Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Stedbeskrivelse. 373 til Spadseregange; Omegnen er særdeles smuk, opfyldt af Haver og Villaer, de rige ollænderes Yndlmgsopholdssted om Sommeren. Mod S. ved Waals højre Bred ijmegen Uxsk S g miveg en], 58,400 Indb., Grænsefæstning, med Industri især ioVon T m \ (Fredslutning 1678). I Betuwe ved højre Waalbred ligger Tiel, 10,600 Indb., med Industri i Lærred og Uld og Kornhandel. Fra Arnhem fører mPdeTndn?-m°p °nr ForeninS med Ijssel, c. 19,000 Indb. med Industri i Papir, Olie, Læder osv. og Tømmerhandel, mod NV. ved Jærnbanen over Veluwe ligger den velhavende Flække Apeldoorn, 38,500 Indb., med Panir- Tn/ L 1 NærJed®n det k§L Lystslot het Loo; mod N. Nijkerk, c. 8000 Indb., med Tobaksavl ved Zuider Zee Havnen Harderwijk, c. 7500 Indb., Samlingssted for de østindiske Rekrutter. e 8. Overijssel (o: hinsides Ijssel), 3 Arrondissementer, NØ. for den forrige mel- lem Zuider Zee, Ijssel og den preussiske Grænse, er mod 0. og N. tyndt befolket med store Mosestrækninger, medens den sydøstlige Del (Twenthe) er et bedre be- folket Industndistnkt De største Byer ligger i Ijsseldalen. — Hovedstaden er Zwolle ed Zwarte Water, 33,700 Indb., med Industri (Jærnstøberi) og Handel med Korn Kvæg, Smør og Fisk; i det tidligere Kloster paa Agnetenberg levede Thomas a mpis i eet 15. Aarhundrede; mod NV. ved Ijssel ligger Kampen, c. 20,000 Indb La*Ser£1Skeri °* Skit*sfart paa Zuider Zee; mod S. ved Ijssel Deventer, 28,600 Indb. med Tæppevæverier, Jærnstøberier, Tobaksindustri og Skibsbyggeri- Byen er kendt over hele Holland for sine Honningkager. Nær ved den preussiske Grænse Hengeloo, 22,000 Indb., med Industri (Væverier, Farverier) og Jærnbane værksteder, og Enschede, 35,500 Indb., Hovedsæder for Traad- og Bomuldsindustri ligesom Almelo mod NV., c. 4000 Indb. 9- Drenthe, 1 Arrondissement, N. for den forrige, mellem Zuider Zee og den preussiske Grænse, er den daarligst befolkede Provins, rig paa Heder og Tørvemoser- ra den noget højere liggende midterste Del strømmer de smaa Vandløb til alle Sider; Provinsen har mange Kæmpegrave. Drenthe frigjorde sig samtidig med de 7 Pmv!n\SeLHil11 Faa GrUnd af Sin ringere BetYdning ikke nogen selvstændig . . , Hovedstaden er Assen ved Smilderkanalen, c. 13,900 Indb., med Korn- landel og Tørveindustri. Mod S. ligger Meppel, c. 11,000 Indb., med Industri og Smør- og Torvehandel, mod 0. Emmen, 31,100 Indb. 0 ’°’ Friesla->. 3 Arrondissementer, NV. for den forrige, ved Zuider Zee og J. k f ’n61'/6?'“’“80“1’'16 fru«tbar °« g°dt skikket til Agerbrug og Kvægavl- del godt befolkede Land er kendt for sin Velstand; Indbyggerne hængt fast ved de gamle Skikke og Nationaldragter. - Hovedstaden er Leeuwarden, liggende ved ere kanaler, 37,900 Indb., Frisernes gamle Hovedstad, med Industri, især i Vogne og Sølv- og Guldarbejder, samt betydelig Handel med Korn, Smør, Kvæg osv • blandt 40M 1ndghn‘nge'/Hln7!ier, Sig, det smukke Raadhus- Mod NØ. ligger Doüum. c. I "k.' .Handel; den hell'ge Bomfacius myrdedes her 755; mod V. Frane- ker, 7400 Indb., hvis Universitet ophævedes 1811; mod S. Sneet, c. 13 000 Indb Omsens største Smør- og Ostemarked. Ved Zuider Zee ligger Harlingen, 10,500 o J H cT* ^.etydellg Hande! paa England med Landbrugsprodukter, især Smør og Ost; de Standsninger i Handelen, som af og til foraarsagedes ved den gamle Havns i sanding, er nu ophørte efter Anlæget af en ny Havn 1870—71. Sydligere ved Kv- sten hgger de smaa for deres særegne Skikke og Dragter kendte Byer Hindeloopen og Molkwerum; Stavoren, tidligere de frisiske Kongers Residens og en vigtig By i anseforbundet, er nu ubetydelig, dens Havn er tilsandet. Til Provinsen hører Øerne Ameland, med betydelig Fiskeri, og Schiermonnikoog. 11. Groningen, 3 Arrondissementer, den nordøstligste Provins ved Nordsøen