Luxembourg. Tyskland.
375
meget stærke Fæstningsværker, hvis Anlæg begyndte for over 5 Aarhundreder siden,
og som til Dels var udhugne i Klippen, er nu sløjfede; Byen, der bestaar af den
ældre, højt liggende øvre By, og den af de 3 Forstæder dannede nedre By dybt
nede i Dalen, har betydelig Industri, navnlig i Læder. Mod NØ. ved Sauer ligger
Echternach, c. 4300 Indb., et kendt Varfartsted, hvor den mærkelige „Springer-
procession“ (hoppende Pilegrimme) finder Sted ved Pinsetid. Højere oppe ved Sauer
ligger Esch, med Klædefabrikker og Jærnværker.
TYSKLAND
§ 1. Historiske og politiske Forhold.
Det tyske Rige tager sin Begyndelse fra Opløsningen af Karl den Stores Rige
ved Forliget i Verdun 843. Den Gang var det dog hovedsagelig indskrænket til Lan-
det mellem Rhinen og Saale og et ved indre Stridigheder og Kampe med Naboerne
svagt Rige, først i det 10. Aarhundrede under det sachsiske Kongehus tiltager det i
Styrke og udvider sig, særlig mod 0. over Saale og Elben; og hvor store Foran-
dringer Landets .Grænser end er undergaaede i Tidernes Løb, er dog Udvidelsen
stadig væsentlig gaaet i denne Retning, medens det er blevet indskrænket mod S. og
V. Særlig maa dog mindes om Forbindelsen med Italien, som begyndte under det
sachsiske Hus ved Oprettelsen af det hellige romerske Rige af den tyske Nation og
varede til Hohenstaufernes Fald midt i det 13. Aarhundrede (af Navn bestod det lige
op til 1806), en Forbindelse, som dog kun bidrog til at svække Rigets Kraft og split-
tede det i det Indre. Riget var efter Hohenstaufernes Fald opløst i en Mængde
Fyrstendømmer, Ridderskaber, Stæder og Stadsforbund, og hvorvel det atter fik et
Overhoved i Huset Habsburg, som med sine Familiebesiddelser forøgede Landom-
raadet og hævdede Tyskland en Stormagts Stilling, var dog Sammenholdet ikke
stort, uagtet det i det 15. og Begyndelsen af det 16. Aarhundrede ikke manglede paa
Bestræbelser i denne Retning (Inddelingen af Riget i 10 Kredse og Rigskammer-
rettens Oprettelse). Dertil kom. de religiøse Stridigheder, der delte Tyskland i en
protestantisk og katolsk Halvdel, og ved den westfalske Fred, da den ødelæggende
Trediveaarskrig endte, var Tysklands Stormagtsstilling for lange Tider tilintetgjort.
Riget var splittet i et Utal af større og mindre Stater, idet der paa den permanente
Rigsdag i Regensburg var repræsenteret c. 240 Rigsfyrster og 50 frie Rigsstæder; der-
til kom c. 1500 Rigsriddere, som for en stor Del kun af Navn stod under den med
ringe Myndighed udstyrede Kejser, for hvem al Overledelse blev en Umulighed, da
Staterne kun kivedes om deres Særinteresser og ikke havde den mindste Følelse
for Sammenhold. Men under denne Rigets afmægtige Tilstand lykkedes det imidler-
tid Preussen i det 17. og 18. Aarhundrede at arbejde sig op til en betydelig Stilling;
ved Revolutionstiden stod Preussen i Magt sideordnet med Østerrig, og under stadig
Benyttelse af sin hensynsløse Politik har det haft Held til i det 19. Aarhundrede at
blive Tysklands mægtigste Stat og regenerere det tyske Rige. Foreløbig bragte dog
Napoleonstiden kun Nederlag; det gamle tyske Rige opløstes 1806, den tyske Kejser
kaldte sig Kejser af Østerrig,. og Tyskland blev til det tyske Rhinforbund under
Napoleons Beskyttelse, baade Preussen og Østerrig laa for den franske Kejsers Fød-
der, og de nuværende tyske Stater af Middelstørrelse skylder ham deres Tilværelse.
I det nye tyske Forbund, saaledes som det fremgik af Wienerkongressen, var der