386
Tyskland.
4. Pommern 30,150 km2 med 1,716,900 Indb., 57 paa 1 km2
5. Posen . 29,000 — — 2,099,800 — 72 — —
6. Schlesien . 40,350 — — 5,226,000 — 130 — —
7. Sachsen . 25,250 — — 3,089,300 — 122 — —
8. Schleswig-Holstein . 19,000 — — 1,621,000 — 85 — —
9. Hannover . 38,500 — — 2,942,400 — 72 — —
10. Westfalen . 20,250 — — 4,125,100 — 204 — —
11. Hessen-Nassau . 15,700 — — 2,221,000 — 141 — —
12. Rheinland . 27,000 — — 6,921,200 — 264 — —
13. Hohenzollern 1,150 — — 71,000 — 62 - —
Preussen 348,800 km2 med 40,965,200 Indb., 115 paa 1 km2
1. Østpreussen — 3 Regierungsbezirke: Gumbinnen (af Folket kaldt Lithauen)
mod 0., Konigsberg mod V. og Allenstein mod S. — er Rigets østligste Provins^
mellem Polen og Østersøen; først 1878 skiltes den fra Vesipreussen og er ved de nye
Jærnbaner nu traadt ud af sin tidligere temmelig isolerede Stilling. Indbyggerne er
overvejende Protestanter, ogsaa de c. 290,000 mod S. boende Masurer; der er 290,900
Katolikker, mest i det mod V. beliggende Landskab Ermeland, og 13,000 Jøder.
Agerbrug (Rug og Havre) og Kvæg-, navnlig Hesteavl, samt Handel og Skibsfart
er Provinsens vigtigste Næringsveje; i Samland vindes betydeligt Rav.
I Gumbinnen: Ved Pissa ligger Gumbinnen, 14,500 Indb., grundlagt af Friedrich
Wilhelm I, med Industri og Handel med Korn og Heste; mod 0. den lille By Tra-
kehnen med Preussens bedste Stutteri. Ved Memel ligger Tilsit, 39,000 Indb., med
en Del Kornhandel; Byen er kendt fra Fredslutningen 1807. V. for Gumbinnen ved
Angerapps og Insters Forening ligger Insterburg, 31,600 Indb., Jærnbaneknude-
punkt, med betydelig Handel og Industri, mod S. Goldap) ved Floden af samme
Navn, 9500 Indb., med Handel med Landbrugsprodukter. — I Konigsberg: Ved Pre-
gel, nær ved dens Udløb i Frisches Haff, Konigsberg, 246,0(00 Indb. (c. 4000 Jøder),
F'æstning af første Rang (1905 blev det besluttet at nedlæjgge Fæstningsværkerne),
Ostpreussens Hovedstad og saavel merkantile som aandelige Midtpunkt; den er
Hovedpladsen for Handelen med Rusland og har tillige betydelig Indførsel af
Kolonialvarer, navnlig Sukker, desuden stor Industri især i Jærnstøberier og Ma-
skiner samt Træ; Universitetet, stiftet 1544, er blevet særlig berømt ved Filosoffen
Kant, der levede og døde her, og af hvem Byen har en Statue. Königsberg er grund-
lagt i det 13. Aarhundrede, blev 1457 Residens for den tyske Ridderordens Stor-
mester, senere for de preussiske Hertuger og er fra 1701 de preussiske Kongers
Kroningsby; Byen, der deles i Altstadt (med Schlossbezirk), Løbenicht, begge N. for
Floden, og Kneiphof, paa en 0 i Floden, samt mange Forstæder, har til Dels bevaret
et middelalderligt Præg med høje Huse, der vender Gavlene ud til Gaden, og mange
snævre og stejle Stræder, især i Løbenicht; i den senere Tid er den blevet en Del
forskønnet. Af Bygninger nævnes Domkirken, i Kneiphof, stammende fra det 14.
Aarhundrede, Slottet, hvoraf en Del hidrører fra Ridderordenens Tid, samt den
smukke Børs S. for Floden. Königsbergs Udhavn er Pillau ved Indløbet til Frisches
Haff, 7100 Indb., ligeledes Fæstning, der har vundet i Betydning ved den i den
nyeste Tid anlagte Kanal, som forbinder den med Königsberg. Ved Indløbet til
Kurisches Haff ligger Memel, 21,500 Indb., Rigets nordligste By, Fæstning, med be-
tydelig Handel med Korn og Træ, Industri i Rav, Brænderier og Savmøller; ved
Passarge i det nordlige Ermeland Braunsberg, 13,600 Indb., Mølle- og Lærreds-
industri, Handel; Byen har en kendt katolsk Højskole, Lyceum Hosianum. Ved
Frisches Haff ligger Frauenburg, Ermelands katolske Bispesæde; i den smukke