374
Luxembourg.
og Dollartbugten; dens Natur er omtrent som den forriges, dog findes mod S. og
0. en Del Heder og Moser; den er godt befolket, og Indbyggerne er kendte for deres
Velstand. — Hovedstaden er Groningen ved Hunse (Drentsche Diep, Reitdiep),
78,300 Indb., en velhavende By med Skibsfart og betydelig Handel med Agerbrugs-
og Kvægavlsprodukter; den har flere smukke Bygninger, som den gotiske St. Mar-
tinskirke, et 1614 stiftet Universitet og et kendt Døvstummeinstitut; Fæstningsvær-
kerne er sløjfede, dens Udhavn ved Emsmundingen er Delfzijl. Mod 0. ligger Win-
schoten, 11,300 Indb., kendt fra den store Mosebrand 1833.
Storhertugdømmet Luxembourg ved Belgiens sydøstlige Hjørne, for øvrigt inde-
sluttet af Rhinprovinsen samt tysk og fransk Lothringen, er i sin nuværende Skik-
kelse kun den østlige Halvdel af det tidligere Hertugdømme Luxembourg, som hørte
til de øslerriske Nederlande; 1815 blev Landet, skønt det var en Provins af det
nylig oprettede Kongerige Nederlandene, indlemmet i det tyske Forbund, 1839 deltes
det, saaledes at den større vestlige Del lagdes til Belgien, medens den østlige Del
vedblev at høre til det tyske Forbund, men under Hollands Herredømme; 1866 ud-
skiltes det af det tyske Forbund, og næste Aar erklæredes Storhertugdømmet for en
uafhængig og neutral Stat, der kun ved Personalunion var forenet med Holland
indtil 1890, da det gik over til den nassauske Linje af Huset Oranien; efter Mands-
linjens Uddøen 1912 gik Storhertugværdigheden over til Spindesiden (Storhertug-
inde Marie). Det lille Rige staar i mange af sine Interesser nær ved Tyskland,
navnlig i kommerciel Henseende, da det hører til den tyske Toldforening.
Luxembourg er 2600 km2 med 259,900 Indb. (1910), c. 100 paa 1 km2. Befolk-
ningen er overvejende tysk: 1910 var der c. 4000 Belgiere, 2100 Franske og 10,100
Italienre; det franske Sprog er dog baade det officielle og alle de dannedes Sprog,
særlig i Byerne. Religionen er den katolske (c. 4000 Protestanter og 1300 Jøder).
Landet, der hører til Ardennerne og Eifel og genneinsttrømmes af Moselles Bifloder
— mod 0. begrænses det af selve Moselle samt Bifloden Sauer med Our —, er
gennemgaaende frugtbart; henved 50 % af Landet er Ager- og Haveland: der dyrkes
Kornsorter, Hør, Hamp, Raps, Sukkerroer, Frugt og Vin i Moselles og Sauers Dale;
over 29 % er dækket med Skove (Eg), der giver fortrinligt Garverbark; henved 16 %
er Græsgange, og Kvægavlen er ved Siden af Agerbruget en vigtig Næringsvej; af
Mineralier er der især Jærnerts mod S., hvilket dels forarbejdes i Landet, hvor-
for der maa indføres Kul. dels udføres. I Industri staar Garverierne og Læder-
industrien højest, desuden nævnes Fajance- og Uldindustrien; Jærnbanenettet er
forholdsvis betydeligt, 1911: 525 km Jærnbane-, 701 km Telegraflinjer.
Efter Forfatningen af 1848, revideret 1856 og 1868, hører Landet til de
konstitutionelle Stater; Storhertuginden, der repræsenteres af en Præsident, deler
den lovgivende Magt med et Deputeretkammer paa 53 MedL, valgte umiddelbart
paa 6 Aar, Halvdelen fornys hvert tredje Aar, Valgret og Valgbarhed indtræder med
det 25. Aar; øverste Domstol er Højesteret i Luxembourg. Finanstilstanden
er god, navnlig efter Udtrædelsen af det tyske Forbund, og Budgettet viser et be-
tydeligt aarligt Overskud; 1909 var Indtægterne c. 16,93, Udgifterne 15,46 Mill. Frs.,
Gælden, som væsentlig skyldes de paa Grund af Jærnbaneanlægene optagne Laan,
var 1912 c. 12 Mill. Frs. Hæren bestaar af et Kompagni Gensdarmer, c. 155 Md.,
og 1 Komp. Frivillige, der skal kunne tælle indtil c. 250 Md. Landet inddeles i 3
Distrikter: Luxembourg, Diekirch og Grevenmacher, atter delte i 12 Kommuner.
Hovedstaden er den ved Alzette smukt liggende Luxembourg (egentlig Lützel-
burg, □ : lille Borg), 20,800 Indb., som indtil 1867 var tysk Forbundsfæstning; de