362
Holland.
ralier. _ Hovedstaden Liége, særdeles smukt liggende paa Skraaningen af en Højde
ved Ourthes Forening med Maas og paa begge Sider af denne, 167,700, med For-
stæder 243,900 Indb., er en stærk Fæstning med langt fremskudte Forter og en af
Evropas første Industribyer; den er Hovedsædet for Belgiens Jærnindustri, navnlig
i Geværer og andre Vaaben, Kanonstøberiet er et af de største i Evropa; desuden
har den Industri i Maskiner, Uld, Bomuld, Læder, Spejle og Krystal m. m. Sin
store Betydning skylder Byen det rige Kuldistrikt, hvori den ligger — mange af
Grubegangene strækker sig ind under Byen —, og som i øvrigt ogsaa har Over-
flod paa Jærn og Zink. Paa Grund af sin Beliggenhed ved den sejlbare Maas og
som Knudepunkt for mange Jærnbanelinjer indtager den ogsaa en fremragende
Plads som Handelsby; af dens mange Læreanstalter nævnes det 1817 stiftede Uni-
versitet med et Bibliotek paa c. 200,000 Bd. (1908—9 1670 studerende), Bjærg-
værksskolen og den polytekniske Skole. Den gamle Bispeby med over 20 Kirker
havde i Middelalderen, navnlig i det 14. Aarhundrede, da den havde flere Indbyg-
gere end nu, stor Betydning og var kendt for sin frihedselskende, til Oprør let
vakte Befolkning; den vigtigste Del af Byen med de fleste fremragende Bygninger
___ St Pauls Domkirken, Universitetet, Citadellet osv. — ligger Paa Flodens venstie
Bred, paa højre Bred ligger Fabriks- og Arbejderkvartererne (Outremeuse); de
ældre Dele af Byen har mest snævre Gader (dog vokser der ogsaa i den senere Tid
nye smukke Kvarterer op), medens Forstæderne, der omgiver Byen som en Krans,
er helt moderne i deres Anlæg. Nær ved Liége og ligeledes ved Maas ligger Seraing,
41 400 Indb., først anlagt 1816 af Brødrene Cockerill, med betydelig Jærnindustri
og Stenkullejer; ved Maas desuden Herstal (Heristal), 22,900 Indb., og mod V. Hug,
14 500 Indb., ligeledes med Jærnindustri; den første, der omtrent er Forstad til Liége,
er kendt som Pipin af Heristals Fødeby. 0. for Liége ved Vesdre ligger Verviers,
46,500 Indb., helt igennem en Fabriksby, særlig med Industri i Klæde, Uldgarn og
Dampmaskiner; det samme gælder den nærliggende Dison, 11,400 Indb., mod S.
ved Jærnbanen til Luxembourg ligger det berømte Badested Spa, 8100 Indb., i en
smuk Egn; dets Stortid falder i det 18. Aarhundrede; yderst mod NV. i Provinsen
Neerwinden, kendt fra Slagene 1693 og 1793. Paa Grænsen mellem Provinsen Liege
og Preussen ligger det lille neutrale Distrikt Altenberg eller Mor esnet (c. 3 km*), der
staar under fælles belgisk og preussisk Forvaltning.
HOLLAND
§ 1. Historiske og politiske Forhold.
Kongeriget Hollands eller Nederlandenes Historie som selvstændig Stat (se for
øvrigt p 352) begynder med Opstanden mod Spanien 1572 under Vilhelm af Ora-
niens Ledelse og Foreningen i Utrecht 1579 mellem de 7 Provinser Holland, Zee-
land, Utrecht, Geldern, Friesland, Groningen og Overijssel. Den nye Stat, de for-
enede Nederlandes Republik, hvis Forfatningsforhold senere ordnedes saaledes, at
den styredes af arvelige Statholdere under Huset Oranien sammen med en Fælles-
repræsentation, Generalstaterne, for de enkelte Provinser, der i øvrigt raadede over