376
Tyskland.
kun 39 Stater (efterhånden, indtil 1866, indskrænket til 29) med Preussen og Øster-
rig som sideordnede Rivaler til Førerstillingen; i Stedet for den tidligere Rigsdag
traadte Forbundsdagen i Frankfurt am Main under Østerngs Præsidium; til or-
bundet hørte alle tyske Stater, desuden tiltraadte Kongerne af England, Holland og
Danmark det for Hannover, Luxembourg og Holsten med Lauenburg. Om Enhe i
Staten var der egentlig ikke Tale, da de enkelte Stater fremfor alt hævdede Suveræ-
nitetsprincippet; Begyndelsen til en stærkere Sammenslutning, i alt Fald hvad de
økonomiske Interesser angaar, blev gjort ved Oprettelsen af den tyske Told forening,
der udgik fra Preussen 1819 og fra 1834 under sit nuværende Navn udstraktes til de
sydtyske Stater; det tog dog lang Tid at samle alle i den, Hannover f Eks. ind-
traadte først 1851, Mecklenburg 1868, Hamburg og Altona 1888. Forsøget 1848 aO
paa virkelig at gennemføre Tysklands Enhed strandede aldeles, navnlig paa Grund
af Østerrigs Skinsyge. Men Preussen hvilede ikke, den stærke Splittelse mellem
Østerrig-Ungarns Folkeelementer, der navnlig havde vist sig efter 1848, svækkede
dette Riges Stilling i det tyske Forbund, og endelig førte det spændte Forhold, for-
øget ved Uenigheden om de i Fællesskab erobrede Hertugdømmer Slesvig og Hol-
sten, til Forbundets Opløsning og den kortvarige Krig 1866, hvorved Østerng ude-
lukkedes af Forbundet og maatte anerkende den nye Ordning, ifølge hvilken 1 reus-
sen kom i Spidsen for et af 22 Stater bestaaende nordtysk Forbund med en langt
stærkere Centralisation end tidligere; tillige udvidedes Preussen enormt ved Ind-
dragelsen af Slesvig, Holsten med Lauenburg, Hannover, Kurhessen, Nassau og
Frankfurt. Samtidig sluttede Preussen Forsvarsforbund med de sydtyske Stater.
Endelig førte Krigen med Frankrig 1870-71 Preussen til dets Maal: Tysklands
Enhed under dets Overherredømme; i Efteraaret 1870 traadte de sydtyske Sta er
ind i Forbundet, og Jan. 1871 oprettedes det tyske Kejserrige med Preussens Konge
som Kejser. Riget omfatter nu alle tyske Stater undtagen de tysk-østerrigske Lande,
Luxembourg og Liechtenstein, derimod er det udstrakt over de preussiske Provin-
ser Posen, Vest- og Ostpreussen, der tidligere ikke hørte til Forbundet, samt det fra
Frankrig erobrede Elsass-Lothringen, hvilket Land dog ikke er en selvstændig Stat,
men som „Rigsland“ staar umiddelbart under Rigsregeringen; i øvrigt bestaar Riget
af 25 Stater, nemlig 4 Kongeriger, 6 Storhertugdømmer, 5 Hertugdømmer, 7 Fyrsten-
dømmer og 3 Fristæder. Tyskland er nu en af Evropas mægtigste Stater, i Størrelse
den tredje i Folkemængde den anden, og den Hindring for materiel Fremgang, der
laa i den tidligere Splittelse, er ryddet af Vejen: foreløbig har det dog brugt det meste
af sine Kræfter til under Preussens Hegemoni at udvikle sig til Evropas største Mi i-
tærstat Hvad de sidste Aars Kolonialforsøg skal føre til, om Tyskland har Evne til
at danne et Kolonirige, og hvilken Værdi det vil faa for Staten, maa Tiden vise.
Men disse og mange andre Spørgsmaal vil vel finde deres Løsning i den i 1914 ud-
brudte Stormagtskrig.
Tyskland ligger mellem c. 47 » 16’ og 53 o 54’ n. Br. og mellem 5 o 52 og 22 53
ø. L.- fra det sydligste Punkt i Bayern til Slesvigs Nordgrænse er der c. 830 km, ti
Nordøstspidsen af Preussen c. 950 km, fra det vestligste Punkt i Rhinprovinsen til
det østligste Punkt i Ostpreussen er der c. 1180 km. Den ydre Grænselinje angnes
til c. 7440 km (uden Øer), deraf er Grænsen mod Nordsøen c. 640. Danmark 90,
Østersøen 1B05, Rusland 1310, Østerrig 2160, Bodensøen 145, Schweiz 300, Frank-
rig 405 Luxembourg 175, Belgien 90 og Holland 520, Arealet er 540,800 km2 den
ikke medregnet Lagunerne og Kystvandene ved Nord- og Østersøen (c. 3450 M
samt Tysklands Andel i Bodensøen (c. 300 W).
Kolonialbesiddelserne er i Avstralien: Tysk Ny-Guinea med Bis-
marcksarkipelaget og Salomonsøerne, Carolinerne, Marianeme og Palauøerne, samt