380
T y skland.
Fra en nordvesttysk Landsby.
angaar, staar Tyskland, efter Erhvervelsen af
producerede Uld staar vistnok, hvad Godhed angaar, ikke tilbage for noget Lands.
Svineavlen er fortrinlig i Westfalen, Hessen, Sachsen og Thüringen, Geder („fattig
Mands Kvæg“) findes navnlig i Baden og Hessen; af den anselige Fjerkræavl maa
fremhæves Gaaseavlen i Elsass og Pommern; Biavlen er betydelig i Hannover, Sles-
vig, Holsten, Hessen, Lausitz og flere andre Steder. 1912 var der i Tyskland af Heste
over 4,5, Hornkvæg c. 20,16, Faar 5,79, Svin 21,88, Geder 3,38 Mill, (til Sammen-
ligning anføres de resp. Tal for 1873: 3,35, 15,78, 25,0, 7,12 og 2,32, hvorved bl. a. ses,
at Faareavlen er gaaet voldsomt tilbage). — Fiskeriet indskrænker sig næsten
helt til Kystfiskeri i Øster- og Nordsøen samt Flodfiskeri; Rigets Deltagelse i Silde-
fiskeri og Hvalfangst er ubetydelig, dog i Tiltagen. — Tyskland er særdeles rigt paa
Mineralier, navnlig paa Kul og J æ r n e r t s. Kullejernes samlede Størrelse
angaves ved 1880 til c. 8800 km2,
og der produceredes 1880 c. 59
Mill. Tons, 1892 var Produk-
tionen over 92,5 Mill., 1902 150,6
og 1911 234,5 (deraf Stenkul
160,7 °g Brunkul 73,g), et Ud-
bytte, der er over 3/4 af hele
Storbritanniens og henved Halv-
delen af Amerikas; Stenkuls-
lejerne findes navnlig i Sachsen,
Anhalt, Rhinlandene o. a. Si.,
men de er desuden udbredte
langt op i Lavlandet. De rigeste
Jærnertslejer findes især i Lo-
thringen, Schlesien, Westfalen,
Rhinprovinsen og Hessen-Nassau;
og hvad Produktionen af Jærn
Lothringens rige Lejer nu ogsaa
kun tilbage for England og de Forenede Stater (1911 c. 29,9 Mill. Tons). Af
Sølv (Erzgebirge, Harzen o. a. St.), Zink (Øvreschlesien) og Kobber (Sach-
sen, Westfalen, Rhinprovinsen, Hannover) produceres ogsaa betydeligt; Tin
faas særlig fra Sachsen, og Blylejerne (Rhinprovinsen, Schlesien) staar kun
tilbage for Spaniens; der udføres en Del Bly og Zink. Stensaltlejerne, navnlig
i Sachsen, ^Anhalt og Württemberg, giver ogsaa et fortrinligt Udbytte; Kalisalte
(til kunstig Gødning) findes i hele Mellemtyskland, særlig i Omegnen af Magde-
burg. I 1908 sattes Værdien af hele Bjærgværksdriften til c. 1970 Mill. Mk. (1885
c. 475,4), deraf Kul c. 1703 (hvoraf Brunkul 181), Jærn 100, Kalisalte 71, Zink 35,
Kobber 25, Bly 15, Stensalt 6 og Guld og Sølv henved 0,9 Mill. —- Paa Grund af
denne Mineralrigdom har Tyskland en betydelig Industri, navnlig har den
siden Oprettelsen af den tyske Toldforening 1834 og Midten af det 19. Aarhundrede
taget et umaadeligt Opsving, Riget kan ikke alene forsyne sig selv med de fleste
Industrivarer, men udfører endogsaa store Mængder, især i de senere Aar, da Va-
rerne, ogsaa hvad Kvalitet angaar, kan konkurrere med de store Industristaters, den
Tid er forlængst forbi, da man sagde om de tyske Industrivarer „billig aber
schlecht“. Tyskland staar nu som Industriland sideordnet med Frankrig og over-
gaas kun af England og de Forenede Stater; men paa den anden Side vokser Ar-
bejderbefolkningen i en foruroligende Grad — efter en Beregning 1875 var 6,47
Mill, beskæftigede i Industrien, 1907 var Tallet (med Bjærgværksdriften) 10,85 —,
og Tyskland er en af Hovedskuepladserne for de store Arbejderbevægelser. De