Thüringske Stater. Bayern.
419
hausen, 7500 Indb., med et Slot og Legetøjsfabrikker, mod S. ved Ohre Ohrdruf,
6500 Indb., med Industri. — I Koburg ved Itz ligger Hovedstaden Koburg, 23,800
Indb., med et smukt højtliggende Slot Ehrenburg og Industri; nær ved Byen Fæst-
ningen Koburg med Kunst- og Oldsagssamlinger.
8. Hertugdømmet Sachsen-Meiningen bestaar, foruden af flere smaa Enklaver,
af en halvmaaneformet Hovedmasse, for det meste lejret paa Thüringerwalds Syd-
vestaffald; mod 0., N. for Koburg, naar det over Bjærgene. Efter Forfatningen 1829
(sidst ændret 1896) er det et konstitutionelt Hertugdømme med en Landdag (24
MedL). Befolkningen, i hvilken Thüringer og Franker brydes, er overvejende prote-
stantisk (5200 Katolikker, 1100 Jøder). Kvægavl og Agerbrug (Kartofler), Skovhugst,
Bjærgværksdrift (Jærn, Stenkul og Skifer) og Industri er vigtige Næringsveje. —
Ved Werra ligger Hovedstaden Meiningen, 17,100 Indb., den led voldsomt ved en
Ildebrand 1874; mod N. Badestederne Salzungen og Liebenstein, i hvis Nærhed
Slottet Altenstein ligger. Af Fabriksbyer nævnes Hildburghausen ved Werra, 7700
Indb., Sonneberg, 15,900 Indb., Midtpunkt for Legetøjs- og Skifertavlefabrikationen
med store Skiferbrud i Nærheden, samt mod NØ. Saalfeld, 14.300 Indb., og Pøsneck,
12,400 Indb.
§ 4. De sydtyske Stater.
I. Kongeriget Bayern.
Begyndelsen til det nuværende Bayern er Landet mellem Lech, Inn og Bayri-
scher Wald, der 1180 gaves til Otto af Wittelsbach som Hertugdømme; 1214
kom Rhinpfalz til. Senere deltes det i flere Linjer, Pfalz fik Kurværdigheden i det
15. Aarhundrede, Hertugdømmet Bayern fik den under Trediveaarskrigen; de tre
Dele, i hvilket Landet var delt i det 18. Aarhundrede, forenedes 1799 ved de to
Linjers Uddøen under Maximilian Josef af Pfalz-Zweibrücken. Under Napoleons-
tiden blev Bayern Kongerige 1806 og fik betydelige Udvidelser; 1815 maatte det
vel give Tyrol tilbage, men beholdt Franken og Schwaben, saaledes at det omtrent
havde den nuværende Størrelse. I Areal er Bayern langt over Halvdelen af de syd-
tyske Stater (c. 19 % af hele Tyskland), i Befolkning henved Halvdelen. Landet
bestaar af to i Størrelse meget ulige Dele, skilte ved Württemberg og Baden: det
østlige Hovedland paa begge Sider af Donau, indesluttet af østerrigske Lande,
1 hüringen, preussisk Hessen og Storhertugdømmet Hessen, samt Baden og Würt-
temberg; og en lille Del V. for Rhinen, Rheinpfalz. Efter Forfatningen 1818 er det et
konstitutionelt Monarki med Tokammersystem; første Kammer (Kammer der Reichs-
räthe) bestaar af de kgl. Prinser, Rigsdignitarier, livsvarige, af Kongen valgte MedL
osv. ( i alt 91 MedL); andet Kammer (Kammer der Abgeordneten), 163 MedL, vælges
ved direkte Valg paa 6 Aar. Om Bayerns Særstilling i den tyske Stat se p. 382 og
383. — Landet er ikke særlig tæt befolket, bedst er Rhinpfalz (158 paa 1 km2),
daarligst Øvrepfalz (62) samt Øvre- og Nedrebayern (91 og 67). Den langt overvejende
Del er Katolikker, 4,863,300; af Protestanter er der 1,942,700 (kun i Flertal i Øvre-
og Mellemfranken samt i Rhinpfalz), af Jøder 55.000. Skønt Bayern hører til de
mindre begunstigede Egne, er dog Agerbrug (Korn, Kartofler, Humle, Hør, Tobak,
Vin i Rhinpfalz og Maindalen) og Kvægavl de vigligste Erhverv, idet henved 46 %
af Befolkningen lever af Landbrug; naar undtages Salt, er det ikke rigt paa Mine-
ralier, der findes dog noget Jærn og Kul, og noget egentligt Industriland er det der-
27'