Preussen. Stedbeskrivelse.
393
Lausitz ligger Luckau, c. 4500 Indb., tidligere Landskabets Hovedstad, og Finster-
walde, 13,100 Indb., med Jærnindustri.
4. Pommern, Kystlandet mellem Vestpreussen og Mecklenburg, deles ved Oder-
dalen og Stettinerhaff i to Dele: Bagpommern mod 0., Forpommern mod V.; det
falder i 3 Rgbz.: Køslin, den østlige Del af Bagpommern, Stettin, den vestlige Del
af Bagpommern samt Forpommern indtil Peene (det saakaldte Alt- eller Preussisch-
Vorpommern, der erhvervedes 1720) og Stralsund, det øvrige af Forpommern (Neu-
eller Schwedisch-Vorpommern, der erhvervedes 1814 ved Bytte med Danmark). Be-
folkningen var en Tid kun i ringe Tiltagen paa Grund af den stærke Udvandring;
25,700 er Polakker; Protestantismen er den herskende, kun 56,300 er Katolikker og
14,500 Jøder. Det meste af den ikke særlig frugtbare Jord, c. 63 %, er i Hænderne
paa de store Jordegodsejere; Agerbruget er den vigtigste Næringsvej, frugtbarest er
Kyststrøget; desuden er der betydelig Gaaseavl; Industrien er væsentlig indskrænket
til Byen Stettin, Handel og Skibsfart staar derimod højt.
I Køslin: Nær ved Havet ligger Køslin, 23,200 Indb., med Industri, især i Ma-
skiner og Bryggerier; mod V. nær ved Persantes Munding Kolberg, 24.800 Indb.,
Fæstning og Søhavn, besøgt Søbad (c. 18,000 Gæster aarlig), ved Wipper Schlaive,
6600 Indb., og Rügenwalde, c. 6000 Indb., med Havn (Rügenwaldermünde) og Søbad,
kendt for sine røgede Varer (Gaasebryst, Aal og Laks). S. for Schlawe ligger Bis-
marcks Herresæde Varzin. Stolp ved Stolpe, 33.800 Indb., har betydelig Handel —
Havnen er Stolpmiinde — og Industri, især i Rav og Tobak. Lauenburg ved Leba,
13,900 Indb., har Væverier. S. for Køslin ved Persante ligger Belgard, c. 9000 Indb.,
Industri og Hestehandel, mod 0. Neu-Stettin, 11,800 Indb., Jærnbaneknudepunkt og
Handelsby; desuden Schievelbein, c. 7000 Indb., og Dramburg, c. 6000 Indb., begge
med Tekstilindustri. — I Stettin: Ved Oder ligger Stettin, 237,400 Indb., Pommerns
Hovedstad og Preussens vigtigste Søstad, Udførselshavn ikke alene for Pommern, men
for en stor Del ogsaa for Brandenburg, Posen og Schlesien; dens betydelige Handels-
fiaade driver navnlig Handel paa Østersøen, men Øresundstoldens Ophævelse har ogsaa
meget bidraget til Byens Opkomst; tillige har den megen Industri, især i Skibsbyggeri
(Panserskibe), ogsaa i Maskiner, Sukker, Kemikalier, Cement og Brændevin. Det er
en gammel By, stammende fra den tidlige Middelalder, i Hanseforbundet indtog
den en fremragende Plads; den gamle Del paa venstre Oderbred er en uskøn By,
hvorimod de nyere vestlige Dele er smukkere; paa højre Oderbred ligger de tid-
ligere Forstæder Lastadie, Silberiviese, paa venstre Bred Grabow og Bredow med de
store Skibsværfter Vulkan; 0. for Lastadie ligger den 1898 aabnede Frihavn. Stettins
vigtigste Forhavn Swinemiinde, 13,900 Indb., paa den c. 400 km2 store 0 Usedom
er nu befæstet som Erstatning for de ved Stettin siden 1873 nedlagte Fæstnings-
værker; paa Øens Nordkyst ligger Badestedet Heringsdorf. Paa den c. 250 km2 store
0 Wollin (Julin, Jomsborg) ligger Badestederne Misdroy og West-Dievenow — Ost-
Dievenow ligger paa Fastlandet — samt Wollin, c. 4500 Indb., med Skibsbyggeri,
Træhandel og Fiskeri. Paa Fastlandet ved Dievenow ligger Kammin, c. 6000 Indb.,
gammelt Bispesæde med en smuk Domkirke; 0. for Stettinerhaff Greifenberg ved
Rega, 7800 Indb., med Lærredsvæverier; ved Ihna Gollnow, 10,300 Indb., og Star-
gard, 27,600 Indb.. Bagpommerns gamle Hovedstad med Maskinfabrikker og Tekstil-
industri; ved Oder Greifenhagen, c. 7000 Indb., i Egnen V. for StettinerhafT Pase-
walk ved Ucker, 10,900 Indb., ved Peene Anklam, 15,300 Indb., og Demmin, 12,400
Indb.; Industribyer. — I Stralsund: Ved Bodden mellem Fastlandet og Rügen ligger
Stralsund, 34,000 Indb.; den middelalderligt byggede By, der helt er omgiven af
Vand, er grundlagt 1209 og var i det 14. Aarhundrede den betydeligste Hansestad
næst Lübeck, endnu er den en anselig Handelsstad; den tidligere Fæstning er ned-