400
Tyskland.
slesvigsk Side liggende Fæstninger Friedrichsort og Falkenstein samt nogle
Forter paa højre Side, ligger Kiel, 211,600 Indb. (1863 henved 20,000, 1905:
182,000), med en fortrinlig Havn, Universitet, stiftet 1665 (1910: 1760 stud.),
og Krigshavn, af første Rang med mægtige Dokker, Skibsværfter, Marineakademi
o. s. v.; desuden har Byen Industri og betydelig Handel — i Jan. holdes de kendte
Kieler Umschlag — navnlig paa de danske Øer, Dampskibsfart paa Korsør; Kiel er
en gammel By og var i sin Tid Hansestad. I den smukke Omegn paa Vestsiden af
Fjorden ligger Badestedet Düsternbrook, der nu udgør en Del af Kiel. Hvad der
især har bidraget til Kiels Fremgang i den allersidste Tid er den 99 km lange, 1887—
95 anlagte Nordøstsøkanal (Kaiser-Wilhelm Kanal), senere uddybet til 11 m, som
fører fra Kieler Bugt noget N. for Byen ved Holtenau til Brunsbüttel ved Elbmun-
dingen og saaledes forbinder Østersøen med Nordsøen; 1911 passeredes den af
Fra Nordøstsøkanalen.
45,569 Skibe (deraf 38.070 tyske) med i alt c. 7,58 Mill. Tons. Mod S. ligger Neu-
münster, 34.600 Indb., Jærnbaneknudepunkt, med livlig Handel og Tekstilindustri
(Klæde); mod SV. It:ehoe ved Stør, 16,500 Indb., Holstens ældste By, de holstenske
Provinsialstænders Samlingssted; den driver Handel især med Kvæg og liar In-
dustri. — I Wagrien: 0. for Kieler Fjord og det lille særdeles frugtbare Landskab
Probstei ligger Oldenburg, 2800 Indb., Wagriens gamle Hovedstad, og Havnen Hei-
ligenhafen lige over for Femern; mod S. Neustadt, 4100 Indb. Ved Plønersø det
smukt beliggende Pløn, 3800 Indb., sydligere Segeberg (Siegesberg), 5000 Indb.,
Kalkstensbrud, og Oldesloe, 5900 Indb.. med Saltværker. Nord for Segeberg ligger
Landsbyen Bornhoved, kendt fra Slaget 1227 og Træfningen 1813. — I Stormarn:
Ved Elben, og lige stødende op til Hamburgs vestlige Forstad St. Pauli, ligger Altona,
172,600 Indb. (1860: 46,000), Frihavn og en af Tysklands vigtigste Handelsstæder,
i hvilken Henseende den i øvrigt næsten er-eet med Hamburg (se p. 411), mere selv-
stændig er den i sin store Industri i Bomuld, Uld, Sukker, Sæbe osv.; tillige har den
stor Havekultur. Byen, der er bygget op ad de skraanende Højder ved Floden og
har noget hollandsk-nedretysk i sin Bygningsmaade — en af Hovedgaderne, Pal-
maille, er beplantet med 4 Rækker Træer —, var i det 16. Aarhundrede kun en lille