Preussen. Stedbeskrivelse.
401
Fiskerby Altenau, men voksede i det 17. og 18. Aarhundrede op til en farlig Kon-
kurrent til Hamburg (Navnet skal komme af Ordspillet All to nah, o: alt for nær
ved Hamburg), tiltagende i Befolkning ved den sidste Bys Intolerance mod Jøder
og Katolikker. Dens Forstad Ottensen mod V. har mange Landsteder, som for øvrigt
ikke alene findes her, men et godt Stykke langs Kysten; c. 7 km fra Altona ligger
Skipperbyen Blankenese, 5600 Indb., NØ. for Hamburg Wandsbeck, 35,200 Indb.,
med Industri; Slot og Park, hvori Digteren Mathias Claudius er begravet („Wands-
becker Bote“); NV. for Altona Pinneberg og Elmshorn, 14,800 Indb.. i Grevsk.
Rantzau, med Handel, samt ved Elben Glückstadt, 6500 Indb., med en god Havn og
Industri; den er grundlagt som Fæstning af Christian IV mod Hamburg, men Fæst-
ningsværkerne er nedrevne. — I Ditmarsken: Mod N. ligger Heide, 9800 Indb., med
Hestemarkeder; mod S. gaar Jærnbanen forbi Hemmingstedt, kendt fra Ditmarsker-
slaget 1500, til Meldorp (Meldorf), 4100 Indb., Ditmarskens gamle Hovedstad.
Lauenburg, mellem Holsten og Mecklenburg, c. 1200 km2 med 54,500 Indb., kom
først til Danmark 1815; allerede 1865 forenedes det i Personalunion med Preussen,
1877 lagdes det til Provinsen Schleswig-Holstein. Hovedstaden er Batzeburg paa en
0 i Søen af s. Navn, 4400 Indb.; mod S. Mølin, 4600 Indb., kendt fra Slaget 1225 og
af Till Uglspils Grav; ved Elben den tidligere Hovedstad Lauenburg, 5000 Indb.. med
Skibsfart og Handel.
Den 0,59 km2 store 0 Helgoland ud for Elbens og Wesers Munding, er en 40 til
60 m høj, af broget Sandsten bestaaende Klippeø (se Afb. p. 251), der stiger stejlt op
af Havet, kun mod 0. er der lidt fladt Klitland („Unterland“). Øen, hvis frisiske Be-
folkning (3400) væsentligt lever af Fiskeri og Lodseri, er befæstet og har Krigshavn
paa Grund af sin strategiske Betydning og er et meget besøgt Badested. Den ejedes
fra 1714 af Danmark, indtil England besatte den 1807 og fik den afstaaet 1814 ved
Kielerfreden; 1890 blev den preussisk mod Afstaaelser i Afrika (se I p. 450).
9. Hannover, bestaaende hovedsagelig af det 1866 inddragne Kongerige, falder
i 3 Dele, som kun forbindes ved ganske smalle Strimler Land: en større nordlig
Del fra Elben over Weser og dens Bifloder til Harzen, en vestlig Del (skilt fra
den forrige ved Oldenburg), Landet omkring Ems eller Osnabrück- og Jadedistriktet,
og en sydlig Del (skilt fra Nordlandet ved Braunschweig), Landet i det mellem-
tyske Bjærgland eller Gøttingerdistriktet. Den gamle hannoveranske Inddeling i 6
Landdrosteien, nu Rgbz.: Stade, Lüneburg, Hannover, Hildesheim, Osnabrück og
Aurich, er bibeholdt. Befolkningen er overvejende protestantisk, 405,700 Katolikker,
16,400 Jøder. Agerbrug og Kvægavl (Faar paa Lüneburg Heden, de saakaldte „Hei-
deschnucken“) er Provinsens Hovederhverv; ved Kysterne er der en Del Fiskeri og
Skibsfart, navnlig i Ostfriesland; i Harzen er der stor Bjærgværksdrift, Industri er
væsentlig indskrænket til Hannover og andre større Byer.
I Stade, Landet mod N. mellem Weser og Elben, ligger Byerne i de to Floders
Marskegne: ved Schwinge nær ved Elben Stade, 11,100 Indb., tidligere Fæstning,
meget gammel By og i sin Tid betydelig Hansestad, med en god Havn, Handel og
Industri; ved Weser er Geestemünde, 25,100 Indb., med en god Havn, i hurtig Stigen
paa Grund af Bremens Handel, ligesom ogsaa den lidt nordligere Lehe, 37,500 Indb.;
mod S. ved Aller Verden, 10,100 Indb., Flodhavn og gammel Bispesæde med Dom-
kirke. — I Lüneburg, mod 0. indtil Elben, et tyndt befolket (c. 44 paa 1 km2) og
lidet frugtbart Land, væsentlig opfyldt af Lüneburg Heden, ligger de betydeligere
Byer ved Hedens Østrand og Hovedvejen fra Hamburg mod S.: Harburg ved Siider-
elbe lige over for Hamburg, 67,000 Indb., med en god Havn og betydelig Skibsfart
samt Industri; den er forbunden med Hamburg ved en Jærnbanebro, der gaar over
Süder- og Norderelbe, imellem ligger Øen Wilhelmsburg med Byen af s. Navn,
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II. 26