364
Holland.
Kolonier, ringe og overgaas af Indvandringen, der finder Sted fra Nabolandene,
navnlig fra Tyskland, 1909 udvandrede c. 2900, 1911 2600. Bybefolkningen
udgør over 1/s og er især betydelig i Kystdistrikterne.
Hvad Nationalitet angaar, maa Folket siges at danne en Enhed, da næsten
alle, skønt delte efter flere Hoveddialekter, hører til den nedretyske Gren af Ger-
manerne. Man regner c. 71 % Hollændere, mest i Provinserne Holland, Zeeland,.
Utrecht og Geldern, 14 % Frisere, der har holdt sig mest ublandede i Friesland,
Groningen, Drenthe og Overijssel, 13 % Flamlændere i Nordbrabant og Limburg,
2 % Tyske i Limburg og de større Byer; officielt opgives for 1909 5,788,200 Neder-
lændere (Hollændere, Frisere og Flamlændere), 37,500 Tyske, 18,300 Belgiere for-
uden nogle Tusinde af andre Nationaliteter. De dannede Klasser taler mest hol-
landsk, ogsaa tysk og fransk (i det hele staar Sprogundervisningen højt). For øvrigt
holder Folket, navnlig paa Landet, fastere ved gamle Sæder, baade i Levemaade
og Klædedragt, end i mange andre Lande. — I religiøs Henseende hersker der
derimod ikke Enhed, noget, der i den sidste Tid har haft stor Betydning under de
heftige Forfatningskampe. Flertallet hører dog til den reformerte Kirke; 1909 taltes
3,334,500 Protestanter (Reformerte) og 2,063,100 Katolikker (under en Ærkebiskop
i Utrecht og 4 Biskopper); helt reformert er de nordlige Provinser, helt katolske er
Nordbrabant, Limburg og det sydlige af Geldern, medens de midterste og vestlige
Provinser er blandede; Katolikkerne er i Fremgang. For øvrigt hersker der fuld-
stændig Trosfrihed, og fra Republikkens Tid, da der var megen Tolerance, findes,
der en Mængde kristne Sekter (som Jansenister, Mennoniter, Remonstranter, apo-
stoliske Kristne, Herrnhuter m. fl.) og Jøder, af hvilke sidste der 1909 var 106,400.
og som fortrinsvis findes i Nord- og Sydholland. — Skolevæsenet er meget godt,
og Almuens Oplysning staar højt, skønt der paa Landet endnu hersker en Del
Uvidenhed; Antallet af Rekrutter, der hverken kan læse eller skrive, er stadig
i Nedgang, 1865 var det over 18 %, 1880 11,5, 1909 1,4 % og 1911 0,g %; 1909 var
der i alt 5363 Folkeskoler; der er Skoletvang. For den højere Undervisning sørger
Gymnasier, Progymnasier, tekniske Skoler, protestantiske og katolske Seminarier
osv., saml 4 Universiteter i Leyden, Utrecht, Groningen og Amsterdam, det sidste
er frit, dog med Statsunderstøttelse; desuden er der en Polyteknisk Skole i Delft,
et Militærakademi i Breda, et Marineinstitut i Willemsoord ved Helder, et Kunst-
akademi i Amsterdam m. m. Saavel lavere som højere Statsskoler er konfessionslose.
Næringsveje. Landbruget har særlige Vanskeligheder at kæmpe med. da
Beboerne saa at sige først maa fravriste Havet den Jord, de skal dyrke; indtil 1864
opgjorde man det Land, der siden det 15. Aarhundrede var indvundet ved Ind-
digning, Tørlægning af Søer osv., til c. 3850 km2, og Arbejdet fortsættes stadigt,
navnlig har Provinsen Zeeland laget betydeligt til i Areal; medens den endnu for
nogle Aar siden anførtes til c. 1800 km2, angives den nu til henved 2750 km2; paa
den anden Side tabes der ogsaa ideligt Land; del er siden det 12. Aarhundrede be-
regnet til over 9000 km2 (ved Kysten c. 1500, ved Zuider Zee 4800, ved Rhinen
2300 og ved Dollart 300). Landbruget staar i det hele temmelig højt, 0111 det end
ikke kan maale sig med Belgiens. Med et rundt Tal regnes der at gaa 60 % paa
Geesten og 40 % paa Marsken; af det samlede Areal er c. 73 % produktiv, nemlig
c. 27 % Agerland, 38 % Enge og Græsgange og henved 8 % Skov, det øvrige er
Hede- og Mosestrækninger foruden Floder og Kanaler. Agerbruget, der be-
skæftiger c. V2 Mill, af Befolkningen, drives med stor Omhu; der dyrkes Korn —
Hvede særlig i Sydholland og Zeeland, Rug i Overijssel, Nordbrabant, Limburg og
Geldern, Byg i Friesland og Groningen —, Boghvede, Kartofler, Sukkerroer (især
i Brabant, Sydholland, Zeeland og Geldern), Krap (paa Maas- og Scheldeøerne),.