354
Belgien.
(flamsk) — I religiøs Henseende danner Landet en Enhed, da alle Indbyggerne
med Undtagelse af c. 20.000 Protestanter og nogle Tusinde Joder, især 1 n wei pen
oe Brabant (1900 angaves de til c. 4000, efter en Opgørelse i 1911 skal der være
c8 15 000), er Romersk-KaMikker (under Ærkebiskoppen i Malmes og 5 B1S^°P-
per); Kirken indtager en temmelig fri Stilling til Staten, og Gejstligheden har en
betydelig Indflydelse; i 1900 var der c. 2500 Klostre, hvoraf over 2200 val Nonne
klostre 8Forøvrigt hersker der fuldstændig Religionsfrihed. U n de r vi sn i n„s-
væsenet slaar ikke højt, del lider betydeligt under den mægtige Gejstlighed; ved
mZ af d‘t 19. AarhJndrede kunde henved Halvdeien af Befolkmngen hverken
læse eller skrive, og vel er det nu bedre, navnlig er der siden 1875 gjoil meg ,
ingen Kommune mangler nu Skole, og Tallet paa dem, der hverken kan læse ellei
skrive, er sunket til under en Fjerdedel af Befolkningen; men
gen staar dog stadig paa et lavt Trin, og der er Higen Skoletvang 1908 'ar de
7355 Folkeskoler (Fællesskoler) og over 4000 Fortsættelsesskoler; i 1900 var 22. /»
af Indbyggerne over 7 Aar Analfabeter (1880 : 33,2 %, 1890: 28,8 /o), og i
kunde af c. 64,000 Rekrutter c. 8,5 % hverken læse eller skrive. Tidligere sto am-
lænderne lan«t tilbage i Oplysning, og endskønt det er Tilfældet endnu, er dei 1
den senere Tid en betydelig Fremgang. Heller ikke den højere
punkt svarer til Landets fremragende Stilling i materiel Henseende, foruden herned
200 Undervisningsanstalter (Mellemskoler osv.), der underholdes deiaf
dels af Staten dels af private — Kirkens besøges mest er der 4 Universiteter
i Liége Gand, Bruxelles og Louvain, de to første er Statens, de lo andre ei n
Bruxelles’ er et Fremskridts-, Louvains et katolsk og del mest besøgte Universitet,
med Universiteterne er forbundne højere tekniske Skoler; desudener der 6 Han-
delshøjskoler, mange andre Fagskoler, Kunstakadeimer , Amwerpen Bruxelles,
Liége o. a. Steder. — Ejendommeligt for det sociale Liv, navnlig i
er den stærke Sammenslutning i Klubber og Selskaber af alle Slags
Næringsveje. Belgien er gennemgaaende et meget frugtbart og udmæl k
dyrket Land^kun henved 12 % af Arealet er uproduktivt, nemlig Højlandet mod
SØ og til Dels Campinen i den nordlige Del af Antwerpen og Limburg; af den
produktive Flade er henved 43 % Agerland, over 27 % Eng«! og ær-
18 % Skov (Ardenneregnene er de skovrigeste). Agerbruget el mønster,ær
digt navnlig udmærker Øst-Flandern, Brabant, Antwerpen og Limburg sig, de
dyrkes Kornsorter i Gennemsnit svarer Høsten omtrent Hl Danmarks —, Køk-
kenplanter navnlig Kartofler, Raps, Hør, Hamp, Humle, Cikorie, Vin (Liege), Krap,
Sukkerroer og Tobak; ogsaa Frugtavlen, navnlig i Flandern og Maasdalen <>-.
Blomsterdyrkningen er betydelig. Dog kan Landet paa Grund af den tætte Be; o-
ning ikke brødføde sig selv, og der indføres langt mere Korn, end der udføres^
Skovene er ikke tilstrækkelige til Landets Forbrug. — Kvægavlen bliver die
omhyggelig, der er navnlig"Rigdom paa Heste (Flandern, Ha.naut og Brabantb
Hornkvæg (navnlig Øst-Flandern og Brabant), Faar (Namur og Luxembourg. Lim-
burgeroTl) hvis Antal i ovrigt er i Aftagen, og Svin (Øst-Flandern); 1908 var der
1 861 400 Sikr. Hornkvæg, 254,400 Heste og 1,161,800 Svin; desuden maa nævnes.
Kaninavlen i Flandern o| Biavlen i Campinen; dog maa der indføres Mængder af
Fedevarer —Fiskeriet, der ikke er stort og stadig i Tilbagegang, indbragte
1908 en Værdi af over 6,5 Mill. Frs.; Fiskerflaaden talte 601 Fartøjer. Den
særdeles vigtige Bjærgværksdrift leverer navnlig Kul, fra Sambres og Maas
Dale (Provinserne Hainaut, Namur og Liége), og Jærn, især fra Luxembourg og
de før nævnte Provinser; af Kul vandtes der 1908 over 23,5 Mill Ions til en Værdi
af henved 306.« Mill. Frs., og store Mængder udføres til Nabolandene, isæi Fran g.