Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
362 Holland. ralier. _ Hovedstaden Liége, særdeles smukt liggende paa Skraaningen af en Højde ved Ourthes Forening med Maas og paa begge Sider af denne, 167,700, med For- stæder 243,900 Indb., er en stærk Fæstning med langt fremskudte Forter og en af Evropas første Industribyer; den er Hovedsædet for Belgiens Jærnindustri, navnlig i Geværer og andre Vaaben, Kanonstøberiet er et af de største i Evropa; desuden har den Industri i Maskiner, Uld, Bomuld, Læder, Spejle og Krystal m. m. Sin store Betydning skylder Byen det rige Kuldistrikt, hvori den ligger — mange af Grubegangene strækker sig ind under Byen —, og som i øvrigt ogsaa har Over- flod paa Jærn og Zink. Paa Grund af sin Beliggenhed ved den sejlbare Maas og som Knudepunkt for mange Jærnbanelinjer indtager den ogsaa en fremragende Plads som Handelsby; af dens mange Læreanstalter nævnes det 1817 stiftede Uni- versitet med et Bibliotek paa c. 200,000 Bd. (1908—9 1670 studerende), Bjærg- værksskolen og den polytekniske Skole. Den gamle Bispeby med over 20 Kirker havde i Middelalderen, navnlig i det 14. Aarhundrede, da den havde flere Indbyg- gere end nu, stor Betydning og var kendt for sin frihedselskende, til Oprør let vakte Befolkning; den vigtigste Del af Byen med de fleste fremragende Bygninger ___ St Pauls Domkirken, Universitetet, Citadellet osv. — ligger Paa Flodens venstie Bred, paa højre Bred ligger Fabriks- og Arbejderkvartererne (Outremeuse); de ældre Dele af Byen har mest snævre Gader (dog vokser der ogsaa i den senere Tid nye smukke Kvarterer op), medens Forstæderne, der omgiver Byen som en Krans, er helt moderne i deres Anlæg. Nær ved Liége og ligeledes ved Maas ligger Seraing, 41 400 Indb., først anlagt 1816 af Brødrene Cockerill, med betydelig Jærnindustri og Stenkullejer; ved Maas desuden Herstal (Heristal), 22,900 Indb., og mod V. Hug, 14 500 Indb., ligeledes med Jærnindustri; den første, der omtrent er Forstad til Liége, er kendt som Pipin af Heristals Fødeby. 0. for Liége ved Vesdre ligger Verviers, 46,500 Indb., helt igennem en Fabriksby, særlig med Industri i Klæde, Uldgarn og Dampmaskiner; det samme gælder den nærliggende Dison, 11,400 Indb., mod S. ved Jærnbanen til Luxembourg ligger det berømte Badested Spa, 8100 Indb., i en smuk Egn; dets Stortid falder i det 18. Aarhundrede; yderst mod NV. i Provinsen Neerwinden, kendt fra Slagene 1693 og 1793. Paa Grænsen mellem Provinsen Liege og Preussen ligger det lille neutrale Distrikt Altenberg eller Mor esnet (c. 3 km*), der staar under fælles belgisk og preussisk Forvaltning. HOLLAND § 1. Historiske og politiske Forhold. Kongeriget Hollands eller Nederlandenes Historie som selvstændig Stat (se for øvrigt p 352) begynder med Opstanden mod Spanien 1572 under Vilhelm af Ora- niens Ledelse og Foreningen i Utrecht 1579 mellem de 7 Provinser Holland, Zee- land, Utrecht, Geldern, Friesland, Groningen og Overijssel. Den nye Stat, de for- enede Nederlandes Republik, hvis Forfatningsforhold senere ordnedes saaledes, at den styredes af arvelige Statholdere under Huset Oranien sammen med en Fælles- repræsentation, Generalstaterne, for de enkelte Provinser, der i øvrigt raadede over