Bayern. Württemberg. 425
gruber samt Industri; 0. for den sidste Zweibrücken ved Blies, 15,300 Indb., med
Kvæghandel, og Pirmasenz, 38,500 Indb., med Industri i Læder, Skotøj og Glas.
II. K on geriget Württemberg.
Stammelandet, som blev Hertugdømme 1495, laa i Schwaben paa begge Sider
af Neckar og ud over de schwabiske Jura; det var isprængt med og omgivet af tal-
rige smaa Riger, ved hvis Inddragelse under Napoleonstiden Württemberg blev
mere end dobbelt saa stort; 1806 blev de Kongerige. Det er indesluttet af Bayern og
Baden og omfatter Neckarlandet indtil Jagst, mod S. naar det over Rauhe Alp og
Donau til Bodensøen. Efter Forfatningen 1819 (revideret sidste Gang 1912) er det
et konstitutionelt Monarki med Tokammersystem: første Kammer (K. der Standes-
herren) bestaar af Prinserne, Rigsdignitarier og kongevalgte Medl. osv., andet Kam-
mer (K. der Abgeordneten) vælges paa 6 Aar og bestaar af Repræsentanter for Over-
amtsdistrikterne, de større Byer og Landkredsene (92 MedL). Befolkningen er ulige
fordelt; bedst befolket er selve Neckardalen (265 paa 1 km2), daarligst Donaukred-
sen (91); Indbyggerne er overvejende Protestanter; der er 826,400 Katolikker og
12,000 Jøder, de sidste i forholdsvis ringere Antal end i de andre sydtyske Stater.
Agerbrug, Frugt- og Vinavl samt Kvægavl er de vigtigste Erhverv; af Mineralier
findes noget Jærnerts og noget Salt (Kul mangler helt), Industri drives i de større
Byer. Landet inddeles i flg. 4 Kredse.
1. I Neckar kreis, c. 3350 km2 med 882,600 Indb., omkring Floden: V. for Ne-
ckar i en lille Dal, omgivet af Skove og Vinbjærge, ligger Stuttgart, 286,200 Indb.
(1861: 61,000), Landets Hovedstad og Residens siden 1320; dens Udvidelse begyndte
dog først i Slutningen af det 18. Aarhundrede, men navnlig i de sidste 50 Aar er
den vokset saa betydeligt, at der bygges op ad Skraaningerne; den gamle By med
snævre og krumme Gader ligger væsentlig 0. for den smukkeste, fra SV. til NØ.
løbende Kønigsstrasse; de nyere Dele er smukt anlagte; af Bygninger fremhæves
Stiftskirken og det gamle og det nye Slot samt den polytekniske Skole. Byen har
Handel og Industri, højst staar alt, hvad der angaar Bogtrykkeri og Boghandel, i
hvilken Henseende den er Sydtysklands vigtigste By. Ved Parkanlæg er Stuttgart
forbundet med sin Forstad Kannstadt ved Neckar, med stor Tekstilindustri og Mine-
ralbade; den anden Forstad Untertürkheim er ligeledes Fabriksby. Nordligere V. for
Floden ligger Ludwigsburg, 24,900 Indb., det württembergske Potsdam, grundlagt
ved et Fyrstelune regelmæssigt og stift omkring et Slot i Begyndelsen af det 18.
Aarhundrede, nu Embeds- og Mililærby; S. for Ludwigsburg Feuerbach, 14,200
Indb., og Zuffenhausen, 12,800 Indb., nordligere ved Neckar Marbach, Schillers
bødeby, og Heilbronn, 42,700 Indb., Landets største Handels- og Fabiiksby, især i
Jærn, med et middelalderligt Udseende; i Omegnen er der stor Frugt- og Vinavl; 0.
lor Heilbronn Weinsberg med Ruinerne af Slottet Weibertreue, kendt af Sagnet om
Kvinderne i Weinsberg; mod S. ved Neckar Esslingen, 32,200 Indb., med Maskin-
og Champagnefabrikation, mod NØ. Waiblingen, c. 6000 Indb., hvor det af Hohen-
staufernes Historie kendte Slot laa. — 2. I Schwarzwaldkreis, 4750 km2 med 570,800
Indb., ligger Reutlingen, 29,800 Indb., med Handel og Tekstilindustri, ligesom i de
omliggende Byer som Metzingen, 6400 Indb., og Nürtingen ved Neckar, 7200 Indb.;
højere op ad Neckar Tübingen, 19,100 Indb., med et kendt Universitet, stiftet 1477
(aarlig c. 2000 Stud.); Rottenburg, 7600 Indb., med Industri og Humleavl; Rottweil,
9700 Indb., med Kornhandel; mod V. ved Badens Grænse Schwenningen, 15,400
Indb., og Schramberg, 11.300 Indb., begge med Urindustri; Tuttlingen, 15,900 Indb.,