’ 398
Tyskland.
ligger Erfurt, 123,500 Indb., en gammel middelalderlig By, som i sin Tid hørte til
Hanseforbundet; det 1392 stiftede Universitet ophævedes 1816; Byen har ikke ringe
Industri i Uld, Bomuld og Jærn, vigtigere er dog Blomsterdyrkningen; Katolicismen,
om hvis gyldne Tid den skønne gotiske Domkirke og mange Klosterbygninger
vidner, har endnu Tilhold her i det ellers helt protestantiske Land. Mod N. ved
Unstrut ligger Sømmerda, c. 5000 Indb., med Geværfabrik. Den største Del af Erfurt
ligger mod V. om øvre Unstrut; her findes Fabriksbyerne Langensalza, 12,700 Indb.,
Mühlhausen ved Unstrut, 35,100 Indb., tidligere Rigsstad, kendt af Bondeoprøret i
Reformationstiden; Heiligenstadt, 8200 Indb., Eichsfelds gamle Hovedstad; mod NØ.
Nordhausen, 32,600 Indb., tidligere Rigsstad, kendt af sine Brændevinsbrænderier
(Nordhäuser). I et Enklave mod S., ved Thüringerwalds Sydaffald, ligger Suhl,
14,500 Indb., med berømt Geværfabrik.
8. Schleswig-Holstein, siden 1868 kun bestaaende af 1 Rgbz. (Schleswig), om-
fatter de 3 Hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg, som Danmark afstod
1864 til Preussen og Østerrig i Forening, og som 1866 indlemmedes i Preussen;
ogsaa Øen Helgoland hører til Provinsen. Befolkningen er tysk undtagen i det
nordlige Slesvig, hvor der bor c. 150,000 Danske; Grænsen mellem dansk og
tysk gaar væsentlig fra Flensborg Fjord over til Vidaa, dog i en Spids mod S.,
V. for Flensborg. Næsten alle Indbyggerne er Protestanter, kun 53,500 Katolik-
ker og 15,100 Jøder. De vigtigste Næringsveje er Agerbrug og Kvægavl; ogsaa Skibs-
fart, Handel og Fiskeri er af Betydning, hvorimod Industrien med faa Undtagelser
er ringe.
I Slesvig (Sønderjylland), c. 9000 km2 med 474,200 Indb., c. 55 paa 1 km2, der
strækker sig c. 140 km fra Nørrejylland til Eideren og Kielerkanalen, ligger paa
Østkysten, Landets bedst befolkede Del: Nær ved den danske Grænse Flækken
Christiansfeld, c. 600 Indb., grundlagt af Herrnhuter i det 18. Aarhundrede; Haders-
lev (Hadersleben), smukt beliggende ved Fjorden af s. Navn, 13,000 Indb., med
Handel og Skibsfart samt nogen Industri. Aabenraa (Apenrade), smukt beliggende
ved Fjorden af s. Navn, 7800 Indb., har en god Havn, Skibsværfter og Handel
(Kvæg og Heste). Flensborg ved Fjorden af s. Navn, 60,900 Indb., har en god Havn,
Skibsværfter, Handel og Industri, især i Papir, Tobak, Palmeolie, Jærn og Messing
(Yellowmetal); den gamle By, hvor dansk og tysk brydes, er bygget i Hesteskoform
om det inderste af Fjorden; paa Sydsiden af Fjorden ligger Flækken Lyksborg
(Glücksburg), 1600 Indb., med Slottet, hvor Frederik VII døde; paa Nordsiden
Flækken Graasten (Gravenstein), 1500 Indb., med Slot og Park. Paa den c. 300 km2
store 0 Als ved Alssund ligger Sønderborg (Sonderburg), 10,000 Indb., vigtig Marine-
station med en Del Skibsfart og Handel; Augustenborgernes tidligere Slot, der nu
bruges til Kaserne, er kendt af Christian Il’s Fangenskab; de nu nedlagte Forter om
Byen omsluttede tillige de i Sundeved liggende Dybbølskanser; paa Als ligger
desuden Flækkerne Augustenborg, 1000 Indb., med Slot og Park, og Nordborg,
1200 Indb. Fra Flensborg gaar Vejen mod S. over de fra 1864 kendte Steder Sankel-
mark og Oversø til Slesvig (Schleswig) ved Slien, 19,900 Indb., Landets ældste By
(Hadeby) og Provinsens Hovedstad, der har Handel og Industri; Byen er bygget i
en Halvkreds om det inderste af Slien, paa Nordsiden ligger Altstadt (Sliestorpj
med Holmen, paa hvilken Ansgar opførte Danmarks første Kirke, samt Lollfuss,
paa Sydsiden Frederiksberg, hvor det kendte Slot Gottorp ligger paa en 0; i Altstadt
er den smukke Domkirke med et i den sidste Tid opført til den ærværdige Bygning
lidet passende Taarn og med Frederik I’s Grav og Brüggemanns i Træ skaarne
Altertavle. N. for Slesvig ligger Isted (Slag 1850), S. for Byen ses Resterne af Dan-
nevirkevolden. Ved Slien ligger de smaa Flækker Mysunde, kendt fra Krigen 1850,