Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Kejserdømmet Rusland. Hist, og politiske Forhold. 457 hvor den sorte Jord findes, nemlig fra det østlige Galizien gennem Podolien og Ukraine op over Moskva, hvor Tallet er 80—90. Befolkningen er i stærk Stigen, ved 1700 var der c. 20 Mill., 1782, da Rigets Størrelse var c. 3,4 Mill, km2, var der c. 27,5 Mill. Indb., men 1897 var der 103,7 Mill., og Fødslernes Antal overgaar Dødsfaldenes med omkring lx/2 Mill, og derover aarligt (1905 fødtes c. 4,819,000 og døde 3,411,000). Udvandringen er forholdsvis ubetydelig og gaar overvejende til Asien, kun Polakker og Lillerussere udvandrer mest til Nordamerika (de Forenede Stater); den fremmede Indvandring er ogsaa ubetydelig; i 1909 rejste der ud af Landet i hele Riget c. 572,000 (deraf 299,000 Fremmede) og kom ind 584,000 (deraf 371,000 Fremmede); i det Indre fore- gaar der derimod betydelige Vandringer, navnlig til de østlige og sydlige Egne, efter- haanden som de indvindes og aabnes for Kulturen ved gode Samfærdselsmidler. By- befolkningen er ikke særlig stor, ved 1880 var den kun 10 %, størst i Polen, c. 17 %, mindst i Finland, c. 8 %, ved 1900 var den i Rusland c. 15 %, i Polen c. 25 %, i Fin- land c. 12 %. I de religiøse Forhold hersker der den samme Brogethed som i de etnogra- fiske, men ogsaa her har een Konfession i høj Grad Overvægten. Den græsk-katolske Kirke er Statskirke og staar umiddelbart under Kejseren, under hvem den styres af den „hellige Synode“ i St. Petersborg; i Spidsen for Kirken staar 3 Metropoliter (i St. Petersborg, Moskva og Kijev) og 19 Ærkebiskopper; til den bekender sig den allerstørste Del af Russerne, Bulgarerne, Rumænerne, Grækerne og en Del af de østlige Folkeslag; Kirken støttes af en tal- rig Gejstlighed, der kan deles i den sorte eller Klostergejstligheden — Aar 1907 var Russisk Pope. der 923 Klostre, kaldte Lavra og Mona- styr, med c. 17,600 Munke og 52,900 Nonner og Klostersøstre — og den hvide Gejst- lighed, o: Præsterne eller Poperne (1908: c. 48,000) og andre Kirketjenere; inden for Statskirken gives der dog en Mængde Sekter, som sammenfattes under Navnet Raskolnikere o: frafaldne (af Rasko], o: Kirkespaltning), og hvis Tal skal være c. 11 Mill.; men det er vanskeligt at angive det, da Sekterne for en stor Del er hemmelige. Andre Trosbekendelser er tilladte, men det er dem forbudt at drive Propaganda, og Religionsfriheden bestaar kun egentlig af Navn, da Staten søger at undertrykke de andre Bekendelser og betragter det som sin hellige Opgave at gøre hele Folket „rettroende“. Den romersk-katolske Kirke, hvortil Polakkerne hører, virker navnlig under et stærkt Tryk; den styres af 2 Ærkebiskopper (i Mohilev og Varsjava) under Generalkonsistoriet i St. Petersborg. Ogsaa den lutherske Kirke, hvortil Finlands og største Delen af Østersøprovinsernes Befolkning hører, lever under vanskelige Forhold. De fleste tyrkiske Folk er Muhamedanere, Hedninger findes især blandt Volgafinnerne; Kalmukkerne er Buddhister. Efter Folketællingen i 1897 var der i