Preussen. Stedbeskrivelse.
391
Schillermonumentet og Schauspielhaus. Af andre ældre Bydele nævnes N. for Spree
det 0. for Friedrich-Wilhelmstadt beliggende Spandauer Viertel med Slottet Mon-
bijou, hvori det hohenzollerske Museum findes; Kønigstadt, 0. for Alt-Berlin, med
Alexanderplatz og Neue Kønigstrasse, der fører ud til Lystparken Friedrichshain;
SØ. for Kønigstadt Stralauer Viertel med betydelig Havekultur; og endelig S. for
Spree og Alt-Berlin Louisenstadt.
Alle de hidtil nævnte Bydele ligger inden for den c. 15 km lange, nu nedlagte
Ringmur, uden for den er de nyere Dele og Forstæder lejrede. Af Kvartererne N. for
Spree, hvilke navnlig er Sæder for Industrien, nævnes Moabit, den vestligste Forstad
ved Spree, Hovedsædet for Maskinbyggerierne og Jærnstøberierne (Borsigs Etablisse-
menter; de store Lokomotivfabrikker ligger derimod i Friedrich-Wilhelmstadt);
Wedding og Oranienburger Vorstadt, ligeledes med betydelige Fabrikker; Rosen-
thaier Vorstadt eller Voigtland med Kvægtorvet og Humboldthain, hvortil slutter sig
Gesundbrunnen. S. for Spree ligger mod 0. Køpenicker Viertel, Tempelhof er Vor-
stadt med Kreuzberg og Hasenheide (Fyrreskove og Kirkegaarde); mod S\ . äussere
Friedrichstadt eller Potsdamer Viertel, Berlins fornemste Kvarter („Geheimeraths-
viertel“), der strækker sig S. for Berlins største og mest besøgte Lystpark Thier-
garten (225 ha), mod N. begrænset af Spree; af Parkens mange Monumenter nævnes
Goethes og Dronning Louises og den 1895 opførte Kejser Friedrichs Mindekirke;
mod NØ. er den tidligere Eksercerplads omdannet til et smukt Kvarter med Kønigs-
platz, i hvis Midte det kendte Siegesdenkmal staar, ved Pladsens Østside er den
store Rigsdagsbygning, fra dens Sydside gaar Siegesallée, der er prydet med store
Marmorgrupper af brandenburgske og preussiske Herskere, og som ender i Kemper-
platz med Rolandstatuen. S. for Thiergartens vestlige Parti Seepark ligger den store
zoologiske Have. Mellem Thiergarten og zoologisk Have ligger Villakvarteret Thier-
gartenviertel, som mod SV. fortsætter i Kvarteret Grünewald.
Af fjærnere Forstæder, som dog endnu ikke er indlemmede i Storstaden, næv-
nes N. for Spree Tegel, 18,800 Indb., Reinickendorf, 34,300 Indb.. Nieder-Schøn-
hausen, 15,600 Indb., Pankow, 60,800 Indb., Weissensee, 43,000 Indb., Lichtenberg,
81,200 Indb., og Friedrichsfelde, 19,800 Indb., og S. for Spree Treptow, 24,500 Indb.,
Neukøln (før kaldet Rixdorf), 237,300 Indb., Tempelhof, 20,700 Indb., Mariendorf,
15,400 Indb., Schoneberg, 172,800 Indb., Friedenau, 34,900 Indb., Wilmersdorf,
109,700 Indb., Steglitz, 63,000 Indb., og Lichtenfelde, 42,500 Indb. Endelig ligger
længst mod V., S. for Spree, Charlottenburg, 306,000 Indb., med et kgl. Lystslot, en
teknisk Højskole og betydelig Industri, især i Maskiner, Fajance og Porcellæn.
Berlin er som berørt en meget betydelig Fabriksstad, vel Tysklands betydelig-
ste, c. 53 % af Befolkningen er beskæftiget i Industrien; alle Grene af Industrien
er repræsenterede, men navnlig staar Tekstilindustrien (Uld og Silke), Maskin-
fabrikationen og Kunstindustrien (Vogne, Møbler osv.) højt; i Boghandelen ind-
tager den den anden Plads, næst Leipzig. Den er tillige Tysklands første Land-
handelsstad; 12 Hovedbanelinjer løber sammen her, og Byen har desuden en 1867—
72 bygget Ringbane („Nordring“ og „Südring“), en 1874—82 bygget Stadtbane og
den 1896—1902 anlagte elektrisk« Høj- og Undergrundsbane (udvidet 1907—8);
desuden tillader Spree og flere Kanaler, saaledes den 1914 aabnede, c. 100 km lange
Hohenzollern-Kanal mellem Berlin og Stettin, en temmelig betydelig Skibsfart for
større Flodskibe; de vigtigste Handelsartikler er Korn, Uld, Kvæg og Spiritus; som
Pengemarked har den næsten overfløjet alle andre tyske Byer som Hamburg og Frank-
furt a. M., for Videnskab og Kunst gøres der særdeles meget; foruden Universitetet
nævnes Videnskabernes og Kunsternes Akademier, Bygnings- og Bjærgakade-
miet, in. m.