Stedbeskrivelse.
359
der nu er forvandlede til brede Boulevarder og smukke Kvarterer, omgives Byen
af en eneste 18 km lang Vold med brede Kanaler, hvilken støtter sig ved begge
nder til Schelde og mod N. ender i et Citadel, medens det sydlige Citadel er sløjfet
og udenom ligger en Række Forter. Gaderne i den ydre By er brede og regelmæs-
sige, medens den indre Del, navnlig nærmest ved Floden, har snævre og krumme
Gader Især den sidste Del er rig paa Kirker og andre offentlige Bygninger med
store Kunstskatte fra den Tid, Byen var Hovedsædet for den senere nederlandske
Malerskole og Navne som Quinten Massys, Teniers, Rubens, van Dyck, Jordaens
m. a. var knyttede til den; fremfor alt nævnes Domkirken (Nötre-Dame), Belgiens
senneste og største gotiske Kirke, bygget i det 13.—15. Aarhundrede, med nogle
at Rubens’ prægtigste Malerier, Si. Jakobskirken, de gamle Gildehuse, navnlig Skyt-
ternes Gildehus, og Raadhuset; endelig mærkes Museet. Forstaden Borgerhout har
stor Industri, som i Tobak, Blegerier og Farverier.
S. for Antwerpen ligger Hoboken, 17,100 Indb., med Skibsværfter; ved Nethe
Lier el. Lierre, 26,000 Indb, med Industri i Silke, Kniplinger og Roesukker samt
Ølbryggener; ved Dyle Malines el. Mecheln, 59,200 Indb., Sæde for Belgiens Ærke-
biskop med en prægtig Domkirke (St. Romuald); Byen har betydelig Industri og
er et vigtigt Jærnbaneknudepunkt; ved Rüpel Boom, 17,500 Indb med Skibs-
værfter; mod 0. Gheel, 15,500 Indb., kendt for sine Pensionater for sindssyge;
Turnhout 23,700 Indb., er et vigtigt Jærnbaneknudepunkt og har Industri i Bomuld’
Lærred, Kniplinger og Papir.
4. Limburg (Limbourg) delt i 3 Arrondissementer, den nordøstlige Provins
begrænses mod N. og 0. af Holland, Schelde danner til Dels Østgrænsen- i den
sydlige Del er Provinsen meget frugtbar, mod N. opfyldes den af Campinen —
Hovedstaden er Hasselt ved Demer, 17,100 Indb., med Industri i Lærred, Knip-
linger, Tobak m. m. og stor Avl af Cikorie og Krap; mod S. St. Truijen el. St. Trond,
15,600 Indb., med Geværfabrikker, og ved Geer Jærnbaneknudepunktet og Fabriks-
byen Tongern (Tongres), 10,400 Indb., ved Maas den lille Handelsstad Maaseijk.
5. Brabant (Sydbrabant), delt i 3 Arrondissementer, den midterste og tættest
befolkede Provins, er et bakket, meget frugtbart Land, der udmærker sig i høj
Grad baade ved Agerbrug og Industri. Som berørt (p. 353) taler den større Halv-
del flamsk (Arr. Bruxelles og Louvain), den mindre fransk (Arr. Nivelles)- dog
lales der overvejende fransk i alle Byerne.
Paa begge Sider' af Senne, en Biflod til Scheldes Biflod Rupel, og ved en
Kanal, der fører til Schelde, ligger Bruxelles el. Brüssel (Navnet skal komme af
„Bro“, nemlig den tidligere alfare Landevejsbro over Floden), Belgiens Hoved-
og Residensstad. Allerede i det 8. Aarhundrede nævnes den, i det 12. Aarh. blev
den de brabantske Hertugers Residens og har fra den Tid jævnlig været Sæde
for Landets forskellige Regeringer. Den egentlige By, der bestaar af to baade i
Bygnmgsmaade og Befolkning meget ulige Dele, nemlig den nedre flamske By
mod NV. og den øvre franske By mod SØ., har 177,000 Indb. og er i de sidste
Generationer ikke vokset meget, idet den 1831 havde 100,000, 1856 150,000- Til-
væksten skyldes derimod de i en Rundkreds lejrede Forstæder, der tidligere var
adskilte fra den egentlige By ved Befæstningerne, men nu, efter at disse er ned-
revne og erstattede med brede prægtige, 7—8 km lange Boulevarder, staar i umid-
delbar Forbindelse med den; med Forstæderne (se nedenfor) har Bruxelles nu
737,400 Indb. Den nedre By er gennemskaaren af Senne og dens Anne, hvilke
for øvrigt mest er overbyggede, samt flere Kanaler; den er Hovedsædet for Han-
delen og Industrien og den mest uregelmæssig byggede Del, men interessant ved
sit middelalderlige Præg og sine mange prægtige Bygninger; fremfor alle nævnes