Historiske og politiske Forhold. 3ß3
Fred X" ^liggeinder’ anefl?endleS SOm uafhæn&ig af Spanien ved den westfalske
hred 1648; tillige kom de saakaldte Generalitetslande, o: de sydlige Dele i Limburg
Rp hTki unt/grFlandern' hvilke St°d umiddeIb*rt under Generalstaterne til
Republiken. Under Uafhængighedskampen var det lykkedes Landet at gøre sig til
Herre over en stor Del af Kolonierne, der tilhørte det med Spanien forbundne
Portugal, og derved lagdes Grunden til den Stilling som Evropas første Sø- og
Pengesagl som Holland indtog i det 17. Aarhundrede, men i det næste Aarhun
drede maatte det vige Pladsen for England. I sine Stormagts Dage hævdede det
ogsaa en fremragende Plads i Kunst og Videnskab, navnlig som Hjemsted for den
nere Forskning. Overgangen til Monarkiet i Holland, i hvis Forfatningsforhold der
havde været en hyppig Svingning mellem de republikanske og monarkiske Prin-
cipper, forberedtes ved Begivenhederne under Napoleonstiden; efter først fra 1795
louk'L dpn ^ataviskfe ReP<Mik, oprettedes Kongeriget 1806 under
Loms Napoleons Broder, og fra 1810 indlemmedes Landet i Frankrig; 1813 efter
Napoleons Nederlag proklamerede det sig som Kongerige under Vilhelm I af Ora-
Hnd P f 1 “lsI{kkede ForsøS Paa at forene Holland og Belgien beholdt Hol-
land Provinsen Limburg 0. for Maas samt Maastricht, medens Provinsen Luxem-
bourg deltes 1839, saaledes at den vestlige Del blev lagt til Belgien, og den østlige
Del blev en selvstændig Stat, der indtil 1890 var i Personalunion med Hol
land. Siden den lid har Landet ikke undergaaet Forandringer. Trods sin ringe
1 °Ua"d *tadlg baade 1 materiel og aandelig Henseende en be-
? m \ P a.dS b andt Evr°Pas Stater> særlig skader det sine udstrakte Kolo-
lalbesiddelser, der i Størrelse og Folkemængde er de betydeligste næst Englands
og Frankrigs og er over 60 Gange større end Moderlandet, den store private Vel-
stand, der findes hos Befolkningen, ligesom de ogsaa har bragt Staten store Ind-
tægter; rigtignok har Kolonierne i de sidste Aar kostet Regeringen ikke saa ringe
Holland ligger mellem 50 o 45’ og 53 o 30’ n. Br. og mellem 3 ° 20’ o« 7 o 30’
0. L, den største Længde fra V. til 0. er c. 200, fra N. til S. c. 300 km Kystlinien
beregnes til c. 825 km. Arealet er 34,200 km* deri dog ikke medregnet Zuider Zee
og Watten, c. 5300 km* og den hollandske Del af Dollartbugten, c. 100 km-' (offi-
cielt angives Arealet med Zuider Zee, Watten og Dollartbugten til c. 40.000 W.
Kolonial besiddelserne er i Amerika: Surinam, c.
5finnn°T° Jndb \°g CuraQa0 (Cura?ao> Bonnaire og Aruba)’ c. mip mea
it n ! b2; 1 Pen: det nederlandske lndi™> bestaaende af 1) Java med Madur
131.500 km2 med c. 30,098,000 Indb.,
seine), nemhg Sumatra, Rio Lingaøerne, Banka, Billiton, Borneo, Celebes, Bali,
iinor, Molukkerne, i alt, naar Besiddelserne paa Ny-Guinea regnes med, 1,783,900
km med 7,859,400 Indb.; saaledes er Kolonierne i alt c. 2,045.600 km* med c
•38,i Mill. Indb.
Befolkningen var 31. Dec. 1909 5,857,900 , Dec. 1912 6,114,300, c. 185 paa
km , altsaa med en relativ Befolkning, der kommer nærmest Belgiens, men Tæt-
heden er højst ulige; størst er den mod V. i de fede Marskegne, idet Nord- og Syd-
holland har henholdsvis 414 og 489 paa 1 km* medens den tager af mod 0. og N
hvor Hede- og Mosestrækningerne findes; mindst er den i Drenthe, der kun har
7° .Paa 1 km2- Ovenjssel har 119, Brabant 127, Geldern 130 og Friesland 111. Be-
o ningen er tiltaget meget i det 19. Aarhundrede, idet Fødslernes Antal stærkt
<i>Q^SQ1FQoJ!0dSfaldeneS (i de Senere Aar med 80~W00, 1909 var Tallet 90,483
1011 8b,383); 1830 var Indbyggerantallet 2,613,500, 1850 3.057,000, 1870 3 580 000
1900 5,104,000. Udvandringen er, især naar der tages Hensyn til de store
129,100 km2 med
1100 km2 med c.
'g 2) Buitenbezittingen (Udenomsbesiddel-