Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Historiske og politiske Forhold. 379 siden havde Tyskland Korn nok til eget Forbrug, i gode Aar kunde endog udføres en Del; men den stærke Forøgelse af Befolkningen har forandret dette Forhold, den aarlige Indførsel af Korn overstiger nu ganske betydeligt Udførslen; medens der saaledes i 1911 udførtes Kornvarer til en Værdi af c. 291,8 Mill. Mk., var Vær- dien af Indførslen c. 1181,3 Mill.; i 1912 udgjorde Kornproduktionen i alt c. 28,39 Mill. Tdr. (å 1000 kg). Særlig betydelig er Produktionen af Rug, Havre og Byg, mod S. dyrkes en Del Hvede og Majs; i de nordlige ufrugtbare Sand- og Hedeegne træder Boghveden i Kornets Sted. Særdeles vigtig over hele Riget er Kai toffeldyrkningen, navnlig de nordøstlige Egne producerer store Mæng- der, og en stor Del bruges til Brændevin og Stivelse, i de tæt befolkede magre Industriegne som Erzgebirge er Kartoflen det vigtigste Næringsmiddel; den aarlige Produktion, der sættes til omkring 50 Mill. Tdr. (1912: 50,2 Mill.), er henved en Tredjedel af hele Jordens; store Mængder udføres. Af andre Kulturplanter dyrkes Hør, navnlig i Schlesien, Posen. Westfalen og Hannover, Hamp, i Baden, West- Uprod. 9.1 5kov. 25,9% Enge og Græsganqe 1ö% Ager - og Haveland 49.% Arealets Benyttelse i Tyskland. falen og det nordøstlige Hannover, Tobak, især i Sydtyskland og Brandenburg, Pommern og Schlesien, Humle i Sydtyskland, navnlig i Elsass, Bayern, Württem- berg og Baden. Stor Betydning har Roesukkerdyrkningen, især i Sachsen, Anhalt, Braunschweig, Schlesien og i den sidste Tid ogsaa i Hannover, Mecklen- burg, Vestpi eussen o. a. St., og Roesukkeret fortrænger mere og mere Kolonial- sukkeret. Ogsaa Havekulturen med Dyrkning af Køkkenurter og Blomster (Frank- furt a. M., Ulm, Bamberg, Erfurt o. a St.) bør nævnes. Skønt Riget har enkelte gode Vmegne og udmærkede Vinsorter, navnlig i Rheingau og langs Rhinen indtil Køln samt i nogle Sidedale, nemlig Neckar- og Maindalen, ogsaa ved Werra, Saale o. a. St., staar Vinproduktionen langt tilbage for de store evropæiske Vin- landes; Vinbjærgene udgør kun 0,2 % af Arealet og bliver stadig mindre; den aar- lige Pioduktion sættes til 2 3 Mill, hl, men er for øvrigt meget varierende, 1891 var den saaledes kun 0,75, 1896 5 Mill., 1910 kun noget over 0,8 Mill., 1912 2 Mill. Frugtkulturen har Betydning for mange Egne, navnlig i Syd- og Mellemtyskland samt Marsklandene ved Østersøen. Skovdriften staar meget højt, og Forst- væsnet drives til Fuldkommenhed, især i Statsskovene; i Syd- og Mellemtyskland, f. Eks. i Elsass og Thüringen, udgør Udbyttet af Skovene en betydelig Del af Stats’ indtægterne, alligevel maa der indføres en Del; de agerdyrkende Egne, særlig mod NV., er forholdsvis skovfattige. — Kvægavlen staar ligeledes højt. Hesteavlen drives særlig i Øst- og Vestpreussen, Mecklenburg, Slesvig, Holsten, Oldenburg og Hannover, dog dækker Avlen ikke mere Forbruget; om ogsaa der udføres mange Heste mod V., er Indførslen fra Østerrig og Rusland langt større. Hornkvægavlen er fremherskende mod S. i Alpeegnene og mod N. i Marsklandene (Slesvig, Holsten, Oldenburg og Hannover), ogsaa i Rhinegnene og Sachsen; der udføres en Del Slagtekvæg og Smør fra Vesttyskland, men der maa dog indføres store Mængder af levende Kvæg og Kvægavlsprodukter. Faareavlen, som paa Grund af den mere intensive Udnyttelse af Arealet er i stadig Aftagen, og som for en stor Del er for- ædlet ved Indførelsen af spanske Merinos, har særlig hjemme i de mindre frugt- bare Egne, som Pommern. Mecklenburg osv., ogsaa i Sachsen er den betydelig; den