Historiske og politiske Forhold.
377
Samoaøerne, tilsammen c. 245,000 km2 med over 630,000 Indb.; i Asien: Territoriet
Kiautsjau, c. 550 km- med c. 192,000 Indb. (1911); i Afrika: Togoland, Kamerun,
Tysk Sydvestafrika og Tysk Østafrika, tilsammen 2,707,300 km2 med 11,142,000
Indb.; alle Kolonierne er altsaa c. 2,952,800 km2 med c. 11,960,000 Indb.
Befolkningen udgjorde Dec. 1910 64,926,000, c. 120 paa 1 km* (1913 vur-
deredes den til 66,835,000), og Tætheden staar saaledes kun tilbage for Belgiens.
Hollands, Storbritanniens og Italiens. Men der er betydelig Forskel paa Tætheden i
de enkelte Lande, den varierer mellem 36 paa 1 km2, i Mecklenburg-Strelitz, og 320,
i Sachsen, og gaar man mere i Enkeltheder, er Modsætningerne endnu grellere. Lige-
som i andre Lande er det stadig Industridistrikterne, der tager til, og Agerbrugs-
egnene, der tager af. Tyndt befolket er det nordtyske Lavland (det pom-
merske og mecklenbugske Søplateau, Lüneburger Heide, Midten af Slesvig og Hol-
sten, Hedeegnene i Oldenburg og Ostfriesland); naar undtages Egnene om Flod-
mundingerne, har det gennemsnitlig 50—75 paa 1 km2, i Spreewald og Fläming
synker Tallet endnu yderligere. Et andet tyndt befolket Distrikt strækker sig fra
Alpernes Nordfod mod NV. gennem Bayern, Franken, Hessen og Sauerland til den
hollandske Grænse, hvor det støder sammen med det førstnævnte tyndt befolkede
Strøg; S. for Donau er Tætheden under 75, i Münchens Omegn synker den endog
til under 50, i Franken og Hessen er den 50—75 paa 1 km* Til disse to tyndt be-
folkede Egne svarer to tæt befolkede; den ene strækker sig langs Nordranden
af de ni ellem tyske Bjærge fra Øvreschlesien til Westfalen, mange Steder
findes 200 og derover paa 1 km^; den anden er Neckar- og Bhindalen samt Saar-
bceknet med 200, ja endog 3 å 400; ved Nordranden af de rhinske Skiferbjærge sti-
ger Tallet endda til 400 og derover, sluttende sig til de tæt befolkede belgiske Egne.
Befolkningen er vokset betydelig især i det 19. Aarhundrede, efter Trediveaarskrigen
havde Riget inden for de nuværende Grænser c. 6 Mill., 1816 c. 24,8, 1831 c. 35
Mill, (henholdsvis c. 47 og 66 paa 1 km2), 1875—80 steg Befolkningen med c. 2^2
Mill. (c. 1,14 % aarlig), 1880 var der c. 45,2, 1890 49,4 og 1900 60,64; * de senere
Aar har Tilvæksten været c. 1,5 % aarlig; Udvandringen har i det 19. Aar-
hundrede været ret betydelig; i Aarene 1820—80 beløb den sig til c. 4 Mill., fra
dette sidste Aar steg den meget stærkt og kulminerede i 1881 (man maa her er-
indre den stærke Udvandring fra Elsass-Lothringen og fra Nordslesvig), da der ud-
vandrede c. 220,000, men derefter sank den betydeligt og er efter en kortvarig Op-
gang i Begyndelsen af 1890’erne stadig gaaet ned; 1907 udvandrede c. 31,600, 1911
c. 22,500; de fleste, c. 90 %, udvandrer til de nordamerikanske Fristater, desuden til
Brasilien, Argentina, Avstralien, Kaplandet, Storbritannien og Nabostaterne. Ind-
vandringen er i Forhold til disse Tal ubetydelig, og den store Tilvækst skyldes
saaledes udelukkende Fødslernes Overvægt over Dødsfaldene, i de sidste Aar fødes
over 8 å 900,000 mere, end der dør; størst er vel Tilvæksten i Preussens gamle Pro-
vinser og Rhinlandene; for øvrigt begynder man ogsaa i Tyskland i den allersidste
lid at mærke den Aftagen i børnerige Ægteskaber, som man kender fra andre
Lande, navnlig Frankrig. Den betydelige Bybefolkning er langt over Halv-
delen af den hele Befolkning (1900 c. 54 %), naar alle Byer paa over 2000 regnes
med, i Preussen regnedes 1905 endog 58,7 %, i Sachsen, Westfalen og Rhinpro-
vinsen er der langt over de tre Femtedele. Medens der i 1900 var 33 Byer paa over
100,000, var der 1910 48, og c. 50 havde 50—100,000; af Byer paa over 10,000 var
der i alt c. 560.
Efter Nationaliteten er c. 92 % Tyske, de øvrige er Slaver (navnlig Po-
lakker), c. 6 %, Lithauer, Franske og Danske; 1905 var der c. 55,8 Mill. Tyske, hen-
ved 3,6 Mill. Polakker, i Schlesien, Posen, Vest- og Ostpreussen (desuden spredte