372
Holland.
4. Nordbrabant, 3 Arrondissementer, Landets største Provins, 0. for den for-
rige, i øvrigt begrænset mod N. og NØ. af Maas, mod 0. af Provinsen Limburg, mod
S. af Belgien. Den nordlige Halvdel er frugtbar, hvorimod Landet mod 0. og S. er
opfyldt af Sump- og Hedestrækninger (Peelsumpene og Campinen). Provinsen har
livlig Industri. — Hovedstaden er Hertogenbosch (Herzogenbusch) eller forkortet
’s Bosch (Bois-le-Duc; Navnet har den faatt, fordi Hertug Gottfried af Brabant gav
Byen Stadsrettigheder 1184), liggende ved Dommels og Aas Forening samt Zuid-
Willemskanalen, 36,000 Indb., med betydelig Industri i Lærred, Møbler ni. m.; de
tidligere Fæstningsværker er nedlagte (1874) saavel her som ved de andre Byer i
Provinsen. Vestligere ligger Tilburg, 53,500 Indb., med Industri i Uldvarer og Klæde;
Oosterhout, c. 12,900 Indb., med Industri i Lervarer; Breda ved Mark, 27,500 Indb.,
med Industri i Lid (Tæpper og lapeter); Bergen op Zoom ved Oosterschelde, c.
15,000 Indb., kendt for sine Anchiovis.
5. Limburg, 2 Arrondissementer, gennemstrømmet af Maas, er i sin sydlige
mellem Belgien og Rhinprovinsen indesluttede Del et tæt befolket Industridistrikt,
mod N. er den temmelig ufrugtbar og øde; den endelige Deling mellem hollandsk
og belgisk Limburg foregik 1839. — Ved Maas’ venstre Bred ligger Hovedstaden
Maastricht (Romernes 1 rajectum ad Mosam), 38,600 Indb., regelmæssig bygget med
betydelig Industri, især i Læder, Glas, Krystal, Porcellæn og Lervarer; de tidligere
stærke Fæstningsværker er nu sløjfede; ved en Bro staar Byen i Forbindelse med
den lige overfor liggende Forstad Wijk. S. for Maastricht strækker sig ned ad til
Liége, c. 18 km, de store Sandstensbrud i St. Pietersberg; Gallerierne danner en
sand Labyrint af Gange. Mod N. ved Maas’ højre Bred og dens Forening med Roer
ligger Roermond, c. 14,000 Indb., med betydelig Industri, nordligere ved Floden
Venlo, 17,400 Indb., ligeledes Industriby og vigtig Grænsestation for Jærnbanetrafi-
ken; ogsaa her er Fæstningsværkerne nedlagte.
6. Utrecht, 2 Arrondissementer, en godt befolket Provins mellem Zuider Zee
og Lek. — Ved krumme Rhin, hvor den deler sig i jgamle Rhin og Vecht, ligger i
smukke Omgivelser den stærkt befæstede Hovedstad Utrecht, 122,900 Indb., en af
Hollands ældste Byer (Romernes Trajectum ad Rhenum, det senere Wiltaburg),
allerede tidlig berømt for sine Kirker; paa en Maade var den den nederlandske Re-
publiks Hovedstad i Begyndelsen, her sluttedes Unionen 1579, og her samledes
Generalstaterne til 1593 (Fredslutning 1713). Byen, der gennemskæres af 2 Hoved-
kanaler, Oude- og Nieuwe Gracht, har flere interessante Bygninger, deriblandt Raad-
huset og den gamle Domkirke med et 103 m højt Taarn, og betydelig Industri,
navnlig i Uld, Klæde, Silke og Fløjl, og Handel (Smør og Ost); særlig Betydning har
den ved sit 1636 stiftede Universitet med betydelige Samlinger (aarlig over 1000
Stud.); Utrecht er Jansenisternes Hovedsæde. Mod 0. ligger Zeist, med en Herrn-
huterkoloni, ved Rhinen, hvor den deler sig i krumme Rhin og Lek, Wijk (bij Duur-
stede), c. 3000 Indb., i Middelalderen en vigtig Handelsby, NØ. for Utrecht ved Eem
Arnersfoort, 24,200 Indb., med Industri i Tobak og Bomuld; Olden Barnevelds Fødeby.
7. Geldern (Gelderland), 4 Arrondissementer, mellem Zuider Zee, Maas og
Ijssel, mod 0. strækkende sig 0. for Ijssel til den preussiske Grænse; Provinsen
deles ved Rhinen og Ijssel i tre væsentlig forskellige Dele, idet Marsklandet mod S.
(Øen Betuwe mellem Waal og Lek) og det bakkede Landskab ved Ijssel og 0. for
denne Flod er frugtbare, medens det nordlige Landskab Velurne V. for Ijssel bestaar
af øde Hedestrækninger. Hovedstaden er Arnhem (Arnheim) ved Rhinen, 64,800
Indb. (Halvd. Katolikker), med Industri, især i Papir, Tobak og Bomuld, og betydelig
Handel; Byen, der ligger ved Sydaffaldet af de veluwiske Højder, er smukt bygget
og meget forskønnet i den senere Tid, de tidligere Fæstningsværker er forvandlede