Historiske og politiske Forhold. 379
siden havde Tyskland Korn nok til eget Forbrug, i gode Aar kunde endog udføres
en Del; men den stærke Forøgelse af Befolkningen har forandret dette Forhold,
den aarlige Indførsel af Korn overstiger nu ganske betydeligt Udførslen; medens
der saaledes i 1911 udførtes Kornvarer til en Værdi af c. 291,8 Mill. Mk., var Vær-
dien af Indførslen c. 1181,3 Mill.; i 1912 udgjorde Kornproduktionen i alt c. 28,39
Mill. Tdr. (å 1000 kg). Særlig betydelig er Produktionen af Rug, Havre og
Byg, mod S. dyrkes en Del Hvede og Majs; i de nordlige ufrugtbare Sand- og
Hedeegne træder Boghveden i Kornets Sted. Særdeles vigtig over hele Riget er
Kai toffeldyrkningen, navnlig de nordøstlige Egne producerer store Mæng-
der, og en stor Del bruges til Brændevin og Stivelse, i de tæt befolkede magre
Industriegne som Erzgebirge er Kartoflen det vigtigste Næringsmiddel; den aarlige
Produktion, der sættes til omkring 50 Mill. Tdr. (1912: 50,2 Mill.), er henved en
Tredjedel af hele Jordens; store Mængder udføres. Af andre Kulturplanter dyrkes
Hør, navnlig i Schlesien, Posen. Westfalen og Hannover, Hamp, i Baden, West-
Uprod. 9.1 5kov. 25,9% Enge og Græsganqe 1ö% Ager - og Haveland 49.%
Arealets Benyttelse i Tyskland.
falen og det nordøstlige Hannover, Tobak, især i Sydtyskland og Brandenburg,
Pommern og Schlesien, Humle i Sydtyskland, navnlig i Elsass, Bayern, Württem-
berg og Baden. Stor Betydning har Roesukkerdyrkningen, især i Sachsen,
Anhalt, Braunschweig, Schlesien og i den sidste Tid ogsaa i Hannover, Mecklen-
burg, Vestpi eussen o. a. St., og Roesukkeret fortrænger mere og mere Kolonial-
sukkeret. Ogsaa Havekulturen med Dyrkning af Køkkenurter og Blomster (Frank-
furt a. M., Ulm, Bamberg, Erfurt o. a St.) bør nævnes. Skønt Riget har enkelte
gode Vmegne og udmærkede Vinsorter, navnlig i Rheingau og langs Rhinen indtil
Køln samt i nogle Sidedale, nemlig Neckar- og Maindalen, ogsaa ved Werra, Saale
o. a. St., staar Vinproduktionen langt tilbage for de store evropæiske Vin-
landes; Vinbjærgene udgør kun 0,2 % af Arealet og bliver stadig mindre; den aar-
lige Pioduktion sættes til 2 3 Mill, hl, men er for øvrigt meget varierende, 1891
var den saaledes kun 0,75, 1896 5 Mill., 1910 kun noget over 0,8 Mill., 1912 2 Mill.
Frugtkulturen har Betydning for mange Egne, navnlig i Syd- og Mellemtyskland
samt Marsklandene ved Østersøen. Skovdriften staar meget højt, og Forst-
væsnet drives til Fuldkommenhed, især i Statsskovene; i Syd- og Mellemtyskland,
f. Eks. i Elsass og Thüringen, udgør Udbyttet af Skovene en betydelig Del af Stats’
indtægterne, alligevel maa der indføres en Del; de agerdyrkende Egne, særlig mod
NV., er forholdsvis skovfattige. — Kvægavlen staar ligeledes højt. Hesteavlen
drives særlig i Øst- og Vestpreussen, Mecklenburg, Slesvig, Holsten, Oldenburg og
Hannover, dog dækker Avlen ikke mere Forbruget; om ogsaa der udføres mange
Heste mod V., er Indførslen fra Østerrig og Rusland langt større. Hornkvægavlen
er fremherskende mod S. i Alpeegnene og mod N. i Marsklandene (Slesvig, Holsten,
Oldenburg og Hannover), ogsaa i Rhinegnene og Sachsen; der udføres en Del
Slagtekvæg og Smør fra Vesttyskland, men der maa dog indføres store Mængder af
levende Kvæg og Kvægavlsprodukter. Faareavlen, som paa Grund af den mere
intensive Udnyttelse af Arealet er i stadig Aftagen, og som for en stor Del er for-
ædlet ved Indførelsen af spanske Merinos, har særlig hjemme i de mindre frugt-
bare Egne, som Pommern. Mecklenburg osv., ogsaa i Sachsen er den betydelig; den