Historiske og politiske Forhold.
355
Desuden vindes Bly, Kobber, Zink, Kalk, Marmor, Skifer, Porcellæns- og Fajance-
jord m. m. Landet har saaledes udmærkede Betingelser for at være et Industri-
land, og Industrien, der sammen med Bjærgværksdriften beskæftiger c. iy2
Mill, af Indbyggerne, staar ogsaa meget højt, ja i nogle Retninger uovertruffen.
Først nævnes Tekstilindustrien, navnlig i Lærred, Landets ældste Industrigren (Da-
mask især i Bruxelles og Brügge, Kniplinger i Bruxelles, Gent og Malines), og i
Bomuld (Gand, Brügge, Antwerpen osv.), dernæst Uldindustrien i Verviers og Om-
egn ligesom i hele Provinsen Liége, desuden er der udmærkede Fabrikker i Læder,
Glas (Hainaut), Papir, Metal i Liége, Namur, Luxembourg og Hainaut (Maskinfabrik-
kerne i Seraing, Geværfabrikkerne i Liége), Roesukker, Porcellæn og Fajance, 01,
Brændevinsbrænderier, Tobak m. m. - Handelen har taget et kolossalt Opsving
siden Adskillelsen fra Holland; medens hele Værdien af Omsætningen 1831 an-
gaves til 203 Mill. Frs., er den nu omkring 10 Milliarder; 1911 beløb Værdien af
Indførslen sig til 4508,5, Udførslen sig til 3580.2, Gennemgangshandelen sig til
2298,9 Mill. Frs., i alt henved 10,2 Milliarder. For en stor Del skyldes dette Indu-
striens Udvikling, men ogsaa Landets fortrinlige Beliggenhed mellem Tyskland,
England og Frankrig er medvirkende, navnlig er Handelen livlig med Frankrig,
men ogsaa med de andre Nabostater samt Rusland, Rumænien, de Forenede Stater,
Argentina m. fl. De vigtigste Udførselsartikler er Industriprodukter (Uldvarer, Jærn
og Staal, Maskiner), Huder, Kul ni. m.; Indførselsartikler er Korn og Mel (1911
ior 698,3 Mill. Frs., medens der udførtes for 267,x Mill.), Raaprodukter (Uld for
382,5 Mill. Frs.) og Kolonialvarer. Det meste af Handelen foregaar til Lands, Sø-
handelen er særlig knyttet til Antwerpen, men den drives mest med fremmede Skibe,
da Belgiens Handelsflaade, som næsten udelukkende hører hjemme i Ant-
werpen, først er i sin Begyndelse og en af de mindste i Evropa; 1912 var der 105
Skibe, hvoraf 97 Dampskibe, med 181,637 Tons Drægtighed. Den meget livlige
indenlandske Handel fremmes ved gode Veje, sejlbare Floder og Kanaler
(1908: c. 2180 km), men især ved et Jærnbanenet, der i Tæthed overgaar alle
andre evropæiske Staters; 1911 var dei 4720 km, hvoraf 4330 tilhørte Staten. Af
Telegraflinjer var der 1910 7880 km.
Efter Forfatningen af 1831, revideret 1883 og 1893, hvorefter den tid-
ligere stærkt indskrænkede Valgret betydeligt udvidedes, er Belgien et arveligt kon-
stitutionelt Monarki. Kongen har, med et Ministerium paa 10 Medl. ved Siden, den
udøvende Magt og deler den lovgivende med de Lo Kamre, Repræsentanter-
nes Kammer og Senatet. Det første, bestaaende for Tiden af 186 Med-
lemmer (et for hver 40,000 Indb.), vælges paa 4 Aar — saaledes at Halvdelen afgaar
hvert 2. Aar — direkte af alle mindst 25aarige Borgere, der er i Besiddelse af de stats-
borgerlige Rettigheder. Senatet, der vælges paa 8 Aar, saaledes at Halvdelen afgaar
hvert 4. Aar, bestaar af halvt saa mange Medlemmer som Repræsentanternes Hus,
altsaa 93, der ligeledes vælges direkte af de Borgere, der betaler mindst 1200 Frs.
i aarlig Skat, men desuden vælges der uden nogen Censurbetingelse 27 Medlem-
mer af Provinsialraadene, saaledes at Senatet nu tæller 120 Medlemmer (mindst
40 Aar). Af Vælgerne har nogle mere end een Stemme; enhver Borger, der er fyldt
35 Aar og gift eller Enkemand og har Børn og betaler mindst 5 Frs. i personlig
Skat, og enhver, der er fyldt 25 Aar og har Grundejendom af mindst 2000 Frs.
Værdi eller betaler mindst 100 Frs. i Skat, har een Stemme til; enhver paa mindst
25 Aar, som er akademisk uddannet, eller som beklæder et højere offentligt Em-
bede eller en Stilling, der forudsætter højere Dannelse, har desuden een Stemme
til, saa at man kan have 3 Stemmer. Vælgerne skal under Straf stemme. Kamrene
træder sammen hvert Aar. Alle Bevillingslove forelægges først Repræsentanternes
23*