378
Tyskland.
dels som Landarbejdere, dels som Fabriksarbejdere, de sidste især i Rhinlandene),
115,000 Lithauer, i Ostpreussen, 100,000 Vender, i Lausitz, 115,000 Czecher, i Schle-
sien, 240,000 Franske og Valloner, i Elsass-Lothringen og Rhinprovinsen, og
150,000 Danske i det nordlige Slesvig samt c. 85,000 Hollændere, mod NV., og
70,000 Italienere (især Arbejdere). — Hvad Religionen angaar, er Tyskland
stærkt blandet; 1910 taltes 39,991,400 Protestanter (61,6 %), 23,821,500 Katolikker
(36,7 %), der tager mere end Protestanterne, og 615,000 Jøder (1 %), de reste-
rende var Sekterere eller uden Angivelse. Overvejende katolsk er Bayern, Baden,
Elsass-Lothringen: paa de frankiske Terrasser og i Neckarlandet er den protestan-
tiske, i Mainlandet og lige op til Fulda den katolske Kirke i Overvægt. Det nord-
lige Baden, Hessen-Darmstadt og Pfalz er overvejende protestantiske, hvorimod
den nordligere Rhindal og ligeledes en Del paa højre Rhinbred omkring Lahn og
øvre Ems mest er katolsk. Mellem Weser og Oder er Landene næsten helt prote-
stantiske, østligere i Øvreschlesien, Posen og Vestpreussen har derimod atter Kato-
licismen flere Tilhængere. For øvrigt omtales Religionsforholdene, der ikke er en
Rigssag, men ordnes af hver Stat, nærmere under de enkelte Lande. Hvad Jø-
derne angaar, har kun Rusland og Østerrig-Ungarn et større Antal; Jøderne har
en betydelig Indflydelse i Tyskland, navnlig i Handelsverdenen og Pressen, og bor
foruden i de store Byer mest i de polske Lande og Rhinegnene (især Storhertug-
dømmet Hessen). — Oplysningen er særdeles god, omtrent som i de nordiske
Lande, og den tidligere Splittelse i smaa Statssamfund; der ellers har forvoldt saa
megen Skade, har her netop virket gavnligt ved at skabe mange Centrer for Dan-
nelsen; Analfabeterne blandt Rekrutterne er særdeles faa (1876 2,i2, 1881 1,54,
1886 knap 1 og 1911 0,0i % (Fordringerne ved Prøven er dog kun, at de kan læse
ø« skrive deres Navn), og Forholdet er bedst i de smaa Stater; Preussen, navnlig
de østlige Provinser har de fleste Procent Analfabeter. Der er Skoletvang; Almue-
skolernes Antal var i 1911 61,557, hvoraf 38,684 findes i Preussen; forholdsvis flest
har Braunschweig, Oldenburg, Sachsen og Thüringern, færrest Mecklenburg og
Bayern; de protestantiske Lande staar i Folkeoplysning højere end de katolske.
Den sekundære højere Undervisning staar ligeledes paat et højt Trin; Tyskland har
21 Universiteter, flere end noget andet Land, nemlig 10 i Preussen: Berlin, Bonn,
Halle, Göttingen. Breslau, Kiel, Marburg, Münster, Königsberg og Greifswald (ord-
nede efter Besøget af studerende 1912, i alt c. 67,500); 3 i Bayern: München,
Würzburg og Erlangen; 2 i Baden: Freiburg og Heidelberg; samt 1 i Sachsen (Leip-
zig), Württemberg (Tübingen), Elsass (Strassburg), Sachsen-Weimar (Jena). Hessen
(Giessen) og Mecklenburg (Rostock); de mest besøgte er Berlins, Leipzigs. Mün-
chens, Breslaus, Tübingens og Halles. Desuden findes der 11 polytekniske Skoler
___München, Berlin (Charlottenburg), Hannover, Dresden, Aachen, Karlsruhe, Stutt-
gart, Darmstadt og Braunschweig, Danzig og Breslau —, 524 Gymnasier, 81 Pro-
gymnasier, 223 Realgymnasier, 167 Overrealskoler, 411 Realskoler m. m., mange
Kunstakademier, Kunstskoler, Musikkonservatorier m. m.
Næringsveje. Skønt Tyskland ikke er særlig frugtbart, navnlig i de nord-
lige Dele, er dog (efter en Beregning 1900) 90,9 % af Arealet produktivt; deraf er
næsten Halvdelen, 49 %, Agerland. Haveland og Vinbjærge iberegnede, 25,9 % Skov
og 16 % Enge og Græsgange. Uagtet Landbruget er aftaget for den voksende Indu-
stri, er det kog endnu en af Rigets vigtigste Næringsveje og beskæftigede 1907 c.
17,7 Mill. (28,6 %) af Befolkningen; skønt Riget ikke mangler store Jordbesiddere —
især i Mecklenburg, Pommern og Posen ejes meget af Jorden af de adelige , for-
deles dog Jorden mere og mere i mindre Partier, især i de vestlige Egne, hvor Ud-
byttet ogsaa derfor er større. Agerbruget staar særdeles højt; for c. 50 Aar