Preussen.
385
og Oder, og Neumark, 0. for Oder, og dannedes til Markgrevskabet Brandenburg;
i det 14. Aarhundrede blev det Kurfyrstendømme; efter det askaniske Hus’ Uddøen
forfaldt Riget, indtil det i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede kom i Huset Hohen-
zollerns Besiddelse. I det 17. Aarhundrede udvidedes Brandenburg betydeligt under
Kurfyrsterne Johann Sigismund og Friedrich Wilhelm den Store, først 1609 med
Kleve, Mark og Ravensberg mod V„ derpaa 1618 ved Foreningen med Østpreussen
som dog først 1660 blev fri for Lensforholdet til Polen; endelig kom Udvidelserne
ved den westfalske Fred 1648: mod V. Bispedømmet Minden, mod 0. den østlige
alvdel af Pommern (Bagpommern), Bispedømmerne Halberstadt, Magdeburg og
Kammin; Riget var den Gang c. 110,000 km*; 1701 blev det Kongerige under
riedrich I. Efler Erhvervelsen af en Del af Forpommern med Stettin og Øerne
Usedom og Wollin 1720 fulgte de store Udvidelser under Friedrich II: Schle-
sien med Grevskabet Glatz, der erobredes fra Østerrig 1740, og det meste af
Vestpreussen, der toges ved Polens første Deling 1772; ved Delingerne 1793
og 95 forøgedes Erhvervelsen af de polske Lande. Uden at omtale de mange For-
andringer, Territoriet undergik i Napoleonstiden, nævnes de betydelige Udvidelser
1815: Svensk-Pommern med Rügen, den nordlige Del af Sachsen samt betydelige
Landstrækninger mod V. ved Rhinen og i Westfalen; Riget omfattede den Gang de
6 østlige og 2 vestlige Provinser, i alt c. 280,000 km2. Endelig kom Udvidelserne 1866.
der næsten staar lige med dem i 1815, og som bragte Preussen til dets nuværende
Størrelse ved Erhvervelsen af Slesvig, Holsten, Hannover, Kurhessen, Nassau og
Frankfurt a. Main.
Preussens Befolkningstæthed er c. 115 paa 1 km*; tættest befolkede er de vest-
lige Provinser og Industriegnene: Rhinprovinsen har 264, Westfalen 204, Schlesien
130, medens Pommern har 57, Østpreussen 56, Vestpreussen 67 paa 1 kmk Af Ikke-
Tyske er der c. 4,5 Mill., hvoraf de allerfleste, 3,5, er Polakker (se Opgivelserne
p. 377); af Valloner bor der 10—20,000 i Rhinprovinsen. Det store Flertal af Be-
folkningen er Protestanter, og deraf de fleste igen Lutheranere, men for øvrigt er i
Preussens gamle Provinser Lutheranere og Reformerte forenede under fælles Be-
styrelse, de saakaldte Evangeliske; 1910 var der 24,830,500 Evangeliske (c. 61,8 %),
14,581,800 Katolikker (37,3 %), 336,900 andre Kristne og 415,900 Jøder. __ Efter
Forfatningen (Grundlov 1850 med senere Forandringer, senest 1857) er Preus-
sen et konstitutionelt Monarki, i hvilket Kongen deler den lovgivende Magt med
Landdagen, der bestaar af 2 Kamre: Herrenhaus og Haus der Ab-
geordneten. Herrenhaus bestaar af de kgl. Prinser, de mediatiserede Fyrster
(o: Smaafyrster, der mistede deres Lande under Napoleonstiden), Overhovederne
for de store Adelsfamilier samt en Del af Kongen paa Livstid valgte Medlemmer,
Repræsentanter for Provinserne, de større Byer og Universiteterne; Haus der Ab-
geordneten (443 Medl.) vælges ved indirekte Valg af alle, der mindst er 24 Aar og
betaler en vis Skat, for at være valgbar skal man være mindst 30 Aar; Valgperioden
er 5 Aar. — Landet inddeles i 13 Provinser, der bestyres af Overpræsidenter
og Proyinsial-Landdage, hvilke sammentræder hvert andet Aar. Provinserne deles
i Regierungsbezirke (36, Provinserne Schleswig-Holstein og Hohenzollern
udgør hver kun eet), der atter deles i Kreise (515), hvis Organ for Selvstyrelsen
er der Kreistag under Forsædet af Kredsens højeste Embedsmand, Landrath. Pro-
vinserne er følgende:
1. Østpreussen ............ 37,000 km1 2 3 med 3,064,200 Indb, 56 paa 1 km2
2. Vestpreussen ........... 25,550 — 1,703,500 — 67 — —
3. Brandenburg ........... 39,900 - - 6,163’sOO —' 155 - __
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II. 25