356
___________________
Belgien.
Kammer. Den øverste dømmende Magi er hos Kassationsretten i Bruxelles; des-
uden er der 3 Over- eller Apellationsretter i Bruxelles, Gent og Liége foruden Ar-
rondissements- og Kantonaldomstole samt 9 Assiseretter i Provinshovedstæderne;
Dommerne er uafsættelige, den anklagedes Skyld afgøres af en Jury. — Naar der
tages Hensyn til Landets rige Hjælpekilder, er den almindelige Velstand ikke saa
udbredt, som man kunde vente; men man maa erindre, at det er et betydeligt
Industriland og har et stort Arbejderproletariat. Statens Budget er heller ikke helt
tilfredsstillende, især i de senere Aar er et, om end ikke stort Underskud alminde-
ligt; over l/3 af Udgifterne gaar med til de offentlige Arbejder, Post- og Telegraf-
og navnlig Jærnbanevæsenet (1912: 255,7 Mill. Frs.), henved 1/io til Forsvarsvæ-
senet (78,3 Mill. Frs.). Budget 1912 lød paa: Indtægter c. 703,88, Udgifter 708,03
Mill. Frs.; Statsgælden er godt 3734,3 Mill. Frs. — Trods sin af Stormagterne
garanterede Neutralitet har Belgien dog en Hær, som endog forholdsvis er tem-
melig betydelig, paa Fredsfod er den c. 46,600 (deraf Gendarmeriet c. 2500), paa
Krigsfod c. 180,000 Md. Desuden er der en Borgergarde, hvoraf den aktive
Del tæller c. 46,000, den ikke-aktive 157,500 Md. Hæren rekrutteres dels ad fri-
villig Vej, dels ved Indkaldelse, Værnepligten indtræder fra det 19. Aar og varer
8 Aar i den aktive Hær og 5 i Reserven, dog sørger Staten for Stedfortrædere.
Hovedfæstningen er Antwerpen, men desuden mærkes den stærkt befæstede Maas-
linje og andre faste Pladser, hvoraf Liége, Namur og Tournay er de vigtigste. Flaade
har Belgien ikke.
1 administrativ Henseende inddeles Belgien i 9 Provinser og disse i 41
Arrondissemenler, der atter deles i Kantoner og Kommuner (2629). Af
Provinserne er Limburg og Brabant, de tidligere Hertugdømmer, delte mellem Bel-
gien og Holland, ligesom de sydlige Dele af Flandern og Hainaut nu hører til
Frankrig (Departement du Nord), ogsaa Luxembourg er delt, idet den østlige, tyske
Del er et selvstændigt Rige. I Spidsen for hver Provins staar en af Kongen valgt,
Gouvernør, der har et af umiddelbare Valg fremgaaet Provinsialraad ved sin Side.
Tallene er fra Folketællingen Dec. 1911, for Byerne under 25,000 fra 1910.
1. Vest-Flandern ............ 3,250 km2 med 878,400 Indb., c. 272 paa 1 km2
2. Øst-Flandern ............ 3,000 - - 1,125,800 - - 375 - -
3. Antwerpen ............... 2,850 — — 987,200 — - 348 — —
4. Limburg ................. 2,400 - - 279,200 - - 116 - -
5. Brabant ................. 3,300 — — 1,494,400 — - 455 — —
6. Hainaut ................. 3,700 — — 1,239,700 — - 333 — —
7. Namur .................. 3,650 — — 363,500 — - 99 — —
8. Luxembourg ............ 4,400 — — 231,300 — - 52 — —
9. Liége .................... 2,900 — — 890,900 - - 308 — —
Belgien .... 29,450 km2 med 7,490,400 Indb., c. 254 paa 1 km2
4 2. Stedbeskrivelse.
1. Vest-Flandern (Flandre occidentale), delt i 8 Arrondissemenler, den eneste
Provins ved Havet, er ligesom Øst-Flandern et Sletteland, mest med sandet Jord-
bund, som ved fortrinlig Kultur er gjort særdeles frugtbart; for øvrigt har den be-
tydelig Industri og er med sin tætte Befolkning rig paa Byer. — Hovedstaden er
Brügge (Bruges) ved flere Kanaler, deriblandt den, der fører fra Gand til Ostende,
53,500 Indb.: den har mest af alle de belgiske Byer bevaret det middelalderlige,
gammeldags Præg, omgiven af Volde og Grave og med Kanaler i Gaderne paa hol-
______ _______________________ ...