiske Stater. Det er i sin nuværende Skikkelse en vel
afrundet Stat, rigtignok uden naturlige Grænser, den vestlige og nordlige lave Del
hører til det mellemevropæiske Lavland, den sydøstlige til de rhinske Skiferbjærge.
Det uheldigste ved dets Grænser er, at Scheldemundingen er hollandsk, noget, der
baade i det 17. og 18. Aarhundrede og ogsaa efter Adskillelsen 1830 har voldt Van-
skeligheder, da Holland havde tiltaget sig Ret til at spærre Scheiden; 1863 blev
endelig Scheldetolden ophævet.
Belgien ligger mellem 49° 30’ og 51 0 30’ n. Br. og mellem 2° 36’ og 6° 5’
ø. L., saaledes strækkende sig c. 225 km fra S. til N., c. 300 km fra SØ. til NV.;
Grænselinjen er c. 1340 km, hvoraf kun 67 km er Kyst, tilmed en flad Kyst med
Grunde og Klitter; Grænsen mod Holland er c. 430, mod Preussen og Storhertug-
dømmet Luxembourg 225, mod Frankrig 615 km; Arealet er 29,450 km2. Hertil
kommer Belgisk Kongo, c. 382,800 km2 med c. 15 Mill. Indb. (se I p. 436).
Befolkningen var 31. Decbr. 1911 7,490,400 (1912: c. 7,5 Mill.), c. 254 paa
1 km2, saaledes at Belgien har den største relative Befolkning af alle Evropas Stater,
naar ikke det tyske Kongerige Sachsen regnes. Bedst befolket er det vestlige og mid-
terste af Landet, Vest-Flandern har 272, Øst-Flandern 375, Brabant 455 paa 1 km2;
mod NØ. og hinsides Maas er Tætheden betydelig mindre, Namur har 99, Limburg 116,
Luxembourg 52 paa 1 km2. Befolkningen er i stadig Stigen, siden Adskillelsen fra
Holland er den stegen til omtrent det dobbelte (1831: 3,786,000), men Tilvæksten
i dette Aarhundrede er dog ikke saa stærk som i flere af Evropas tætbefolkede
Stater, fordi Tætheden allerede tidligere var meget betydelig. Udvandringen
har fra 1840 til 1867 oversteget Indvandringen med gennemsnitlig nogle
Tusinder aarlig, men efter dette Aar er det omvendt; 1882 indvandrede 18,100,
udvandrede 16,300, 1910 var Tallene 44,950 og 38,850. Belgien er særdeles rig paa
Byer, over l/3 af Befolkningen bor i Byerne.
Efter Nationaliteten er Befolkningen delt i to temmelig lige store Dele:
mod N. bor Flamlænderne, den større, mod S. Vallonerne, den mindre Halvdel
(se II p. 307); 1900 regnedes c. 52 % til den germanske og 48 % til den romanske
Stamme; af Indbyggerne over 15 Aar talte c. 1,896,000 kun fransk (vallonsk),
1.875,000 kun flamsk, 18,400 kun tysk, medens 673,000 talte fransk og flamsk,
57,300 fransk og tysk, 6300 flamsk og tysk, 39,900 alle tre Sprog og c. 5000 andre
Sprog. Sproggrænsen forløber temmelig lige fra V. til 0., fra Courtrai lidt S. for
Bruxelles og Louvain henimod Maastricht og gaar derpaa mod SØ. til Verviers og
Grænsen, saaledes at Provinserne Vest-Flandern, Øst-Flandern, Antwerpen og Lim-
burg er flamske, Hainaut og Namur helt og Luxembourg og Liege langt overvejende
franske, medens Brabant er blandet, dog saaledes at flamsk har Overvægten. Fransk
er dog efter 1830 Forretningssproget og den dannede Verdens Sprog, ligesom ogsaa
Pressen og Litteraturen overvejende betjener sig af det; i de sidste 50 Aar søger
det flamske Sprog imidlertid at arbejde sig op til Ligestilling. Sprogblandingen gør,
at de fleste Byer har baade et tysk og et fransk Navn, nogle endog 3 Navne
H. Weitemeyer; Geografisk Haandbog II. 23