358 Belgien.
blot i den nordlige Del er den opfyldt af Campinen (Kempen); største Delen hørte
tidligere til Hertugdømmet Brabant.
Provinshovedstaden Antwerpen, liggende i en Halvbue ved Scheldes højie Bi ed.
der her er c. 8 ni dyb ved. laveste Vandstand, er Landets største Søstad, og tilligt
en af Evropas vigtigste Havne, der kun viger for Hamburg og maaske Marseille
paa Fastlandet, den indfører ikke alene Raastofferne til Brug for Belgiens Tekstil-
industri, men har ogsaa stor Betydning som Indførselshavn for Rhinbyerne; Antallet
af Skibe, der løber ind og ud af Havnen, er i betydelig Stigen i de sidste Aar (der
løber aarlig ud og ind omtrent 13.000 Skibe med 21—22 Mill. Ions Drægt.), de
fleste Skibe er engelske; tillige er Antwerpen en af de vigtigste Udvandringshavne;
som Industriby indtager den ogsaa en høj Rang, særlig maa fremhæves Kemikaliet.
Silkeindustri, Bomuldsfabrikker, Skibsbyggerier, Sukkerraffinaderier og Diamant-
sliberi; endelig er Antwerpen en meget stærk Fæstning og Landets vigtigste Vaaben-
plads. Den udmærkede Beliggenhed ved den sejlbare Schelde skaffede den tidlig
Betydning, sin mest glimrende Tid havde den i det 15. og 16. Aarhundrede, særlig
under Karl V, da den skal have haft c. 200.000 Indb. Da kom den nederlandske
Opstand, hvorved den led meget, og med de hollandske Havnes Opkomst og Scheldes
Spærring var dens store Dage forbi, 1790 var den sunken til 40,000 Indb. Under
Napoleon, som særlig gjorde meget for Havnen, begyndte den atter at hæve sig.
og efter Adskillelsen fra Holland (1830 led den meget ved et Bombardement) og
Scheldetoldens Ophævelse er den vokset betydeligt, 1843 havde den 73,500, 1911 med
Forstæderne Borgerhout (50,600) og Berghem (31,000) 407,800 Indb. Byens Udseende
har forandret sig i den sidste Tid; i Stedet for de gamle Fæstningsvolde og Grave,